Hannah Gadsby: Douglas

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Tak.

Mange tak.

Hej.

Se her.

Se her.

Det...

Det er en hund lavet ud af farvekridt.

Den er unødvendig.

Jeg er en del af problemet.

Det er mit gyldne toilet.

Jeg havde ingen planer om succes i Amerika.

Det her var ikke på min dagsorden.

Men så skrev jeg et show ved navn Nanette.

Jamen okay...

Så ved jeg, hvorfor I er her i dag.

I er her ikke på grund af mine tidligere shows, vel?

Så jeg må spørge. Hvis I er her på grund af Nanette...

...hvorfor?

Det er da et godt show. Solidt arbejde.

Jeg er fan. Men det er også specifikt med en særlig humor,

så hvis det er grunden... Hvad fanden forventer I jer så i dag?

For hvis det er mere trauma, så er jeg altså løbet tør.

Hvis jeg vidste, hvor populært trauma er indenfor comedy,

havde jeg måske holdt lidt igen.

Helt ærligt.

Det kunne have ført til store ting. Mindst en trilogi.

Men jeg lagde alle mine trauma-æg i én kurv som en idiot,

og nu er vi her.

Vil I have mere?

Jeg er nysgerrig. Ud fra klap, hvem her har ikke set Nanette?

I har endnu mindre idé om, hvorfor fanden I er her.

Altså velkommen.

Godt, at I tager en chance. Og det er helt fint.

I behøver ikke at have set Nanette.

Så selvsikker er jeg ikke, men...

Vi får at se.

Men udover trauma, så ved jeg ikke, hvad folk forventer sig af det her show.

Men jeg ved, hvad jeg gør, og det er at fortælle jer det.

Det er der, der vil ske. Sådan indfrier jeg forventningerne.

Ved at tilpasse dem nu.

Så de er præcis, hvad I får.

Når jeg indfrier dem, siger I: "Hun er god!" Ja, men jeg snyder.

Så det sker før showet starter, okay?

Jeg beskriver i detaljer, hvordan showet vil forløbe.

Forventningsafstemningen varer en rum tid,

så det går udover andre ting, der var planlagt i showet, men...

...det er altså det værd.

For at leve op til jeres forventninger.

Og hør her. Showet her er mit svære andet album.

Som også er mit tiende og andres første. Der er stort pres på.

Så lad os afstemme jeres forventninger.

Når showet starter for alvor... Det er ikke sket endnu. Bare rolig.

Når det starter, laver jeg lidt observations-comedy.

Noget: "Har I set det der? Hvad sker der for det?"

Sådan noget lort. Og hør, det er ikke særlig godt.

Jeg er helt ærlig. For jeg er ikke særlig observant.

Så det er totalt overfladisk, okay?

En lille advarsel. Mine observationer omhandler amerikanere,

som er jer derude. Ikke?

Og man kan stadig lave sjov med jer privilegerede amerikanere,

selvom det vindue lukker.

Det gør det.

Så...

Jeg må gøre det, mens jeg kan.

For jeg kan ikke russisk, så jeg må...

...gøre det, mens jeg kan.

Jeg må også advare om, at når jeg gør nar ad amerikanere...

...vil I føle jer ramt,

for jeg vil altså gøre nar ad jer. Så det skal I forvente, okay?

Jeg jorder jer fuldstændig, som vi siger derhjemme.

Så I vil sidde der...

Og det er fair. Jeres følelser betyder noget.

Føl noget. Lad det strømme igennem jer.

Men jeg foreslår stærkt, at I ikke lægger for meget i de følelser.

Det skal I ikke, for det her show

er en romantisk komedie.

Så det er altså vigtigt, at showet starter lidt usikkert.

Så bare... ikke læg for meget i det.

Føl, men ikke for meget. Følg mig. Stol på mig.

Ikke stol på mig. Slet ikke ham der.

Nå, men...

Sådan der. Sådan starter vi. Lidt observations-comedy.

Og så vil jeg fortælle jer en historie

om en pudsig oplevelse, der fandt sted i hundeparken om dagen.

Det er en sjov historie.

Og i løbet af historien vil jeg berøre, med samtykke,

de fleste af de store temaer i showet, så hør efter.

Der vil også være en rimelig mængde af,

hvad jeg kalder en blid og godhjertet gennemhulning af patriarkatet.

Det er også med.

Så det er vigtigt...

Det er vigtigt, at I forventer det, for det kommer også,

og hvis du ikke er fan...

...så gå ud.

Nu har jeg advaret dig. Bare gå.

Afsted med jer, man-flakes. Kom så.

Efter det fortæller jeg en til historie. Hvad? Se mig lige. Ja, klassisk.

Den anden historie handler om en fejldiagnose, jeg fik,

og jeg skyder hele skylden for det på kvindehad,

fordi det er sandt. Efter...

Det var bare nålen. Hvis det gjorde ondt, så se at komme ud. Så...

