The first 200 lines.
- PHOENiX - RELEASED SUBBERS
Øjeblik.
- Hvad vil du, Byron? - Jeg ville sige farvel.
Som om. Du kom for at hovere.
Det ved du udmærket, at jeg er for gammel til.
Jeg bad dig ikke om at forsvinde, fordi jeg ønskede det.
Du bad mig ikke gøre noget som helst.
Men det jeg gjorde for dig, gør jeg ikke for andre.
Jeg gav dig, det du ville have.
En mulighed for at du og Kat... kan komme videre.
Hvis du havde lidt forstand, bad du Anderson og Barnes om at forsvinde, -
- i stedet for at svigte din bedste ven.
Den eneste der kunne beskytte dig, mod det som kommer.
Hvad er det?
Hvis du ved noget, skal du sige det.
Du har misforstået det hele.
Intet er som det ser ud til.
Det ændrer ikke noget, kun at slippe af med en enkelt af dem.
- Vi skal afsted. - Jeg kommer.
Du ved hvor slem trafikken er på motorvejen.
Jeg kommer nu, skat.
Et godt råd, Byron.
Hold dig fra det, du ikke forstår.
Det vil være en skam, hvis der sker dig noget.
Pas på mudderet.
Sæt dig lige her, hvor jeg kan se dig.
Jeg kommer lige om lidt.
Er der noget i vejen?
Alt er fint. Rigtig fint.
Det er perfekt, ligesom dig.
Skrid!
- Det er indbrud. - Dørene er ikke engang låst.
Dette er West Virginia. Jeg må stadig skyde dig.
Vi var lige forbi skolen. De fortalte, at du havde meldt dig syg.
Det gør man normalt, hvis man ikke er rask.
- Hvad er der sket med din hånd? - Jeg ødelagde et glas.
- Det var et uheld. - Var det?
- Jeg gider ikke, at du dømmer mig nu. - Jeg dømmer dig ikke.
Hvad gør du så?
Jeg kigger efter dig, ligesom du gjorde for mig.
Mark skal nok finde et andet arbejde.
Donnie knækker, når sandheden kommer frem.
Du skal ikke, lade dig gå på af de ting, du ikke kan ændre.
Det er et godt råd.
Jeg synes bedre om det, alle de gange jeg gav det til dig.
Vær bare glad for jeg lyttede.
Endelig.
Vil du gøre mig en tjeneste?
Amber har det svært. Hun er forvirret.
Hun har brug for en normal tilværelse igen.
Skal jeg melde hende ind på min skole?
Håber at du kan trække i nogle tråde.
Uden at nogen stiller spørgsmål?
Okay. Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.
Tak.
- Har du hørt fra Allison. - Nej.
Jeg er træt af at vente ved telefonen.
- Hvad har du tænkt dig? - Jeg går ud og finder hende.
John?
Da min søn var 13, blev han smidt ud af skolen.
Er det sandt?
Eller, måske ikke smidt ud. Han blev sendt hjem et par dage.
Der var en dreng i klassen, der drillede ham, -
- så Matthew ventede til de havde fri... -
og gav ham en ordentlig røvfuld.
Han ligner sin far.
Jeg fortalte ham, at jeg skammede mig over ham.
At han var præstens søn.
Han skulle tage sig sammen, og opføre sig ordentligt.
Gad vide, om han havde syntes om min forestilling forleden aften.
Han vil nok sige det samme, som jeg siger nu.
Tag dig sammen.
Jeg vil gerne have, at du flytter ind hos mig.
Bare rolig. Jeg har ikke brug for en krykke.
Jeg ønsker bare lidt normalitet.
Du ved godt, at folk taler om os.
De kan rende mig.
Hey, ved du hvad?
Alle siger, at hun er den sødeste lærer på hele skolen.
Jeg vil blive hos dig.
Hør her, Amber...
Du har været igennem mange forandringer på det seneste.
Og jeg ved godt, det ikke er fair. Men jeg gør det godt igen.
Jeg får tingene tilbage til det normale, det sværger jeg.
Du vil lede efter mor, ikke sandt?
Ja, det vil jeg.
Jeg ved, det gør dig nervøs, skat, -
- men du vil finde ud af, at det er for det bedste, når vi får hende hjem.
Vi bliver en familie. Ingen kan nogensinde gøre os fortræd igen.
- Du lyver. - Hvorfor siger du det?
Fordi det gør voksne.
Hør... Hvis du lover at få det til at virke på denne skole, -
- så lover jeg aldrig mere at lyve for dig om mor eller noget som helst andet.
Det er den ærlige sandhed.
- Det lover jeg. - Tak, min skat.
- Godmorgen, Florence. - Pastor Anderson.
- Har du to minutter? - Beklager, jeg er allerede sent på den.
- Jeg gør det kort. - Hvis nogen ser mig tale med dig...
