Lyckoviken

Da du flyttede tilbage hertil, var jeg bange.

For at du skulle bemærke noget.

Hvad?

Ruben er din søn, vores søn.

Siger du, at Ruben ikke er min søn?

Jeg fik dig til at tro det.

Bygger hele vores skide ægteskab på løgne?

Jeg elsker dig. Jeg vil være sammen med dig.

Jeg er ikke syg. Jeg er gravid.

- Skål. - Skål.

Madelene har lige foretaget en stor investering,

selvom hun sagde, at hun var flad.

Er det Tomas Andersson?

Jeg ringer angående en Madelene Carlqvist.

Eller West.

"Jeg vidste, at jeg ville finde dig til sidst. Fra T."

Du tror vel aldrig jeg ville drømme om...

Hej, Stephanie. Jeg har lyttet til sangene, du sendte,

og jeg er imponeret.

Hvis du ikke tager chancen, vil du fortryde det.

Lad være...

En smuk dag at dø, ikke sandt?

Hvad syntes du om værelset, Vanessa?

- Nej tak. - Det er din favorit.

Ja, da jeg var fem år.

Jeg kan køre dig forbi mor,

så du kan hente nogle ting og føle dig mere hjemme.

Der er ikke plads til noget.

Hvis du mangler plads, så ordner vi det.

- Må jeg få jeres soveværelse? - Absolut ikke.

Skål for Vanessa.

Vi vil have, du føler dig hjemme.

Må jeg få noget vin?

Mor giver mig vin til maden.

Det har jeg svært ved at tro på.

Du kan få saft eller juice...

Hold op med at behandle mig som et barn.

Ja, når du ikke opfører dig som et.

Du bør være glad for, at du aborterede.

Hvad fanden er det, du siger?

Hvad? Det er jo sandt.

- Sig undskyld. - Men ingen taler om det.

Hold op med at råbe ad mig.

Hvad er der med dig?

Kom tilbage. Kom tilbage nu!

LYKKEBUGTEN

Jeg synes, de er ret seje.

Jeg så en film, hvor de gik ned...

- Er du allerede oppe? - Jeg tager på arbejde i dag.

Der er intet hastværk.

Jeg bliver skør af at gå hjemme.

Er det en god idé?

Lægen siger, at jeg er kommet mig.

Du sover dårligt, spiser knap nok noget...

Jeg har det fint.

Hej.

Gud, hvor du forskrækkede mig.

- Du forskrækkede mig. - Hvad laver du her?

Jeg åbner i dag.

Jeg vågnede tidligt og ville hjælpe til.

Det er mærkeligt at snige sig ind på folk sådan.

Du er ret mærkelig.

- Har du taget på? - Nej.

- Du lyder tykkere. - Hvad mener du med det?

- Hører du, hvad jeg siger? - Du kan ikke...

- Du ved udmærket godt... - Det kan man ikke høre på stemmen.

Jeg kan føle, at du er syg, fysisk og mentalt.

Nej, mor!

Det virker ikke, som om du lytter til mig,

- så vi må hellere lægge på. - Hej.

- Hej. - Hej.

- Jamen hej! - Hej.

Jeg er ikke så skrøbelig.

- Godt at se dig. - I lige måde.

- Hvordan har du det? - Godt.

Godt at høre.

Vi har savnet dig.

Ja, det kan jeg se.

Ja, vi er lidt bagefter.

- Hvornår kommer den nye efterforsker? - I denne uge.

- Alex Meyer. - Hvor har han været før?

Det mener du ikke.

Direkte fra politiskolen.

Du godeste.

Han ser drøngodt ud.

- Han er ikke min type. - Hvad? Han er alles type.

Skal du ikke giftes på lørdag?

Heldigvis vidste jeg ikke, hvor stort et arbejde det var.

Louise har hjulpet meget med planlægningen.

- Det var aldrig gået uden hende. - Hvor skal I hen bagefter? Thailand?

Ja.

En måned. Bungalow, snorkle, drikke kokosnødder, spise god mad.

Stakkels jer.

Mig og hr. Glansbillede må holde skansen imens.

Det går helt fint.

Elleve? Ja, det fungerer. Ja, godt.

Hej.

- Hej. - Hej.

- Et spørgsmål om træet. - Mangler du noget?

Nej, absolut ikke. Hvor længe skal det ligge der?