...til slut vil jeg gøre noget, jeg kalder "at hate-lokke."

Jeg lokker mine hatere. En meget kompleks idé.

Det sker ved, at jeg nævner noget.

Og jeg forsøger slet ikke at gøre det sjovt.

Jeg siger det og lader det ligge.

Jeg er ligeglad.

Jeg vil på stærkeste vis anbefale, at du ikke...

...tager lokkemaden.

Du skal bare ikke gøre det.

Det er skidt. Din mund skummer til.

Bare lad det ligge.

Og så går jeg videre til joke-sektionen, som er jokes, ikke?

Derfor hedder det joke-sektionen. Det er kun jokes.

Det er klassisk.

Hvis du pludselig bliver fornærmet

over noget, jeg sagde i joke-sektionen, så husk på, at de er jokes.

Selv hvis alle andre griner

ad noget, du finder anstødeligt...

...så husk den gyldne regel

som siger, at hvis du er i undertal, så er du ligegyldig.

Det er ikke min skyld. Jeg skrev ikke reglerne.

Beskyld mændene. Det er rensende.

Nu...

Sådan.

Joke-sektionen lægger grundtonen, tempo og gennemhulningen af patriarkatet.

På det tidspunkt er nålen blevet til en lanse.

Ja. Og med den lanse

vil jeg bore mine haters et nyt numsehul.

Ja. Lynhurtigt.

Splinterny.

Og jeg gør det, som haterne beskylder mig for, hvilket er at belære jer.

Så midt i showet holder jeg et foredrag.

Det særlige? Det er sjovt.

Det er skidesjovt. Ikke?

Det beskylder mine hatere mig for ikke at være.

Så det gør dem forvirrede. Måske dør de. Man kan håbe.

Lige nu tænker I måske med rette over, hvorfor jeg fokuserer på hatere.

Hvorfor gøre det? Det virker selvoptaget. Ja.

Og ja, jeg kender Taylor Swifts sange.

Jeg ved godt, hvordan det foregår.

Jeg forstår godt, at haterne vil hate, hate, hate.

Hate.

Hate, hate, hate.

Hun har ret. Det gentager sig. Så hvorfor ikke...

...gøre som hende og "shake it off?"

Hvorfor ikke gøre det? Bare shake, shake, shake...

Det er en af grundene.

Den anden grund er, at jeg ikke er overbevist om, at Tay Tay...

...faktisk har oplevet en hate crime.

Og det har jeg.

Så måden vi håndterer hate på er forskellig.

Jeg snacker, når det sker.

Nom, nom. Den her krop sker ikke bare.

Jeg tiltrækker hate.

Når jeg har ordnet haterne og gjort dem fortvivlede,

så ændrer showet dramatisk karakter,

og det sker ved, at jeg fortæller, at jeg har autisme.

Og det gør jeg således, at det virker som en stor afsløring.

Men det burde virkelig ikke være en overraskelse.

Jeg har lige fortalt det. Og...

...alt forinden i showet fungerer som en række tegn på, at jeg har autisme.

Jeg har Hans og Grete'd det til helvede.

Ledetrådene er der.

Men da jeg har ødelagt overraskelsen og for at få en stor afsløring,

så må jeg bruge scene- og lystricks, så I tænker: "Det er en stor afsløring."

Lysshowet begynder, og jeg sidder på stolen her,

og så: "Lige nu..."

Men det virker ikke, for I er ikke komplette tåber.

Og så efter den del

vil jeg tale lidt om anti-vax-bevægelsen.

Hør lige jer selv.

I er ikke usædvanlige.

Jeg har turneret meget med showet, og ikke ét sted vidste publikummet,

hvordan de skulle reagere, når man nævnte...

...anti-vax-bevægelsen.

Man siger "anti-vax," og så siger folk: "Ha ha, nej!"

Så det bliver sjovt.

Delen om anti-vax er anderledes i tonen end resten af showet.

Til sidst vil I sidde og tænke:

"Det skulle hun vist ud med."

Og ja, det er rigtigt. Og det vil jeg.

Men jeg har aldrig mødt en joke, som jeg ikke har villet trække tilbage.

Jeg har aldrig mødt en joke... G'dag.

Jeg har aldrig møta...

Møta joke. Et ordspil. Vær nu med. Okay?

Showet har mange ordspil, så det skal I forvente.

Og I skal også forvente én Louis C.K.-joke.

Hør lige.

Han er comedy's anti-vax, ikke sandt?

Kun én joke. Det var ikke den.

Vi er stadig i indledningen.

Den éne joke er meget god. Jeg behøver kun én, for den er god.

Jeg skrev den joke på min fridag.

Skidegod joke.

Den Louis C.K.-joke er et "smid mikrofonen"-øjeblik.

Og jeg smider den.

Uagtet jeres reaktion, så smider jeg...

...mikrofonen.