Opera

Nej. Jeg kan ikke koncentrere mig! Maestro, jeg kan ikke fortsætte.

Lad os tage den fra nummer 37.

Du godeste, nej! Maestro, jeg beder dig.

Vi tager den om fra “vieni altrove”.

Stop. Jeg kan ikke længere holde det ud!

- Det er latterligt. - Din stakkel. Kom du til skade?

Dette er “Macbeth” af Giuseppe Verdi. Sikken elendig instruktion!

- Har vi et problem? - Du er problemet!

Fugle på scenen, laserstråler... Er dette en forlystelsespark?

Hvordan skal jeg kunne synge, når ravnen hader mig?

- Den hader dig ikke, Mara. - Den fjerner ikke blikket fra mig.

Den skriger, flakser med vingerne og ødelægger min optræden.

- Det er kun en fugl. - Fugle hører ikke hjemme i operaen!

- Hvor er min manager Patini? - Her!

- Jeg tager hen på hotellet. - Hold nu op, Mara.

Jeg er klar klokken 20.00. Så vil jeg synge uden ravne og den slags pjat.

- Hvad gør vi nu? - Vi fortsætter med at øve.

- Jeg tager snart mine ravne og går. - Godt.

Maestro, vi begynder forfra.

Takket være din strålende instruktion...

Den store Mara Giacova er blevet kørt ned af en bil!

- Er hun kommet til skade? - Ring efter en ambulance!

Sikken katastrofe!

- Hallo? - Er det dig, Betty?

I aften skal du spille Lady Macbeth. Er du glad?

Hvem er det?

Er det her en spøg?

Hallo? Hallo?

- Mira! - Betty, gør dig klar.

Du skal stå på scenen om en time. Mara har været ude for en ulykke.

Nogen har allerede ringet.

Hvorfor græder du? Er du bange for at debutere?

- Nej. Men jeg er for ung. - Du får kolossal succes.

- Jeg kan ikke ramme alle tonerne. - Stol på mig. Jeg er din ven.

Det er premierenerver. De må bare ikke komme til syne.

Nu vil alle tale med dig. Vis ikke, hvor usikker du er.

Hold op! Nå, kære Betty, er du klar?

Maras beklagelige ulykke gavner dig. I aften skal du spille Lady Macbeth.

Er det glædestårer?

- Sig ikke, at du er bange. - Jeg er for ung til den rolle.

Verdis første Lady Macbeth var kun 17. Du kender operaen udenad.

Du har øvet dig, som var du stjernen, ikke dubleanten.

- Orkestret øver i 30 minutter. - Strålende.

- Hold op. Det er din store chance. - Jeg ved det.

Din mor ville være blevet glad for, at du træder i hendes fodspor.

Du kommer snart til at synge i New York og Salzburg.

- Hvad skete der med Mara? - Hun blev kørt ned af en bil.

Du lytter til Prokofievs indspilning af “Macbeth”.

Det er vores produktion fra 1975.

- ”Macbeth” bringer uheld. - Hvad taler du om?

Alle siger det.

Jeg ville hellere debutere med noget andet.

Lad ikke Patini høre dig sige det.

- Tror du, operaen bringer uheld? - Det er det, alle siger.

Det gør jeg ikke. Du har en skøn stemme, og du er meget smuk.

Du skal debutere på en stor scene. Du bør udnytte denne mulighed.

Den slags plejer kun at ske for folk i film.

- Smid ikke denne mulighed væk. - Godt.

Fem, fire, tre, to, et... Nu!

Lad hende komme forbi.

Der er for meget røg. For meget røg.

Dino, ikke mere røg. Arret skal sidde på den anden side!

- Betty skal på om to minutter. - Godt.

- Forsigtig. - To minutter.

- Hvad laver du? - Lad den være.

- Nej, nej! Hold op. - Du skal nok få succes.

Ja.

- Det skal nok gå. - Ti stille.

Hvad laver I?

Vær forsigtig med kostumet.

Du er endelig vendt tilbage.

Hvad laver du her? Denne loge er kun til scenepersonale. Kom så.

Hvad i...?

- Bliv, hvor I er! - Betty, fortsæt.

Det var kun en ulykke.

Giv mig den.

Godt, maestro!

- Bravo! - Betty!

Bravo, bravo!

Mere!

Godt, Betty. Du er så smuk!

Så er det nok, Mara. Vær ikke så barnlig.

- Du er en stjerne. - Synes du virkelig det?

Bravo. Du var vidunderlig!

- Betty, du var sensationel. - Tak.

- Vi holder en fest lidt senere. - Tak.

- Du var fremragende. - Tak, maestro.

- Kommer du til receptionen? - Ja.

- Pressen er her. - Hvad med ulykken? Og skrigene?

- Hvilke skrig? - De kom fra en af logerne.

- Betty. - Åh, Marc.

Var hun ikke strålende?

Vores problem har intet med “Macbeth” at gøre.

- “Macbeth” gør dig berømt. - Jeg ved det. Min mor var sangerinde.

Smut med dig. Alle venter på dig.

Fantastisk!

Jeg mener det. Du var fantastisk.

Jeg elsker Verdis musik. Du var vidunderlig, helt vidunderlig.

