Kim Jong-un: The Unauthorized Biography

Når man ser ham i nordkoreansk propaganda,

ligner han den glade vinder i en konkurrence om verdens bedste job.

Hver gang han ses offentligt, ligner han én,

der henrykkes over et utroligt land, hans forældre har bygget kun til ham.

Et land, hvor han har indflydelse på stort set alt:

Han tegner planerne til et nyt kvarter i Pyongyang,

fungerer som livredder for Nordkoreas unge,

smager på de kiks, der snart vil fylde regimets supermarkeder,

inspicerer kyllingerne på de statsejede gårde

og optræder endda som rådgiver i landets frisørsaloner.

På trods af sine travle dage finder han tid

til at prøve de nyeste maskiner i hovedstadens forlystelsespark.

Disse absurde, spøjse og skræmmende optagelser er de eneste,

der kan hjælpe os til at forstå denne unge mand,

som kontrollerer en atommagt.

Kim Jong-un giver ikke interviews,

så vi har i stedet talt med dem, der kender ham bedst,

for at prøve at tegne et klart portræt af ham.

Rejsen begynder midt i Alperne, i Bern,

hovedstaden i Schweiz.

Her findes en af de største grupper af udlandsnordkoreanere.

Gruppen er diskret, men dens aktiviteter har alligevel

tiltrukket sig opmærksomhed fra et konsortium af journalister.

INTERNATIONALT KONSORTIUM AF JOURNALISTER

Der er en historisk forklaring. Schweiz er et neutralt land,

medlem af FN i Genève og andre internationale grupperinger,

og nordkoreanere har altid haft adgang til Schweiz,

som både er fredeligt og respekterer folks privatliv.

Mange berømte menneskers børn har gået i skole i Schweiz.

Det var nok det, der fik Kim Jong-il til

også at sende sine børn til Schweiz.

Schweiziske administrative dokumenter afslører en vis "Mr. Pak",

som den nordkoreanske ambassade i Schweiz i 1992

anmodede om visa og opholdstilladelse til Bern til.

På visaanmodningen var opført navne på tre børn: Chol, Hoon og My Hyang.

Navnene var kun ændret lidt, og fødselsdatoerne stemte.

Mr. Paks børn var faktisk den nordkoreanske diktator Kim Jong-ils.

Vi vidste, børnene var her, og vi kendte deres rigtige identiteter,

men det var ikke noget problem.

-Det blev sågar set som en fordel. -Hvorfor?

Fordi man kunne have kontakt til et land,

som havde afskåret sig selv fra resten af verden.

Den usædvanlige familie boede et år på ambassaden i Berns forstæder.

Chol, den ældste, gik på en international skole

for børn af diplomater og forretningsmænd.

Hans bror, Hoon, gik på en kommuneskole i byen.

Han talte tysk med sine klassekammerater.

Efter nogle svære måneder blev han kaldt bølle og enspænder,

men fik til sidst nogle schweiziske venner og faldt til ro.

TIDLIGERE UDDANNELSESLEDER PÅ LIEBEFELD STEINHÖLZLI-SKOLEN

Drengens resultater var ikke dårlige. De kunne være middelmådige og fine.

Bortset fra det gik han meget op i sport

og var især interesseret i basketball.

Han var meget ivrig og ret god til det.

På det tidspunkt flyttede Pak-familien til en lejlighed,

men der lå billeder på ejendomsmæglerens hjemmeside,

der viste et helt normalt middelklassehjem.

Børnene kunne nyde et frit og let liv sammen med deres venner.

I skolen lærte de om schweizisk demokrati.

De besøgte sågar det schweiziske parlament.

Og ja, han fik venner. Nogle af dem fortalte,

at de blev inviteret hjem til ham for at spille Game Boy og lignende.

Vi ved, at Kim Jong-un spillede basketball med venner i området,

der ikke nødvendigvis kom fra hans samfundslag, hver aften,

og at han var en sød dreng,

som alle børn på den alder jo er.

I løbet af 90'erne var Kim Jong-ils privatliv en statshemmelighed.

