Caddo Lake

Paris, har du den?

- Ja. Undskyld. - Kom nu.

Giver den efter? Det ser ikke sådan ud.

Nej. Jeg havde knap set den, hvis vandet stod højere.

Hvor skal den hen?

Langt væk. Jeg mister den.

Mindst ude ved Hog Wallow.

Mand, lad den ligge. Vi får ikke alt det rør trukket op.

Kom.

Hvis vandet forbliver så lavt, finder vi mere.

Jeg går op.

Okay.

Da de først begyndte at bore.

Det vil nok tage jer tid at rydde op.

Javel. Jeg ved ikke, hvor langt det vil række.

Tager du til Billys begravelse?

Ja, hele byen kommer.

Vi ses derovre.

Tak, Zed. Godt, du er her.

Jeg smutter.

Vi ses, Zed.

Det irriterer mig sgu.

Den dæmning har skabt problemer i søen for længe.

Den burde aldrig være blevet bygget. Den er unaturlig.

Jeg sætter dig bare af, okay?

Har du ændret mening?

Mange af dem har ikke set dig i årevis,

siden din mors begravelse.

De vil gerne se, du er i god behold.

Måske er hun der ikke engang.

Det er en lang køretur fra Houston.

Hun vil vist ikke se mig, far.

Jeg sætter dig af.

Du behøver ikke hente mig.

Jeg finder selv hjem.

Jeg har en lægeaftale i morgen,

så jeg er på Gemini om eftermiddagen.

Forstået.

Vi ses dér.

Tag den her af...

- Jeg tager den. - Er du sikker?

- Ved du, hvor den skal hen? - Ja.

Okay, jeg tager tid. Klar?

Tolv dollars og ti cent.

Sover du hjemme i nat?

Det ved jeg ikke.

Tager du hen til Claire?

Kan du ikke komme hjem?

Claire bor tættere på skolen.

Men du har været væk i en måned.

Mimi er ligeglad med tallerkenerne.

I behøver ikke skændes.

Hun er min mor. Vi må gerne skændes.

Hvorfor? Sagde hun noget til dig?

Ja. Hun sagde, du er meget besværlig.

Hun sagde, at helt fra du var lille,

ét år gammel, har du været besværlig.

- Jaså? - Ja.

Hun er en nar.

Ellie, hun er din mor!

I skolen lærte vi om alle stederne ved Caddo.

Der er over 200, der har navne,

som de indfødte gav dem længe før, vi kom hertil.

Selv før du blev født.

Hej Saphire!

Hej Anna!

Saphire fortalte hele klassen, at hun så ulve i går.

Men frøken Henderson sagde, det er umuligt,

fordi de ikke bor her længere.

- Er vandet ikke dybt nok? - Det er ikke dybt nok.

- Vil du styre? - Ja, jeg vil styre.

- Ja? - Ja.

Okay.

- Bliv i midten. - Jeg ved det.

Carter's Chute er til venstre.

Det ved jeg.

Okay.

Få hånden ud af munden.

- Stop. - Hvad?

- Kom og sig hej. - Jeg skal fortøjre.

Siger du, vi ikke havde til mælk?

Ja.

- Anna! - Hej Lizzie!

Se dens indvolde.

Rør den ikke. Træd tilbage.

- Den spiste også halvdelen af skællene. - Se, den bløder stadig.

- Anna, flyt dig. - Det er lidt sært.

Bare endnu et dyr.

Det er perfekt skåret.

- Ja, det tror jeg. - Og det er bare...

- Hvad hedder hun? - Ellie.

Hvem lagde den her?

Onkel Jason fandt den ved søen.

Se dens øje.

- Noget spiste den. - Hvad dog?

Det tog ham nok op af vandet og bed benet af...

- Hvad laver du? - Jeg fjerner den.

STORT ANFALD I VENSTRE SIDE

KUNNE IKKE TALE. BLOD FRA BEGGE ØRER.

Undskyld mig, dr. Mitchell.

Undskyld, jeg stopper dig sådan her.

Din sekretær ignorerer mine opkald.

Ja. Jeg beklager, sønnike.

- Paris. - Ja.

Jeg gav dig navnet på specialisten i Dallas.

Ja, jeg har talt med ham.

Han var ikke til megen hjælp, men jeg har de her noter fra min far,

angående min mors episoder, og der er meget...

Din mor led af kroniske myokloniske anfald.

Myokloniske patienter mister bevidstheden, ikke?

Nogle patienter gør.

Og angående ørerne? Blødningen?

Det har jeg ikke læst om hos nogen andre.

Jeg har et citat, hvor du siger...

Hændelsen på broen var skrækkelig.

Din mor vidste, det var farligt at køre.

Det giver bare ikke mening.

Hun havde være rask i seks år, så...

Der er meget ved hjernen, vi ikke forstår.

Jeg ved, du ville ønske, du kunne have gjort noget,

men hun fik bare et uheldigt anfald.

Jeg vil gerne mødes med dig og din far igen,

men i arbejdstiden.

Ring og bestil en tid.

Men ikke sådan her.

Tak. Undskyld.

Hvor længe har du ventet?

Ikke længe.

Hej skat. Hej Wally.

Undskyld, jeg ikke kom til begravelsen.

Han var en god bedstefar for dig.

Det er jeg ked af. Hey, kom her.

Ja.

Jeg tager til Houston i morgen.

Det giver mening.

- Kører du igen? - Ja. Jeg kører.

Ja. Jeg arbejder også. Ude på søen.

- På dæmningen? - Ja.

På motorvejen over den.

- Godt. - Ja.

Det er rigtig godt, Paris.

Jeg har ikke rørt den.

Meget af træet er råddent nu.

Er dét stuen?

Køkkenet.

Det er din plantegning.

Det er længe siden.

Hvad er det her?

Køkkenøen.

- En køkkenø? - Ja.

Det... skulle være en overraskelse.

Hvad med lidt pasta?

Kan du tage tomaterne ud?

Og dåseåbneren. Den burde være i skabet.

Paris, ræk mig dåseåbneren.

- Hvor er den? - Lige dér.

I skabet til højre.

Det er vist en skuffe, ikke et skab.

- Paris, vandet koger. - Det er en dåseåbner.

Du milde.

En knivspids salt, lidt oregano,

lidt chiliflager...

Du godeste.

Jøsses.

Smag lige på det her.

Jeg har overgået mig selv.

Her.

Nå?

Virkelig lækkert.

- Jeg sagde det jo. - Virkelig lækkert.

Hvorfor er du så snavset?

Du godeste, Anna. Har du været alene ude?

- Fra søen. - Hvad er alt det mudder?

Det er svært at vaske af.

Du vasker dig bare ikke ordentligt.

Du skal gnide så hårdt, du kan.

Sådan.

Se?

Hvordan gjorde du dét?

Magi.

Okay, spyt ud.

Skyl munden i køkkenet.

Det føles underligt.

Kære Jesus, jeg tror, du har testet os med den her tørke.

Men vi ved, der er mange, der har større problemer end vores.

Så jeg beder til, at du åbner himlen

og lader vores sø og land trives igen.

I Jesu navn. Amen.

Amen.

Hvad er der galt med dig?

- Efterlad ingen rester. - Vi kan lave en kano ud af det.

Det var ikke en rigtig tørke...

Jeg beklager paptallerkenerne.

Desværre har jeg ikke nok porcelæn i øjeblikket.

Ja, hent din mad.

Åh gud! Jeg glemte noget!

- Nej! Få den væk fra bordet! - Anna!

Men de er så seje. Vil du se den?

Ja, lad mig...

Bare spis, folkens.