Martyrs

- Kan vi begynde? - Når det passer doktoren.

Vi er i hjertet af industriområdet i Chamfors.

Det var lige her, at barnet blev genfundet.

Her er bygning 1.

Myndighederne lader os lave den her film-

-til arkivet på Assumption-hospitalets børneafdeling.

Her er det. Hun boede her.

Hun blev ikke voldtaget.

Resten er klassisk børnemishandling.

Underernæring, udtørring, lettere hypotermi.

Hullet gør, at man kan udrette sine behov uden at rejse sig.

Håndledsinfektionen viser, at hun var fastspændt.

Hvordan kom hun herfra?

Lucie vil ikke tale om det, der skete.

- Er det appelsinjuice? - Ja.

- Er det til hende? - Ja.

- Du er en rigtig lille mor. - Hun har jo ikke andre.

Vær ikke urolig, Anna. Herrerne er rigtig søde.

Okay.

Forstår du, hvorfor du skulle se den her film?

Hvorfor tror du, vi skal bruge dig?

Fordi I vil fange menneskerne, der gjorde Lucie fortræd.

Nemlig, Anna.

Det vil Lucie også. De skal fanges.

- Hvad har hun ellers fortalt...? - Hun er bange.

- Fortæller hun noget? - Hun er bange.

- Husker hun for hvad? - Hun ved ikke, hvem det var.

Af og til tror hun, at hun husker, men ikke altid.

Og du, hvad tror du? Kan hun huske?

Det var for mørkt. Hun så intet. Hun husker ikke.

Kom ind.

Lucie Jurin er ikke kommet ned i kantinen.

Lucie...

Anna...

Anna... Vi skal vel ikke sige noget?

- Det må du ikke gøre. - Det var ikke mig.

Det var ikke mig. Det var ikke mig.

Fald nu ned.

Vil du komme?

Anna...

15 ÅR SENERE

Nu er det nok, I to. Så besværlige.

Hans pige skriver så dårligt.

Stop. Stop så, sagde jeg!

- Nå? Skal I have morgenmad eller ej? - Ja, vi kommer!

Marie Belfond distriktsmester i 100 meter butterfly

- Vil du sige det sådan? - Hvordan ellers?

Smart. En søndag morgen bare sådan der.

- Har du talt med mor? - Ja.

- Hvad sagde hun? - At der var vandtryksproblemer.

Så er hun ikke glad.

- Er du glad? - Mig? Ja, jeg har et godt liv.

'Jeg har et godt liv.'

- Jeg er færdig. - Strålende.

Værsgo... En gave til chefen.

- For fanden, Gabrielle! - Klamt!

Den sad i hovedledningen. Derfor var vandtrykket så lavt.

- Smid den ud. Vi spiser. - Mor!

Klamt, men nu kan vi ordne haven.

- Fortalte Antoine om sin plan? - Jeg spurgte, hvad du syntes.

- Nej, du spurgte, om hun var sur. - Det vedrører ikke dig, Marie.

- Han er min bror. - Han er synsk. Ikke, Antoine?

Det bliver dyrt at droppe ud efter tre måneder.

Og det er betalt forud.

- Bland dig udenom. - Hun kom jo i avisen.

Skal du gøre det her? Du gik på privatskole for at blive student.

- Knap og nap. - Men jeg tog eksamen.

Heldigvis. Skal jeg minde dig om, hvad den kostede?

For at høre, at du var ligeglad.

Er du ikke træt af at være irriterende?

Den her skole er ikke det samme. Jeg vil læse noget, jeg kan lide.

Ingen har tvunget dig.

- Jura passer mig ikke. - Jura åbner alle døre.

Det er ikke det. Han vil bo sammen med pigen.

Jeg føler ikke for jura!

Hvad føler du for? Du ville droppe ud af gymnasiet og blive bager.

Det var lidt uretfærdigt.

- Hvem fanden er det? - Tal ordentligt, Marie Belfond.

- Det er jo søndag. - Og?

Hvad hviler du dig efter? En uge på fabrikken?

Rør dig ikke!

Sæt dig.

- Hvor gammel er du? - 18.

Ved du, hvad dine forældre har gjort? Hvad?

Hvorfor gjorde du det mod mig?

Hvorfor gjorde du det? Hvorfor?

- Det er dem. - Lucie?

- Så du dem? - De har ændret sig, men det er dem.

- Det er 15 år siden... - Det er dem!

- Vi ringer til politiet. - Nej.

- Jeg gjorde det nødvendige. - Hvad?

Du skulle observere. Du var ikke sikker. Du gør altid, som du vil!

Hvorfor tror du mig ikke?

- Hvor ringer du fra? - Fra huset.

- Deres? - Ja.

Giv mig adressen.

Lucie, giv mig adressen!

Jeg har gjort det.

Se... Jeg har gjort det.

Det er mig, Lucie. Det er mig. Fald ned.

Hun er her.

- Hun er i huset. - Det ved jeg. Det ved jeg.

Hun gjorde mig mere fortræd end før. Se.

- Bliv her. - Hvor skal du hen?

- Jeg må kigge efter. - Hun er der. Hun er i huset.

Se på mig. Jeg må kigge efter. Vent på mig.

Anna!

- Hun gjorde mig mere fortræd nu. - Jeg kommer!

- Hvad skal jeg gøre? - Jeg kommer.

Jeg har ikke flere patroner.

- Hvorfor går vi ikke? - Kom.

- Hun kommer tilbage. - Kom!

Du ringede herfra. Alle får at vide, at det var os.

- Jeg er ligeglad. - Klart.

Du er ikke ligeglad, hvis du bliver spærret inde!

- Hvad skal vi gøre? - Rør dig ikke.

- Det gør ondt. - Undskyld.

Hvad skal vi gøre, Anna?

Hvordan går det?

Væmmes du ved, hvad jeg har gjort?

Kan du lugte stanken? Den her ækle stank?

Jeg lugtede den, hver gang hun bøjede sig over mig. Hver gang. Forstår du?

Hver gang hun slog mig, lugtede jeg den.

Se...

Det er dem.

Hvad laver du?

Tror du, jeg kommer slipper væk?

Ja... Ja.

Anna...

Anna...?

Anna!

Prøv at være stille. Jeg beder dig.

Anna, hvad laver du?

- Alt vel? - Ja.

- Jeg kaldte. - Jeg var her.

- Jeg troede, hun var tilbage. - Nej.

- Klar? Vi smutter. - Efter vi har gjort rent.

- Men efter det smutter vi? - Ja, klæd dig på.

Lucie?

Lucie?

- Åbn, Anna! - Der er låst, Lucie!

Åbn!

Hvad vil du? Lad mig være i fred!

Jeg har slået dem ihjel!

Selv børnene... Selv børnene har jeg slået ihjel.

Tag det roligt.

Gå ikke derhen, din hore! Jeg slår dig ihjel!

Undskyld.

Det er ikke min skyld.

Anna...

Anna...

Anna!

Anna!

Hvor er du?

Anna!

Anna, jeg ved, at du er der. Åbn!

Jeg kommer!

- Hvad hedder du? - Gabrielle.

Jeg kommer, Lucie!

- Du må hjælpe mig, Gabrielle. - Hvorfor gjorde hun det?

Jeg tror, hun har hørt os.