The first 200 lines.
- Skal vi købe lidt forskelligt at dele? - Ja, vi spiser på jorden som dyr.
Okay, fedt.
Jeg gjorde begge dine håndklæder våde. Undskyld.
Det er okay.
Vent lidt, jeg er snart klar.
- Hvad er der, min skat? - Det er skønt at have dig her.
Ja, det er skønt at være her.
Er du okay? Er du? Er du sulten?
Vi kan købe noget mad.
- Okay. - Hvad? Du ser stadig trist ud.
Hvorfor ser du trist ud?
Du ser ikke glad ud. Du lader bare som om.
Jeg kommer straks, vent lidt.
- Hvem er din nye laboratoriepartner? - Jeg har ikke fået en endnu.
Der var et ulige antal elever i klassen, og alle var tilfredse med deres partnere.
For det første ved hun ikke, at jeg har klaget over hende, og for det andet...
- Hvad laver du? - For det andet?
- Hvad laver du? Klæder du mig af? - For det andet?
For det andet...
må jeg gøre alt selv, hvilket faktisk er, hvad jeg ønskede fra starten.
- Er du din egen makker? Det er trist. - Nej, det er fedt.
- Det er ensomt. - Alle andre ødelægger mit arbejde.
- Må jeg være din laboratoriepartner? - Absolut ikke.
- Nej - Må jeg ikke gå på sygeplejeskolen?
Jo, hvis du ansøgte og virkelig brændte for det.
Knap min cardigan igen, tak.
Nej?
Tak.
Hvad er klokken?
Løft armene.
- Du blev besejret af den indvendige bh. - Nå, for pokker.
- Er det sådan, de fungerer? - Hvad? Ja, det er det, de gør.
I piger og jeres lag og syninger. Den trøje kostede 80 dollar, ikke?
Nej, ikke den, men jeg har en løbetrøje, der var meget dyr.
Den er til særlige løb. Det ville jeg drikke.
Den er til, når jeg løber i sne.
- Undskyld. - Tag et bad, så vi kan starte dagen.
Laver du morgenmad til mig, eller skal vi købe noget?
- Spiser du allerede? - Jeg ødelægger snart appetitten.
- Ja, du gør. - Jeg er sulten.
Okay, jeg tager et bad. Ødelæg ikke appetitten helt. Jeg vil spise med dig.
Okay?
Er du sikker på, du ikke vil med i bad med mig?
- Vent lidt. - På hvad?
Vil du?
Vil du have mig med, fordi jeg skal være ren, eller fordi du vil i bad med mig?
- Fordi det er hyggeligt. - Ja, men jeg behøver ikke gå i bad.
Spis ikke det brune. Ad!
Noget af det klammeste i verden er, når en anden spiser en banan.
Det er lugten og lyden.
Jeg elsker dig, men det er klamt.
Ad! Jeg så det lige i din mund!
- Vil du stadig i bad med mig? - Ja, bare for at fjerne lugten af banan.
Jeg kan lide bananer, når jeg spiser...
Nu gurgler du banan.
Må jeg smide den ud? Åh gud.
Nej, fjern det ikke med en chip. Det er ulækkert.
Jeg vil ikke møde folk.
Det vil tage lang tid, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
De er alle gamere, og det er jeg ikke.
Nej, men du er ikke et asocialt misfoster, der ikke kan hilse på fremmede.
Det er mine venner og kolleger.
Jeg vil gerne møde dem, bare ikke lige i dag.
Hvorfor ikke... Okay. Vi kommer ikke tilbage.
Jeg vil hellere møde dem i en social sammenhæng.
Det gør jeg aldrig. Vi ses aldrig andre steder.
Holder I aldrig personalefest?
Sikkert ikke. Ikke noget, du vil være med til.
- Det føles bare mærkeligt. - Okay.
- Så går jeg, så vi kan komme væk herfra. - Gå.
Lad os gå. Jeg er færdig.
Det tog sin tid.
Jeg siger det bare.
Det føltes ikke, som om du bare afleverede noget.
- Okay, undskyld. - Gjorde du det?
Afleverede du bare noget?
Hvad skal jeg svare? Om jeg løj, eller om jeg ikke gjorde andet?
Min bror ringede, og vi talte lidt sammen. Så jeg afleverede ikke kun noget.
Er det det, du spørger om, eller om jeg løj og ikke havde noget at aflevere?
- Angrib mig ikke, jeg har ikke løjet. - Hvad er det for en tone og attitude?
- Du skulle bare aflevere noget og... - "Det tog sin tid."
Det tog ti minutter. Du skulle bare aflevere noget.
Du var derinde i ti minutter.
Jeg er ligeglad. Lad os gå. Det klarer op.
Det er lige meget. Vi har ikke travlt. Vi spiser ikke middag med min bror i aften.
Nå. Hvorfor ikke?
De har en baby, og han ringede og sagde, at de ikke kan spise middag i aften.
Det vidste jeg ikke. Bliv ikke sur.
Jeg føler, du er gnaven over det hele. Undskyld, jeg måtte tage herhen.
- Jeg gav frokost, jeg troede... - Jeg er ligeglad med, at du gav frokost.
Hvorfor ordnede du det ikke i går?
Jeg hentede dig i lufthavnen og kunne ikke blive sent.
Eller tidligere på ugen. Jeg vil ikke tale om det, lad os gå.
Lavede du mere arbejde her?
Hvad fanden, spørger du stadig?
Jeg bliver svimmel, kom og vær med.
Jeg kan lide det.
Vær lidt sjov. Læg paraplyen fra dig og mor dig med mig.
Du har lagt den fra dig, men du morer dig ikke med mig.
Jeg kan ikke lide sarkastisk sjov!
