Darkness Falls

Elizabeth?

Hvem er I? Hvordan er I kommet ind?

Gør præcis, som jeg siger. Kom her.

Med mindre jeg skal besøge Frankies værelse?

Forstod du, hvad jeg sagde?

Læg den. Nu. Sådan.

Adam.

Hvad vil I os?

Slug de her.

Nej, det vil jeg ikke. Nej.

Adam.

Hører du efter? Hører du efter?

Hør godt efter.

Enten sluger du dem...

...eller også går jeg hen og hilser på din søn Frankie.

Forstået?

Skal det være let eller svært?

Sådan.

Den er næsten tom.

Det er fire tilbage.

En.

Ned med den.

To.

Tre.

Sådan. Det var da ikke så svært?

Nej, nej, nej!

Frankie, din heldige starut.

Barberblad.

Vi burde ikke være her, Jeff. Din teori holder ikke vand.

-Ikke underligt, at inspektør Martel... -Martel går snart på pension.

-Hvem er det? -LAPD. Vi vil stille et par spørgsmål.

Jeg sagde jo, at han var her.

-Hvad laver du? Jeg slår dig ihjel! -Okay?

Jeg sætter dig af først og kører så forbi stationen med ham her.

Det er en stor dag i morgen. Du har brug for din skønhedssøvn.

-Skal du ikke bruge min hjælp? -Jeg klarer mig, inspektør.

Stop, det betyder uheld. Liz vil have mig hjem i et stykke, så jeg kører.

-Okay. -Tak.

Pas nu på.

-Hej, knægt. -Jeg havde mareridt.

Det er ikke rart. Kom her.

-Er du okay? -Jeg drømte, at der var en skurk her.

En skurk? Jeg lover, at der ikke er nogen skurke herinde. Okay?

-Hvad tror du, at det der er? -Mor har lavet en overraskelse.

Hvis det er en overraskelse, må du jo ikke fortælle mig om den.

Okay, lad os se.

"Jeg er så stolt af dig."

Hvor er den smuk. Så farverig.

Vi siger ikke til mor, at du sladrede.

-Det lover jeg. -Godt. Vi putter dig og finder mor.

Hvor er mor? Hvor er hun blevet af? Har hun gemt sig? Hvor er hun?

Måske er hun i stuen?

Nej, der var hun ikke. Vi kigger i soveværelset.

Hvor kan hun være?

Vent, jeg tror, at jeg ved, hvor hun er.

Er hun herinde?

-Herregud. -Hvad er der?

Ingenting, skat. Hun er her ikke.

Frankie, gør mig en tjeneste. Læg dig til at sove med det samme.

Liz. Liz.

Nej...

Hvad har du gjort?

Jeg elsker dig.

Vi har en kode 10-56 på 10622 Magnolia Boulevard.

-Må jeg se liget? -Naturligvis, kriminalassistent.

Hans nye slips passede vist ikke.

Jeg hørte dig vist ikke. Sig det igen. Synes du, at det er sjovt?

-Så er det nok, assistent Anderson! -Okay.

-Med al respekt, sir. -Det er okay.

-Hvad er der med ham? -Konen tog sit liv for 3 måneder siden.

-Han har besvaret alle 10-56'ere siden. -Hvad er en 10-56'er?

Selvmord.

-Herregud. Stakkels fyr. -Ja... Tag hånd om liget, okay?

-Deres Højhed ville tale med mig? -Stop med det. Jeg stjal ikke dit job.

Jeg tog jobbet, fordi du skyllede det ud i toilettet.

To mænd mere har anmeldt dig.

Okay? Hvem?

De kalder dig "selvmords-fyren", Jeff.

Hvad skal jeg sige?

Siden det skete, har du sneget dig rundt ved alle selvmord.

Det giver ingen mening, og jeg tillader det ikke længere.

Du må op på hesten igen. Du får en ny partner og en drabssag at arbejde på.

-Du har talent. Spild det ikke. -Jeg efterforsker allerede en drabssag.

-Elizabeth begik selvmord. -Nej, det gjorde hun ikke.

-Vi har talt om det her hundrede gange. -Hvorfor skulle hun begå selvmord?

Med al respekt for hende, så udtrykte hendes kunst megen smerte.

-Vi ved ikke, hvad der foregik... -Jo, jeg ved det!

Hun var min kone. Hun var min bedste ven, så jeg ved det.

Hvad med Frankie?

Hans drøm om en mand på sit værelse. Tror du, at han fandt på det?

Og de to fyre, som jeg så på vejen ind? Ingen aner, hvem de var.

Der er noget galt.

Det er ikke bare galt. Det er vanvittigt.

Okay.

-Hænderne op! -Der fik du mig, knægt! Kom her.

Jeg hørte bruseren og vidste, at det var dig. Skal vi lege?

Jeg snakker lige med farmor først. Og så kan vi lege.

-Hurra! -Jeg kommer om lidt.

-Hej, mor. -Hej.

Det er længe siden, at vi har set dig.

Du har da i det mindste været i bad.

Ja...