Ingen kendte til hans tre elskerinder og hans børn.

Og da hans helbred begyndte at svigte,

opstod der bekymring om arvefølgen

og hvad der ville ske, hvis Kim Jong-il pludselig forsvandt.

Men inden for Kim-familien

var beslutningen taget for længe siden.

Den ældste søn, Kim Jong-nam,

var det naturlige valg ifølge konfuzianismen,

ligesom Kim Jong-il havde overtaget magten fra sin far.

Men Kim Jong-nam havde begået flere fejltrin,

blandt andet en pinlig anholdelse i Tokyo med et falsk pas.

Han ville gerne besøge Disneyland med sin familie.

Den anden søn, Kim Jong-chul, uddannet i Schweiz,

blev anset for at være for blød, sågar for feminin, af sin far.

Kim Jong-un var den yngste søn,

men han var også søn af Kim Jong-ils store kærlighed, Ko Yong-hui.

Den tidligere danserinde spillede en afgørende rolle i magtens korridorer.

Den 17. december 2011. Nordkorea sørgede.

Kim Jong-il, det 21. århundredes gyldne søn, var død et par dage før.

Og nu havde propagandamaskinen arrangeret begravelsesscenen.

Den symboliserede også den yngste søns magtovertagelse,

som var blevet bekræftet for Nordkorea og verden året før.

TIDLIGERE CHEF FOR ASIATISKE FORHOLD. SIKKERHEDSRÅDET

Kim Jong-il havde hersket over landet

og haft en højtstående position, før han blev øverste leder.

Han var som minimum involveret i styret i ti år før.

Med Kim Jong-un skete det pludseligt. Propagandafolkene gjorde det,

at de gik tilbage og forsøgte at skabe en historie om,

at han var blevet forberedt i årevis, men det var slet ikke tilfældet.

Faktum er, at hans far fik den første hjerneblødning,

og så begyndte de at bekymre sig om arvefølgen.

Han døde pludseligt, og jeg tror ikke, at den unge fyr var klar.

Planen var at gøre ham til den næste leder,

men de tænkte nok om fem-ti år, ikke ét år.

Det var tydeligt, når man ser på begravelsen og det hele,

og hans opførsel, at han var i chok og ikke var klar til at tage over.

Kim Jong-uns problemer var allerede begyndt.

Så de aldrende generaler omkring hans fars kiste velvilligt

på så ung en leder?

Kim Il-sung, landets grundlægger, byggede sin magt på

at have anført guerillahæren mod japanerne under 2. verdenskrig.

Kim Jong-il var sin fars højre hånd i 15 år eller noget i den retning

og kom til magten efter 50 år.

Men Kim Jong-un var kun 26 år gammel og havde ingen erfaring eller ry.

For at holde på magten iværksatte han en uhyrlig udrensning.

Regimet skulle repræsenteres af en helt ny generation.

Kim Jong-un skal forholde sig til folk,

som kan huske den store hungersnød fra deres barndom.

Det bliver sværere at opretholde samarbejdet mellem eliten og lederen,

end det var for de to foregående magthavere.

Det kan blive risikabelt.

Magtstrukturen kommer til at bygge på forskellige interesser og terror.

Jeg tror, at der er en del intern uro derovre,

for det virker, som om Kim Jong-un efter sin magtovertagelse prøvede

at flytte nogle af indrømmelserne til erhvervslivet

og den politiske magt, hans far havde lagt hos militæret,

for hans far fulgte jo en "militæret først"-politik,

over til partiet, eller i det mindste at afbalancere militær og parti.

Alle de generaler, der fulgtes med Kim Jong-un

i optoget omkring hans fars ligvogn, er væk nu.

Der er ingen tilbage. Så han har fjernet en gruppe for at danne en ny.

Det mest fremtrædende offer var hans onkel, Jang Song-thaek,

gift med Kim Jong-ils søster.

Denne mand havde været tæt på magtens tinde siden 70'erne.

Hans brødre var generaler.

Han havde haft en række vigtige militære og økonomiske poster.