Stop! Jeg kan ikke lide sarkastisk sjov! Det skal være alvorligt ment!
Du mente det ikke! Stop! Jeg vil ikke, hvis du gør det i vrede!
Jeg vil kun, hvis du morer dig! Nu gør du bare grin med mig. Det er ikke sjovt!
Vær ikke så hårdhændet! Du var ikke forsigtig!
Jeg er træt af, at du græder, hver gang det ikke er perfekt.
Jeg græder ikke, når det ikke er perfekt. Jeg gør noget ved det!
Når vi ikke har set hinanden i tre måneder, sparer jeg op og køber en billet.
Jeg får arbejdet overstået, så vi får tid sammen.
Når det ikke er perfekt, løser jeg det. Nogle gange græder jeg.
Men jeg græder ikke resten af weekenden. Det sker aldrig igen.
Du skal aldrig se mig græde. Det bliver ikke et problem. Jeg græder ikke.
Undskyld.
- Jeg er ikke vred. Jeg er også ked af det. - Jeg vil bare hjem. Kom.
- Ikke hvis det skal være sådan. - Jeg vil bare hjem. Jeg er ligeglad.
Jeg ved ikke, om hun genkender os endnu.
Hun skal ikke blive en pige, der kan lide fyre med skæg. Det ville være sært.
- Træner du hende? - Jeg spiller Lynyrd Skynyrd.
- Hvor bevidste er I om det? - Det med skægget?
- Om at mærke Alice for livet. - Det har vi sikkert allerede gjort.
- Men tænker I på det? Kan I sove? - Det, jeg er bekymret for...
Jeg tænker på, om hun bliver klogere hele tiden.
- "Gør jeg det rigtige? God nok musik?" - Ja, præcis. Hele tiden.
Jeg putter hende for at lave noget og tænker: "Tænk at efterlade hende der."
Hun stirrer ud i luften, hjernen vokser ikke, og hun kommer ikke på Harvard.
Og det ville være min skyld. Tror du, hun vil have den?
Jeg ved det ikke, hun slapper nok bare af. Nej, hun vil have den.
Okay.
Sådan.
Jeg tager den.
- Vil du fylde den her? Tak. - Selv tak.
- Må jeg sætte mig der? - Gør det.
Hun kan ikke lide mig.
- Vil du holde hende? - Ja, må jeg det?
Ja, du må holde øje. Du må nok stoppe sutten ind med det samme. Her.
Ja. Det er okay.
Det er okay, det er Mattie.
Nej, det er okay.
Hun bliver bare utidig om aftenen.
- "Nej, nej, nej." - Er du ikke sikker?
Er du ikke sikker? Det gør ikke noget.
Det er ikke personligt.
- Madge? - Ja?
- Hvad er der? Hvad laver du? - Vil du have den her?
- En plastikløve? Ja. - Godt.
Vil du skaffe mig en?
- Jeg vil prøve. - Tak.
- Jeg har aldrig set sådan en før. - Vi må se, om småpengene...
...kan betale for plastikløven.
De er forfærdelige. Du har dårlig smag.
Den starter nok, når jeg har kommet penge nok i.
- Sådan. Så prøver vi. - Du godeste.
Så meget maskineri for en plastikløve.
- Er du klar? - Jeg er klar.
Godt, løvetrykket er 40.
Ja. Tag den.
Kan man tage den nu?
Sådan bliver børn til.
Den er fantastisk.
- Tak. - Selv tak.
- Har du givet ham et navn? - Løven?
Hvad skal jeg kalde ham?
Tak, så begynder vi. Sessionen er på tid, men bare rolig.
I har tid til at få et godt billede. I har mange gode baggrunde at vælge imellem.
- Vælg en baggrund ved hjælp af knappen. - Første valg, farve eller sort-hvid.
Farve. Vi vil jo se, at løven er gul.
Vi vælger "uartige, men søde".
Nu kan I posere til fire billeder. Læn jer tilbage og placer jer
med op- og nedknapperne. Kig mellem de gule pile under skærmen.
Sid stille og smil.
- Han taler så højt. - Han skal op i cirklen.
- Man kan ikke se den. - Sæt ansigtet i ovalen.
Fem, fire, tre, to, en.
- Vi får tre billeder mere. - Posér til næste billede.
- Okay, så... Åh gud, det begynder. - Så er det nu.
Se spændt ud.
Jeg havde ikke en kæreste før gymnasiet.
Alle andre var i forhold og datede, men ikke mig.
Jeg havde umulige krav og havde ingen forhold.
- Havde du høje krav til piger? - Til alle, men især piger.
Og jeg havde en liste over ting...
...som var vigtige for mig, som en pige skulle leve op til.
Hvad stod der på listen?
- Jeg kan ikke huske det hele. - Kan du give nogle eksempler?
Jeg skulle lige til at fortælle, at en af tingene på listen var,
at jeg skulle kunne efterlade hende i et rum med mine venner og så gå min vej
uden at bekymre mig om, om hun kunne klare sig selv.
Jeg kan lide, at jeg aldrig bekymrer mig om dig.
Jeg kan stole på, at hvis jeg går et sted hen,
uanset hvem der er der, så er du sej, og alle kan lide dig og bliver imponerede.
- Tak. - Selv tak.
- Godnat, skat. - Godnat.
- Jeg vil ikke rejse i morgen. - Jeg vil ikke have, at du rejser.
Den her situation
holder ikke i længden.
Vi må finde ud af, hvad vi gør.
Jeg vil ikke være i en anden by.
Ja.
Men det er jo ikke en plan.
Vi kommer på en plan.
- Lover du det? - Ja.
No comments yet. Be the first to leave one.