Knights of the Round Table

Det hændte i de gamle dage, at Rom behøvede, -

- at trække deres legioner fra England.

Så stod riget i store mørke og fare...

For hver krigsherre, havde sine egne regler i sit eget tårn...

Og kæmpede med ild og sværd mod hans kolleger.

Så mod disse mørke kræfter rejste sig en ny kraft...

Hvor høflighed blomstrer...

Menneskeheden og ædle ridderlighed.

Dine frænder har været her før os.

Han er her stadig.

Jeg Morgan Le Fay, beskytter den retmæssige dronning af England.

Og hendes ridder, Modred, Lord af øerne.

Jeg Arthur Pendragon, hertug af Gwent.

Må Gud beskytte dig, stedsøster.

Gud skåne dig, stedbror.

Merlin den Vise har gjort, så vi kan mødes her, og vi er her.

Mødes vi som fjender?

Vi mødes som frænder.

For at sætte en stopper for blods- udgydelserne og genoprette en trone.

Hvem af os taler, som konge af denne trone?

Han, som er Uther Pendragon søn, den høje konge af England.

Jeg er den eneste som er født til Uther i ægteskab.

Ingen søn blev født ham, af hans retmæssige dronning.

Men din far, blev far til en søn.

- Født i skam. -Hans Søn alligevel.

Morgan Le Fay er den retmæssige arving.

Og Modred den retmæssige konge.

My lady, er vi her så den, som er retmæssige Konge kan bevise det.

Kom.

Hvilke ord er hugget på stenen?

"Jeg er sværdet Excalibur, -

- den som kan befri mig, fra denne ambolt, -

- er den retmæssige konge, af hele England."

Hvordan ved vi, det her er sværdet legenden taler om?

Hvis det er den sande sværd, hvorfra vidste Merlin, hvor det var?

Fordi kongen, Uther Pendragon, fortalte mig det.

Aftenen før sin død.

Så tager jeg, hvad der er mit.

Sire?

Det er ikke det sande sværd.

Det er det sande sværd.

Det er trolddom!

Lad ingen sige andet.

Så må vi tilkalde et råd, ved Ring Stones...

Af ledere fra hele Landet.

- De skal beslutte det, herre. -Ja.

De beslutter at hænge dig fra et træ, og hele din trolddom med.

Selvom du være den unaturlige bror, af denne dame...

Så pas på, du ikke hænger ved siden af ham!

Vi skal mødes igen, ved rådet på Ring Stones.

Konge af England!

Du er ikke.

- Hvad? - Ikke endnu.

Du skal stadig bevise det ved gerninger, ikke ord.

Sæt den tilbage i ambolten.

Med et hjerte af rasende fantasier.

Jeg er kommandant

Med et brændende spyd, og en hest af luft.

Ved ørkenen jeg vandrer.

Ved en konge af spøgelser og skygger.

Lam indkaldt til en turnering.

Og ligaer uden for den brede verdens ende.

Jeg tror det ikke er en rejse.

Nok.

Min mave er så slapt som et klokke reb, og så hult som et brudt løfte.

Denne Arthur af jeres, skal være 100 ligaer på den anden side af ingenting.

På en oplader lavet af ingenting.

Arthur er rigtig nok og mand nok at ride som vi gør, i forfølgelsen på hæder.

Ak, gode Lancelot, hvor langt, i navnet på den årsag.

Vil du jage denne ridder?

Hvem? Arthur? Til verdens ende og videre.

Vi er der allerede.

Det er dødens dal. Djævelen selv har pløjet den.

Ikke så god Lancelot. Jeg hører sang af livet.

Sød musik i mine sultne ører.

Fire mænd mod en høne. Chivalry, skjul dit ansigt.

Kom, vi vil kigge efter noget hårdere, som en fjende.

Sir, af forlov, min ånd er villig, men min mave skriger for mad.

Spis, og slut dig til mig senere, på Ring of Stones.

Skal vi se kong Leogrance på Ring of Stones?

Ja, men ikke hans datter.

Guinevere er hos mig nu.

Her i mit hjerte, siden den dag, vi mødtes som børn.

Og som hun altid vil være, indtil dette hjerte ikke længere slår.

Venlige ord.

Jeg skal gøre hende til dronning. Dronning af hele England.

Hvor god den er.

Fra nu af, er det Modred's jord.

Jeg skal rejse en anden vej til dig.

Gå ned, og lade mig gå gennem skoven.

- Det er ikke som vi har planlagt. -Det er, som jeg planlægger det nu.

- Hvorfor? - Hvis en af os falder i baghold.

Den anden vil leve, for at forvirre Modred på Ring of Stones.

Venligst, Gud, vil det være med dig.

- Rid med ham. - Nej.

Det er dit blod Modret søger, ikke mit. Bliv ved din herre.

Rid alene må du ikke.

Jeg vil gå gennem skoven, og du skal tage Bedivere, -

Eller ingen af os flytter et skridt, herfra indtil dommedag.

Jeg ser, jeg har været plejefar til et muldyr.

