Wildland (Kød og blod)

Folk, jeg ikke kender, ville vide alt muligt. De spørger mig om min moster.

Og min mor.

De siger, vi har god tid. At vi finder ud af, hvad der gik galt, sammen.

Men for nogle går det galt, før det overhovedet er gået i gang.

- Hanne? Er du der? - Jeg tror, at der er hjertestop.

Hvad skete der?

Var hun fuld?

Du ved godt, at det ikke er din skyld, ikke?

Jeg kunne godt lide din mor. Men for at hjælpe én, der lider af afhængighed...

Det ved jeg godt.

Jeg har talt med din moster.

Hun har allerede tilbudt, at du kan bo hos dem.

- Kan jeg ikke bo alene? - Nej, du skal ikke være alene nu.

Ikke med det, du lige har været igennem.

Hvad? Er der et eller andet, jeg burde vide?

- Jeg kender dem jo ikke. - Det kan du komme til. Ikke?

Hør her. Din moster og hendes familie vil rigtig gerne hjælpe dig.

Det synes jeg faktisk, at du skal give dem lov til.

- Kan du genkende det? - Nej.

Du har været her før, men da var du en lillebitte én.

Skal vi gå ned i mandekælderen og se, om der er nogen?

- Hej, mor. - Hej.

- Gik det godt i dag? - Ja.

- Hvad er det? - Jeg smadrede bare ruden. Det dunker.

Nåh.

Det er synd for dig, det der med din mor.

Tak.

Du er simpelthen for basket, skat.

- Er det kun dig og Mads, der bor her? - Ja, og David.

- Kan du huske ham? - Ja.

Han tror, at han kan komme og gå, som han vil. Men han er en god dreng.

Men jeg er jo hans mor, så det skal jeg jo sige.

Så altså, du må sige til, hvis du mangler noget, ikke?

- Okay. - Jeg er glad for, at du er her, Ida.

- Nej, hvem var det? Godmorgen. - Godmorgen.

Sæt dig ned.

Så kan du tage den her.

- Drikker du kaffe? - Ja tak.

Kunne du sove?

- Nej. - Jeg vil også gerne.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan du må have det.

Jeg kan huske din mor.

Hun kom altid ud til os børn i køkkenet, når hun ikke havde kunder. Hun var sjov.

Hey. Er du klar til at gå om... Skal vi sige fem?

Ja, ja.

Din mor havde fandeme også temperament. Hun smed engang en sko i hovedet på mig.

Vil du over til Ida?

Så har du jo nok gjort et eller andet.

Det kan da godt være, at mig og David havde luret lidt på pigerne. Jeg var 12!

- Hvorfor var jeg ikke med? - Fordi du var en lille lort.

- Marie, har du et regnskab til mig? - Nå ja. Det har jeg lagt ude i gangen.

Ida, jeg synes, at du skal tage med mig i dag.

Ja, okay.

Skal jeg tage hende? Ja, du er ellers glad for tallerkenen.

Det er Idas. Kom op til mor. Ida, vil du tage tallerkenen?

Kan du ikke tage den med? Mads, jeg gider ikke vente på dig.

- Kom nu. - Ja, jeg kommer.

Kom nu!

Hey!

Du skal lige hilse på min niece, Ida. Hun er flyttet ind hos os.

Gider du lige vise hende lidt rundt? Yes. Og hun er 17.

Det er modtaget.

Goddag. Vil du ikke lige med mig?

Hej.

Ring til Jonas og sig, at vi har snakket sammen.

- Tusind tak. - Det er i orden.

Er her ikke flot?

- Hvem var hun? - Hun er én, der vil låne nogle penge.

Ja. Vi prøver at se, om vi kan gøre noget for hende.

Betaler kommunen dig egentlig for at have mig boende?

Nej. Vi bliver ikke betalt, Ida.

Vi får børnepenge, så længe du er 17. Det er 900 kroner om måneden. Ingenting!

Lars, jeg skrider. Jeg lægger dem bare her. Det ser fint ud. Kom!

Undskyld.

Lad os gå ud og bruge de børnepenge.

Så kan du se, at jeg ikke syer dem ind i hovedpuden.

Det behøver vi ikke. Det er fint.

Jo, det synes jeg, vi skal. Er du færdig? Så skrider vi. Kom!

- Der er da fest et sted, hvad? - Ja, det lyder sådan.

Skal vi gå ned og se?

- Hej, mor. - Næh, hvem har vi her?

- Det er bare mig. - Simpelthen bare dig. Hej, David.

- Så fandt du hjem? - Ja. Jeg savnede dig.

Min søster dør, og du tager ikke telefonen.

Jeg kendte ikke Hanne, mor. Du snakkede heller aldrig med hende.

Jeg havde brug for dig, og du var der ikke.

David.

Det er så David.

- Og det er Ida. - Hej, Ida.

Hej.

Ej, undskyld. Det var ikke min mening.

- Fuck, du forskrækkede mig. - Det er jeg ked af.

Er du Davids kæreste?

Det ved jeg sgu ikke, om han ville sige. I hvert fald ikke mens jeg hører på det.

- Er du okay? - Ja, jeg fik bare et chok.

Jeg tænkte på det, der er sket med din mor.

Det ved jeg ikke.

Livet er fucking random nogle gange.

Det var derfor, jeg fik den her. Prøv at se.

Ja, altså Carpe diem. Det betyder 'YOLO' på latin.