Jeg bliver færdig med køkkenet og gulvet og børnenes værelse i dag.

Fedt med koncerten i morgen.

At de har deres eget set.

Ja. Og så skal de åbne for Aurora!

Hvem får den chance så tidligt?

- Hvad? - Ja.

Sikken skam, jeg gik glip af det.

Ja, det var magisk.

Ruben ringede. Jeg skal hjælpe ham i morgen.

Med at køre udstyret.

Ja.

Så regner jeg med...

- Vi kan gøre det nu, hvis du hjælper. - Nej, du er bedre til det.

Ingen kan tvinge mig til at bo der, vel?

Jeg ved ikke. De har delt myndighed, ikke?

- Jo, men jeg er ikke et barn mere. - GLÆDER MIG TIL I MORGEN.

OGSÅ MIG

De slår snart op.

Han er sammen med hende, fordi han har ondt af hende.

VIL DU BO PÅ HOTEL MED MIG?

Ingen tænker på, hvordan jeg har det.

JA!

- Du er ligeglad. - Hvad?

- Nej. - Du sexter med min bror!

Ses vi senere? Lægger du nøglen i øveren?

- Hvor ophidsende. - Ja, ja.

Synes du, han har forandret sig?

Jeg har dårlig nok talt med ham. Hvad mener du?

Det ved jeg ikke.

Det er bare mærkeligt, når fans løber efter ens fyr.

Ja, men han vil have dig, ikke de skrigende piger.

- Kaffepause? - Tak.

- Danne sagde, at du kom i dag. - Sendte han dig for at spionere?

- Vil du sidde ned? - Ja.

Jeg tror, at jeg så Tomas i dag.

- Ja. - Han var ved stranden, men...

Det var ren indbildning.

- Har du ikke hørt fra ham? - Nej.

Hvordan fik han alle til at stole på sig?

Tomas er meget overbevisende.

Hvordan han er, det han siger...

Han virker meget selvsikker.

Rigtig, på en måde.

Og det skete gradvist.

Først forlod vi vores hjem i nogle uger

for at bo på hans gård og deltage i et retreat.

Så blev vi der længere, og til sidst boede vi der.

Der var også noget rart ved det.

Vi gik i det samme tøj, spiste den samme mad. Det var befriende.

Tomas fik alle til at droppe individualisme og blive en del af...

- et kollektiv. - Hvad fik dig til at forlade det?

Efter brændemærkningsritualet var der en kvinde, Rachel,

i forsamlingen, som havde fået nok.

Hun kritiserede Tomas, og det kunne han ikke lide.

Så han vendte alle imod hende.

Hun blev mobbet og besluttede at forlade forsamlingen.

Hun fik ikke sin ejendele tilbage.

Ejendele?

Ja, vi havde opgivet vores aktiver.

Altså hus, smykker, pengene gik til fællesskabet.

Tanken var, at Tomas skulle investere pengene,

de skulle vokse, og sammen skulle vi blive rige.

Men han stak dem i lommen?

Lige præcis.

Da Rachel rejste, havde hun ingenting.

Hun havde brudt med sin familie og var helt alene.

Så...

hun begik selvmord.

Det blev et vendepunkt.

Jeg rejste straks efter.

Jeg hørte, at flere andre også tog væk.

Nogle konfronterede Tomas og forlangte pengene tilbage.

- Og han mistede sin magt til sidst? - Ja.

Og...

Jeg er lidt...

bange for, at han tror, det er min skyld.

Kan Tottes mormor sidde der?

Nej, hun skal sidde her.

Vent lidt på mig. Jeg kommer straks.

Ja.

Ja. Undskyld.

- Perfekt. Sådan. - Godt så.

- Skal vi gå i gang? - Vi er allerede færdige. Se.

Færdige?

Hele min familie sidder herovre.

Alle kan ikke få plads ved æresbordet.

Parvin. Det er en af mine ældste venner.

Og hun er et socialt geni.

- Hun kan sidde her. - Du kan ikke bare flytte dem rundt.

- Sådan. - Nej.

Hvad laver Parvin?

Hun er kunstner.

Hun arbejder i butikker og som hjemmepleje.

Hvorfor?

Skal Henning Albrechtsson have hende til bords?

Han driver et af Sveriges største advokatbureauer. Nej.

Henning... Ved du, hvem det er?

Totte? Kommer du lige?

Ja.

Jeg tror, det bliver godt.