Da Kim Jong-ils helbred begyndte at skrante,

blev han nævnt som mulig efterfølger,

eller i det mindste som regent for diktatorens unge søn.

Efter to år besluttede Kim Jong-un, at hans læretid var forbi

og fik sin onkel henrettet sammen med de fleste af hans familiemedlemmer.

I vores øjne var Jang Song-thaek en yderst kompetent mand.

Jeg arbejdede for ham. Han var morsom og venlig over for sine undergivne.

Han tog sig godt af os og arbejdede hårdt.

Nyhederne om hans anholdelse og henrettelse kom

som en overraskelse for mange af os, der studerer landet.

Men det mest overraskende var den skriftlige erklæring om,

hvorfor han var blevet slået ihjel.

Før i tiden blev sådan nogle ting dysset ned i Nordkorea.

Det var bilulykker eller sygdom, og der kom ingen forklaringer.

Men i dette tilfælde kom der en meget klar forklaring,

der på mange måder afslørede svagheder i Nordkorea.

Jang Song-thaek ville, ifølge anklageskriftet, styrte regimet.

Det var en erkendelse af magtkampen i toppen af strukturen.

Han blev også anklaget for at være utro og en korrupt kommunist.

Rygterne om hans hang til unge piger blev bekræftet af statslige medier.

Kim Yeon Soon lærer, Seoul

Den offentlige henrettelse af Jang Song-thaek var skadelig for regimet.

Nordkorea er dybt konfuzianistisk. Respekt for ældre,

især familiemedlemmer, er givet.

Mordet på Kim Jong-uns onkel vil snarere svække folkets loyalitet

end det vil styrke hans magt.

De medlemmer af eliten, der mister respekten for ham,

kunne også godt vende ham ryggen.

For at gennemtvinge sin magtovertagelse

besluttede Kim Jong-un at bruge terror til at kue den gamle garde.

Han besatte derefter alle nøgleposter med folk, der er loyale over for ham.

Der bor 20 millioner koreanere i Seoul, Sydkoreas hovedstad.

20 millioner, der er mere optaget af deres egen succes end af Kim Jong-un.

Men ser man nærmere, opdager man, at hele byen er klar til krig.

Et enormt, underjordisk netværk kan skærme mod angreb fra nord.

Men folk lægger ikke mærke til gasmaskerne og nødrationerne,

der i stadigt faldende antal er til rådighed på metrostationerne.

Grænsen til Nordkorea ligger kun 30 kilometer væk.

Det er en uigennemtrængelig, demilitariseret zone

med hundredtusinder af soldater på begge sider.

Seoul ligger inden for rækkevidde af artilleri.

Soldaterne i syd kan se landsbyboerne i nord.

Kim Jong-un inspicerer personligt de fremskudte stillinger,

som er den største trussel mod Seoul.

Den største forskel i starten af Kim Jong-uns regeringstid var,

at han virkede mere aggressiv end Kim Jong-il.

Det var tydeligt i hans militære politik.

Det var meget åbenlyst. Han forsøgte ikke at skjule det.

Han lagde vægt på operationer med konflikt med Sydkorea for øje.

Og han mobiliserede sine væbnede styrker til krig.

Det blev demonstreret i de øvelser,

som nordkoreanerne iværksatte.

Kim Jong-un trådte første gang frem i propagandaøjemed

et år før sin fars død.

Han blev udnævnt til general og trådte dermed ind i magtens centrum.

I Nordkorea betyder magt først og fremmest hæren.

Han blev udnævnt til firstjernet general

ved en af folkeforsamlingerne under overgangen,

men han har ingen erfaring.

Propagandaen påstår, at han er ekspert i artilleri.

De prøver at skabe en myte omkring ham som en stor kriger og strateg.

Det tror jeg ikke, det nordkoreanske militær bryder sig om.

At denne unge fyr uden erfaring pludselig får fire stjerner

og bliver opfattet som en af landets øverste militære ledere.

Hæren består af over en million mand og seks millioner reservister.

Hver eneste dag inspicerer den store leder enheder for at højne moralen.

Men de tusinder af kampvogne og hundreder af fly,