Men den forbandede instruktør... Jeg kan ikke klare ham.

Giulia?

- Arbejder du på teatret? - Nej.

- Er du en fan? - Ja.

- Min første fan. - Til lykke.

- Vil du have en autograf? - Ja. Gerne.

Tak.

- Undskyld. - Hvilket navn skal jeg...?

- Alan. - Alan?

- Tak. - Er du fra udlandet?

- Nej. - Kriminalinspektør, de venter.

- Du er altså politimand. - Og en fan.

Jeg er ikke ekspert i opera, men din stemme er...

Tak for autografen.

- Ja? - Hej. Hvad ville strømeren?

- Min autograf. Hvad laver han her? - Hvem ved?

Det skyldes måske ulykken med lyset. En scenearbejder døde.

Det er ret sært. Læg kostumet der. Det skal sys lidt om.

- Vil du tage med mig til festen? - Ja, gerne.

Du var fremragende i aften, og jeg er den sidste, der lykønsker dig.

Må jeg få et kys? Selvom jeg kun er regissør?

- Syntes du om min optræden? - Ja. Jeg elskede den.

Fra den store Mara Giacova.

- Hun ønsker dig held og lykke. - Tak.

Mara blev virkelig ramt af “Macbeths” forbandelse.

“Held og lykke, din lille slange.” Den sved.

Den ser dyr ud.

Føj!

- Hvad er det? - Hvem ved?

Frøslim? Syre? Gift?

Hvad er der?

Din idiot!

Føj. Ginseng! Giacova bader i det der.

Ulækre fugle!

Jeg kan ikke. Det er ikke din skyld.

Jeg er en katastrofe i sengen. Jeg ved ikke hvorfor.

Ifølge legenden er operasangerinder utrolig liderlige.

De elsker, inden de går på scenen. Det beroliger deres stemme.

- Det gør den sødere. - Så er jeg en dårlig sangerinde.

- Har jeg såret dig? - Nej. Men...

Nu, hvor du er berømt, er tingene anderledes mellem os.

Nej. Sig ikke det. Det er ikke sandt.

- Sikket sted. Det ligner et museum. - Det er det også på en måde.

Jeg har en rig onkel. Det er hans sted. Jeg lader mig låne det.

- Vil du have en kop te? - Ja, tak.

- Rose, jasmin eller mynte? - Jasmin.

Jasmin, godt.

Nej, mynte!

Kig ordentligt. Hvis du forsøger at lukke øjnene, river du dem i stykker.

Du skal se det hele.

Betty! Hvorfor har du låst døren?

Er alt vel?

Hvad foregår der her?

Du er ikke frigid. Du er en brunstig tæve.

- Hallo? - Der er sket et mord.

- På Viale Pegaso 66. - Hvem taler jeg med?

Du godeste. Hvad har succesen gjort ved dig?

Jeg køber en avis. Jeg vil se anmeldelserne.

Nå...

Hvad er der galt med dine øjne? Scenebelysningen?

Ja, belysningen.

- Hvilken belysning? - Det var ikke det.

- Hvordan tænder man for varmen? - Her.

Tak.

- Var det så slemt? - Jeg kan ikke fortælle dig det...

Det var så... Jeg kan ikke fortælle dig det.

- Kærlighedsproblemer? - Kærlighed? Hvilken kærlighed?

Man tror altid, at kvinder har kærlighedsproblemer.

- I sopraner er kendt for... - at være horer?

- Vent lidt... - Jeg har allerede hørt den historie.

Nogle tror, at vi elsker, før vi går på scenen, for at synge bedre.

Forkert. Det er helt forkert, hvad mig angår.

- Har du aldrig elsket med nogen? - Jo. Selvfølgelig.

Men... Det har aldrig fungeret.

Nå, men... Du arbejder også med film.

- I er legendariske, hvad angår... - Det er sandt.

Jeg river den altid af, inden jeg laver en scene.

Kom nu. Du bliver nødt til at tale om det.

Så flygtede jeg, og så fandt jeg dig.

Det særeste ved det, der skete, og alt det forfærdelige, jeg så...

Det mindede mig om et mareridt, jeg havde som barn.

Jeg drømte om en mand i sort hætte.

I aften så jeg den hætte.

- Gav du politiet dit navn? - Nej.

- Har du fortalt mig alt? - Om i nat? Ja.

Hvorfor? Er der mere?

Jeg tjekker de andre værelser.

- Har du en kæreste? - Nej.

- En, der kunne blive misundelig? - Nej. Hvorfor?

Der står en på gaden og kigger op på dine vinduer med en kikkert.

Han er gået. Han stod under gadelygten.

Jeg kan godt blive her.

- Har du ikke en, der venter på dig? - Jo.

Hun er sikkert ved at gå grassat, fordi du ikke er kommet hjem.

- Jeg låser døren. Bare rolig. - Luk alle vinduerne.

Jeg kigger på gaden. Ser jeg noget mistænkeligt, ringer jeg til dig.

Ellers ses vi i morgen.

Hvad er der?

Der står nogen derude. En kvinde og...

Hvem er det? Hvem er I?

Jeg bor her. Jeg er din nabo.

- Hvem er manden? Ledte han efter mig? - Nej. Det var ikke noget.