Du og jeg har været i frontlinjen, så længe jeg kan huske, -
- og sammen har vi hjulpet mange af vores naboer.
Sandheden er, at jeg ikke har mange venner tilbage.
Nu kan jeg kun sætte min lid til dem, der stadig tror på mit arbejde.
Som måske stadig tror på mig.
Hvad kan jeg gøre?
Du kan fortælle mig, hvad diakonerne siger om mig.
Hvad de tænker.
De mødes ved middagstid for at diskutere din afløser.
Jeg smutter på toilettet. Skal du have noget fra butikken?
- Noget salt. - Nej, dit blodtryk er højt nok.
- Hvad med et dejligt, saftigt æble. - Lyder lækkert.
Et øjeblik. Jeg sagde, et øjeblik!
Skal du ikke vaske hænder?
- Hvad laver du her? - Du rejste uden at sige farvel.
Det kunne jeg ikke. Giles holdt øje.
Jeg går ud fra, at nogle ting har vi bare ikke... kontrol over.
Jeg ville ønske, alle viste dit initiativ, Kat.
Jeg har et nyt job til dig.
Mark!
Megan fortalte mig, hvad der skete. Det er jeg ked af.
Det er ikke mit mest stolte øjeblik, men livet går jo videre.
Min timing er forfærdelig, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.
- Med hensyn til Allison? - Ja.
Nogle gange skal folk bare have tid til at få tingene på plads.
Hvad hvis... det her er anderledes?
Hvad hvis det er noget andet?
- Hun kunne... - Tror du, hun kunne skade sig selv?
Jeg ved det ikke, men den chance kan jeg ikke tage.
Ville du gøre det, hvis det var Megan?
Hvornår var du sidst ved hendes hus?
I går. Hun svarede ikke.
- Men du gik ikke indenfor? - Jeg har polititilhold.
Hvis du ikke siger noget, gør jeg heller ikke.
- Kom. Jeg følger efter dig. - Okay.
Stormen i Roanoke, da jeg var...
Undskyld, jeg forstyrrer.
Men før I begår en stor fejltagelse, vil jeg gerne høres -
det mener jeg er min ret.
Det er et privat møde.
Jeg er kirken, Tansy.
Jeg byggede den fra grunden.
Byggede fundamentet med blod sved og tårer. Og det ved I.
På et tidspunkt kommer I alle for at få åndelig vejledning -
og jeg har altid været til rådighed.
Jeg beder om, at I stoler på mig.
Jeg beder om, at I tror på, mine handlinger er for alles bedste -
og for samfundet.
Som det altid har været og altid forbliver.
John, John! Du bør gå nu.
Ja, pastor... Du bør gå.
Hvad laver han her?
Har I nogen idé om, hvad I har gjort ved at invitere djævlen ind i Guds hus?
Nej. Sidney kom for at lave en donation.
Beslutningen om tilgivelse er en lektion i venlighed og barmhjertighed.
Hvordan kan du være så blind?
Den mand foregiver at være en af os, men det er han ikke!
- John! - Han er ikke en af os.
- Det er nok! - Jeg tillader ikke, at du -
- forgifter flere sjæle med dit had og galde!
Jeg tror, du har et forkert indtryk af mig, pastor.
Jeg er ikke et monster.
Hvad er du?
Jeg er bare en mand, der prøver at leve et retfærdigt liv.
Du må undskylde, hvis det støder dig...
Måske er det dig, der skal mindes om -
hvad en god kristen er?
Pastor, nej!
Chaplain!
Stop!
Pastor!
Hvad tænkte du på?
- Jeg kom for at få mit job tilbage. - Noget af en strategi.
- Det var præcis, hvad han ønskede. - At bliver banket?
For at ydmyge mig endnu mere.
Det har altid været planen.
Hvis du vidste det, hvorfor faldt du for den?
Det er ikke hver dag, man slår Djævelen.
Hvorfor er han ikke i håndjern?
Hør.. Siden der ingen skade er sket, foreslår jeg -
- vi glemmer de juridiske formaliteter?
Hvorfor dog det?
Den mand har jeg kendt i 20 år.
Men dig kender jeg ikke tilbunds.
Jeg har sagt en gang, at du lader min venner være.
Tving mig ikke til at vise min ringe tålmodighed.
Jeg lægger sag an. Jeg vil have ham anholdt.
Det er okay. Før mig bare væk.
En af goderne ved ikke at være betjent mere.
Efter dig.
Går du ovenpå, så tjekker jeg her?
Allison!
Allison!
Allison, luk mig ind.
Kyle?
Hun er her ikke.
Du har været igennem meget og -
og jeg har måske været lidt grov.
Beskyt din familie, Mark. Det er i orden.
Forbløffende, hvor langt en mand vil gå.
Det er Mark.
Ja.
No comments yet. Be the first to leave one.