-Skal du ikke tilbage til lejligheden? -Nej, jeg kan ikke.

Så sælg den dog og kom videre.

Du er en skidt forbillede for din søn. Du kan ikke komme forbi sådan der.

-Han er et barn og bemærker ingenting. -Okay, så det gør han ikke?

Så kender du ikke din søn. Han bemærker alt.

-Og jeg bemærker det også, Jeff. -Som mor ved du, hvad jeg gennemlever.

For to måneder siden forstod jeg det. Nu er det bare selvdestruktivt.

Jeg har brug for din hjælp, mor. Vær der for Frankie.

Jeg kan ikke. Ikke endnu.

Du får hende ikke tilbage ved at slå dig selv ihjel.

Så, nu er det sagt.

Ja, nu er det sagt.

Er du okay, far?

Ja, knægt. Jeg har det fint.

Jeg elsker dig. Det ved du godt, ikke? Kom her.

Jeg skal afsted, okay?

TRE MÅNEDER SENERE

-Anderson. -Det er Kelly. Kør til hospitalet.

Nu.

-Kelly, hvad foregår der? -Kør. Jeg informerer dig undervejs.

Frøken Wilson.

Jeg er kriminalassistent Jeff Anderson fra Los Angeles Politi.

Jeg ved godt, at du har oplevet noget ganske ubeskriveligt...

Jeg har fortalt det hele til dine kolleger.

Jeg skal høre det direkte fra dig. Fortalt med dine egne ord.

Min kæreste Mike var taget hjem.

Jeg hørte yderdøren og...

Jeg troede, at han måske havde glemt noget.

To mænd trådte ind.

Den ældste var i tresserne.

Og...

Han så ud til at hade mig.

Den yngste var i tyverne.

Han havde en pistol.

Den ældste...

...gav mig et glas sovepiller.

Og...

Han sagde...

...at jeg skulle tage dem.

Han vidste, hvor min mor bor.

Og så...

Mike havde glemt noget.

Og... Det næste jeg husker, er, at jeg vågnede op her.

Hvor er Mike?

-Frøken Wilson... -Jeg hedder Jane. Sig Jane.

Jane...

Nej.

Nej, sig det ikke... Sig det ikke...

De skød ham.

Han klarede den ikke.

-Nej... Nej... -Det gør mig ondt.

-Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige... -Det er det, jeg har sagt i 6 måneder!

Du forstår vel godt, hvad jeg bliver nødt til at gøre?

Ja.

-Hvor er det? -Oppe ovenpå.

Han slog til her. Der.

JANE WILSON ÅRETS ADVOKAT

Elizabeth Anderson skaber et mørkt univers

FREMSTÅENDE KIRURG TAGER SIT LIV

JANE WILSON KÆMPER FOR KVINDERS RETTIGHEDER

-Ja? -Far?

-Alt vel? Er du sammen med farmor? -Skal vi stadig til Disneyland?

Nej, det er jeg ked af. Det havde jeg glemt.

-Kan vi gøre det i morgen? -Nej, far har for meget at lave.

-Leder du efter en skurk? -To, faktisk.

Hvad har de gjort?

-De har gjort noget slemt. -Slog de mor ihjel?

Giv farmor telefonen. Jeg skal lige tale med far. Gå indenfor imens.

Dygtig dreng.

-Er du gal? Taler du med ham om det? -Mor...

Jeg lagde ikke mærke til, at det var ham.

Frankie har glædet sig til turen til Disneyland i flere uger.

-Du lovede ham det, Jeff. -Jeg skal nok gøre det godt igen.

Sådan tænker små drenge ikke. De har brug for en far, som de kan stole på.

Ikke en, der kommer med tomme løfter.

Jeg bliver nødt til at løbe, mor.

Jeg savner dig.

Hvad har du?

19 prominente kvinder tog livet af sig selv med barberblad i deres badekar,-

-efter at have slugt sovepiller. Alle sammen i Los Angeles-området.

Jeg gik kun ti år tilbage.

Giv mig lige et øjeblik.

-Hvordan prominente? -Læge, jurist, kunstner, politiker...

Alle var i nyhederne i ugerne op mod selvmordene.

-Blev de myrdet af de mistænkte? -Sikkert ikke dem alle.

Men jeg ved det ikke. Der er hverken gerningssteder eller beviser.

Er det din teori? To mænd der simulerer kvinders selvmord i stor skala?

Prominente kvinder.

-Hvorfor har ingen opdaget det? -Det gjorde jeg, men ingen troede mig.

Jeg forstår det godt. Der er hverken motiv eller spor. Det ligner ikke mord.

Der begås mere end 1.000 selvmord om året i den her forbandede by.

-Så det er perfekte forbrydelser? -Så tæt på, man kan komme.

-Hvad er deres motiv? -Jeg ved det ikke. De hader kvinder.

Det er jeg sikker på.

Jeg skal bruge et hold. Det er for megen information at håndtere alene.

Sådan fungerer det ikke længere. Det er ikke dig og mig på patrulje.

Okay, fint.

"Jeg hader dig."