Meget godt.

Gå gennem skoven, og må gud være med dig.

Du har altid været mere en far for mig i visdom og styrke.

End den, der blev far til mig.

Uden dig, livet havde været uholdbart. Med dig, glæder jeg mig i det.

Gud være med dig.

- Hvilken vej har Arthur taget? - Gennem skoven.

Sire, hvad er min belønning?

Du lovede mig guld nok, til at lukke munden på mig.

Var der nogensinde nok guld nok, til at lukke munden på en forræder?

Ikke desto mindre, gør ham tavs.

Her skilles vi. Giv mig besked, når Arthur er død.

Inden for en time.

Hvor ville du have gået uden mig?

Til Rådet for Kongerne, på Ring of Stones.

- Jeg vil ikke have dig der. - Hvorfor ikke?

Dit liv kan være i fare.

Hvor du går, der går jeg også.

Har jeg nødt til at sige så meget?

Hvorfor er du så sent, herre ridder?

Hvorfor? Hvor sent er jeg, my lady?

Jeg har ventet på dig her, siden daggry.

Ak, my lady. Hvordan skulle jeg at vide det?

Du skulle have vidst det, ved magi.

- Magi? - Det virker måske.

Jeg lavede et ønske i vandet, for at en ridder, skulle komme og rede mig.

- Og jeg er ridderen? - Selvfølgelig er du det.

- Må jeg bede om my lady's navn? - Elaine.

- Af hvilket sted? - Af Astolat.

Kom nærmere. Måske du gerne vil ride.

Hvor tager du mig?

Til dit hjem, hvis du fortæller mig, hvor det er.

Jeg fortalte dig, hvem jeg er, men du har ikke fortalt mig, hvem du er.

Jeg er Lancelot af søen, kong Ban's søn af Banoic.

- Hvor er Banoic? -I Frankrig.

Så hvad laver du så, i England?

Jeg er på jagt efter en stor helt, der hedder Arthur Pendragon.

Hvad vil du gøre, når du finder ham?

Ride ud i den store verden, ved hans side.

Hvad vil du ride på jagt efter?

Giganter og enhjørninger.

Og uden for England, havet af hvide bjørne og hvaler.

Ud over havet, de glade øer hvor ingen nogensinde bliver gammel...

Eller som Gareth Harper, fortæller mig i hans sange.

- Har du en dame? - Nej.

Så jeg skal være din dame.

En dag vil du komme tilbage, og tage mig til de glade øer.

- Hvad er der? - Intet, der vil skade dig.

Hvem er der?

Kom frem og erklære dig selv!

Hvorfor søger du mig?

Hvorfor ligger du i skjul, som en knægt?

Så det er en rede af slyngler.

Gode Herrer, træk jeres sværd, før mine venner ankommer.

Fem til en, er alt hvad Arthur, selv kunne håbe på.

- Er du Arthurs mand? - Til Døden.

Dræb ham!

Døren er åben. Hvem vil være den næste?

Bag dig.

Tak, my lady.

Jeg er med dig, enlige ridder.

Nedkæmp dem eller gå tilbage!

Ikke mens jeg lever.

- Jeg overgiver mig, en fair kamp. - En fair kamp, baghold.

Hvad nu?

Nu, my lady, skal jeg tage dig hjem til aftensmaden.

Den ridder igen.

Jeg takker for den hjælp, jeg ikke havde brug for.

Det er modige ord, men næppe taknemmelig.

Nægter du,at du har blandet dig, i min kamp?

- Hvorfor, søger du en anden? - Skylder du mig ikke en?

Kom, betal din gæld. Med slagsværd, hvis du ønsker.

Sir Lancelot, jeg er sulten.

Jeg vil være hos dig om et minut.

Pas på, hun ikke bliver vidne til dit nederlag, ridder.

Jeg har aldrig mødt, som dig før.

I kamp, har du ingen ligemand.

Jeg er Lancelot af søen.

Ved troen på min krop, jeg skal vide, hvem du er.

Jeg er Arthur Pendragon.

Hvorfor bryde et sværd, der tjente dig med sådan en magt?

Det slog dig.

Så skal du have mit.

Og det kan tjene dig halvt så godt.

My lord, mens jeg lever, skal jeg huske denne time.

Jeg ondt i hvert ben. Jeg er ikke i stand til at glemme det.

Stå og erklære dig selv, bondedreng.

Jeg ikke bondedreng, sire.

Jeg Percival af Astolat, og jeg leder efter min søster, Elaine.

Tusind benådninger til dig selv, og for din hest.

Der er den dame du søger, tror jeg, i søvn og sikker.

Vi har været på jagt, over hele landet for dig.

- Jeg har været i kamp. - I Kamp?

- Vi kæmpede mod fem mænd. - Vi?

- Denne ridder og jeg. - Denne ridder, og du?

Han og den anden ridder.

Hvem er du?

Jeg er Lancelot af Banoic, og det er Arthur Pendragon.

Milord.

Milords, lad mig være din mand, og ride med dig.