Sons of Denmark (Danmarks Sønner)

Zakaria vil tale med dig.

Værsgo.

— Hej. — Hej.

De skrev med blod, at vi skulle ud.

Alle er bange. Selv min mor og min bror.

— Tag det roligt. — Kan vi ikke gøre et eller andet?

Tag det roligt.

— Hvad laver du? Studerer du? — Nej. Jeg laver ingenting.

— Hvor gammel er du? — 19 år.

Jeg har kendt dig, siden du var så lille.

Det er længe siden.

Nu er du en mand, som gerne vil se handling. Er du træt af livet?

— Hvad? — Er du træt af livet?

Nej.

Hvad laver du så her, knægt? Det her er ikke noget sted for dig.

Vi er her ikke for sjov.

Én bombe, plantet af en gruppe idioter ...

... og nu er de alle enige om, at vi er terroristerne.

Alle de bomber, som de smed efter os, bragte os aldrig tættere sammen.

Vi er egoister. Vi er ligeglade med hinanden.

Selvom vi flygtede fra de samme krige og fandt det samme land, —

så forblev vi egoister.

Tror du, at du og din mor har det hårdt? I lever i fred.

Lad mig vise dig de mennesker, som lider i dette land.

Når du føler det, de føler, vil du være i stand til at handle.

Kom så.

Fred være med jer.

Man skal være blind for ikke at kunne se det her.

— Jeg er ikke blind. — Jo, du er.

For at udføre dette arbejde skal du være vågen, ikke blind.

Tror du, at det her kunne være din familie?

Det her vil ikke ske for min familie.

Hvad vil ikke ske? Det er allerede sket.

Kan du se den mand? Hva'?

Han havde en stor familie. Han havde børn.

De druknede på havet, da de flygtede. Kig.

Tror du, han er lykkelig? Han kom hertil uden sine børn.

Kan du se de piger?

De kom hertil uden deres forældre.

Kan du se den dame? Hva'?

Ser du hende? Kig på hende!

Kig!

Hun havde mand og børn.

Ved du, hvad de gjorde? De slagtede dem for øjnene af hende.

Vi skal hjælpe disse mennesker. Du skal hjælpe dem.

Du skal være deres helt.

Hvordan har drengene det? Hvordan er maden?

Nu er jeg sulten.

Ali. Kom her. Har drengene brug for noget?

— Tøj? Hvad som helst? — Nej, de klarer sig.

— Og der er ingen, der generer dem? — Nej.

Zakaria er modig.

Jeg vil have, at du tager dig af ham.

Det skal jeg nok.

Hej.

— Hej. — Hej.

— Hej, mor. — Godmorgen.

— Hvordan har du det? — Godt.

— Lad mig prøve den. — Væk med dig. Gå nu væk.

Hit med den. Det er usundt for dig.

— Værsgo, skat. — Tak.

— Hvorfor kom du sent hjem? — Jeg gik en tur.

— Med hvem? — En ven.

Er du ligeglad med, at jeg er bekymret for dig?

Tag nu noget ansvar. Hvad har du tænkt dig?

Vil du finde et job eller gå i skole?

Jeg vil arbejde.

Prøv at være mere hjemme. Din bror savner dig.

Ved du, hvad der foregår her i området?

Folk virker fortvivlede. Der er mere politi.

— De ser anderledes på os. — Du ved, hvordan danskere er.

Mange af dem kan ikke lide arabere. De har altid set skævt til os.

Lad være med at bekymre dig så meget over, hvad de siger.

Men jeg er bange.

Bare rolig. Jeg er her. Okay?

— Ingen af os bemærkede dem. — Slet ikke.

— Hej. — Hvordan går det?

De har seriøst ingen ære. Ingen respekt.

— Vi må gøre noget. — Lad os høre, hvad Hassan vil sige.

Vi har hørt nok om deres ytringsfrihed og menneskerettigheder.

De påstår, at de skaber fred, —

— men de ser ikke, at deres beskidte krige avler had.

Men det ved I godt.

Vi kan ikke forholde os tavse længere.

Familier, som har boet her i 20 år, bliver behandlet som kvæg.

Og vi oplever kun mere og mere racisme.

De er blinde over for, hvad der sker i verden.

Først var det grisehoveder og blod. Det bliver vores blod næste gang.

De kalder sig Danmarks Sønner.

I mine øjne er de Danmarks skrald.

Vi kan ikke forholde os tavse længere.

Vi er noget værd.

I dag skal de vide, at vi eksisterer.

Hvad skal vi stille op?

De har altid hadet os og talt ned til os.

Tror de, vi bare vil stikke af, som vores familier gjorde?

Tror du, jeg flygtede for at blive ydmyget?

Vi skal være på forkant med tingene.

— Min mor er bange. — Det er jeg også.

Verden er ved at gå af lave. Vi må gøre noget.

Men vi skal tænke os om og ikke handle i panik.

Det er aldrig klogt.

Det var kaos, der fik os til at flygte fra land til land.

Det er Nordahls hus.

Vi har holdt øje med ham. Lederen af Nationalbevægelsen.

Han var en lille køter i Danmarks Sønner.

Og nu er hans parti ved at blive Danmarks største.

Men han bestemmer ikke endnu.

Måske kommer han ikke til magten. Så hvorfor gør vi det her?

For at sende et klart og tydeligt budskab —

— til dette land og til resten af Europa: Vi vil ikke ledes af idioter.

Han har ingen livvagter.

Han kommer næsten altid hjem på samme tidspunkt. Hvis du er med os, —

— så fortæl din mor, at du arbejder for mig, —

— og gå så i træning sammen med Ali.

Tænk over det.

— Hvad laver du? — Jeg tager væk et stykke tid.

— Hvorhen? — Hassan har noget arbejde til mig.

— Og det er ikke i caféen? — Nej.

Hvilken slags arbejde?

Jeg skal nedrive huse sammen med Ali.

Vil du ikke sige, hvor du skal hen og hvor længe?

— Hvorfor tager du væk? — Jeg er ikke noget barn længere.

Du sagde, at jeg skulle finde et job og udrette noget.

De tilbød mig det her.

Vær sød at respektere, at jeg er din mor.

Jeg ville have, at du fik en fremtid. Ikke at du forlod mig og din bror.

Hører du ikke, hvad der foregår her? Jeg hører det hver dag.

Tror du ikke, at vi har brug for dig?

Hvorfor har du forandret dig? Sig, hvad der er sket.

Din bror har været meget bange og ked af det.

Han vil ikke fortælle mig, hvad der er galt. Du må tale med ham.

Er du ligeglad med os? Vil du bare væk herfra for enhver pris?

— Jeg har ikke brug for en madpakke. — Jo. Nu har jeg lavet den.

Du er også for tynd. Du bør spise mere.

Det er flovt, mor. De har mad.

Det ved jeg, men spis også det her.