Er den ikke fed?

- Godmorgen. - Godmorgen.

Hej, mor.

- Hej, gamle dreng. - Ida tager med jer ud i dag.

- Dejligt. Har David spist? - Det ved jeg ikke.

- Jeg går ikke derned, mens hun er der. - Mor, lad nu være.

- Kan du ikke lide hende? - Hun hader mig.

David!

Det var det, jeg skulle have gjort.

- Kom nu! - Slap af. Du er selv lige kommet.

- Skal Anna også have mad? - Hun er gået. Hun er jo ikke velkommen.

Hun er ikke god for dig, David.

Nu har du jo selv haft nogle rigtig gode kærester...

- David. - Hvad skal du have?

Jeg er ikke idiot, vel? Du skal passe på dig selv.

Og du skal spise morgenmad med din familie, som er civiliserede mennesker.

Hvorfor skal hun med?

Du skal ikke tage dig af ham, Ida.

Når han har været lidt for længe væk, glemmer han, hvordan reglen er.

Vi taler pænt til hinanden, ikke? Det er dejligt, at du er med, Ida.

Skal du have en lussing? Skal du have en lussing at gå ind på?

Skal du have en til?

Er du klar?

Jeg har savnet dig, mand.

Sådan.

- Skal du ikke med ind? - Nej. Chefen skal sgu ikke med ind.

Vi stopper ikke, før du har lært det. Vi går ikke hjem før.

Du er så dårlig til det.

- Perfekt. Hej med dig. - Hej med dig.

Ej, jeg skal også...

Hvad så, Ida?

- Kom nu. Det er fucking koldt. - Hold nu kæft.

Hej, vi ses!

Kom nu.

Hvad fuck laver du, mand?

Du skal ikke kaste en sten på min bil. Er du idiot? Tænk dig om!

- Hvor ramte du den? - Din store idiot!

- Skal vi lige tage et spil? - Nej, du skal med mig. Kom nu.

Sov godt, Ida.

Vil du spille? Så henter jeg lige øl.

- Fuck, du er så god. - Jeg sagde det jo.

- Kom nu! - Kom nu selv, mand.

Må jeg se dine bryster?

Nej.

Du må godt se min pik.

Lad være med at sige til mor, at jeg har spurgt dig, okay?

Nej, det skal du ikke gøre. Det får du ikke noget ud af.

Det kan jeg ikke svare dig på lige nu. Ring til mig om et par dage, ikke?

Ja. Det bliver det nødt til at være. Hej, hej.

- Er der noget galt? - Nej. Folk er bare meget utålmodige.

- Nå, var det sjovt i går? - Ja, det var det.

Der er også meget stille her til morgen.

Ja, det blev også ret sent.

Skal vi se, om vi kan få liv i dem?

- Nå, men hej, hej. - Vi ses!

Hej, Sofia.

Kan du ikke huske mig? Jeg er gode venner med din far.

Vil du have et lift? Vi skal alligevel den vej.

Så slipper du også for at tage bussen. Kom nu.

- Hej. - Hej.

Havde du en god dag i skolen?

- Du går i fjerde klasse nu, ikke? - Jo.

Kan du lide det?

Jeg kunne ikke lide at gå i skole.

Det kunne jeg heller ikke.

- Jeg kan meget godt lide historie. - Hvad kan du godt lide ved det?

- Det ved jeg ikke rigtig. - Jo, det må du da vide.

Jeg kan bare godt lide at forestille mig alle de mennesker.

Det er rigtigt.

Så var der alle de der tal og datoer og sådan noget, som man også skulle huske.

Det kunne jeg sgu aldrig rigtig finde ud af.

Sådan. Her. Det er her du bor, ikke?

Vil du ikke lige være sød at give den her til din far?

Og så husk at sige, at vi kørte dig hjem.

Bare så han ikke tror, at du er kørt med fremmede.

- Hej, hej. - Hej, hej.

Hvad nu, hvis han ikke har pengene?

Når først jeg har snakket lidt med børnene, så plejer der at ske noget.

Nej, hvor er den sød.

Det er så dejligt at have en pige at give noget til for en gangs skyld.

- Se, nu kommer der en gave fra farmor. - Ej, hvor er den smuk. Se, skat.

- Den bliver så fin til hende. - Nej, okay. Det er ikke spændende.

Det er Anna.

- Hvad nu? - Hvad?

Mor, I skal bare lige lære hinanden at kende. Det var det samme med Marie.

- Marie var aldrig uhøflig over for mig. - Men du hadede hende i årevis, mor.

Nej!

Det er da noget vrøvl at sige. Det passer slet ikke.

Men Anna prøver i det mindste. Det er mere, end hvad man kan sige om dig.

- Hej, skat. - Hej, smukke.

- Hej. - Hej, Anna.

- Det var godt, du kunne komme. - Tak, fordi jeg måtte.

- Jeg har en gave med fra mig og David. - Tak.

- Vil du ikke prøve at holde hende? - Jo, helt vildt gerne.

- Nu skal du over til Anna. - Hej. Bliver du seks måneder i dag?

Bliver du seks måneder? Hvor er du fin.

- Hvad har vi her? Nej! - Årh, hvad er det der?

- Det skulle gøre dem sindssygt kloge. - Så burde vi også få en til dig, Mads.

Fuck dig, mand!

Ej, den er sjov. Prøv at se, skat.