Survive

Sært, hvordan folk betragter himmelrummet, som om det var Himlen.

Det er ikke Himlen, de ser. Det er glemslen.

Kold, mørk, meningsløs, meningsløs...

- Mareridt? - Flystyrt.

- Var han der? - Jeg kunne ikke se hans ansigt.

- Men det var ham, ikke? - Det er altid ham.

Jeg kunne ikke sove.

Jeg vil savne dig.

- Bed dr. M om at få nogle ekstra. - Skråt op med dr. M!

Spiller det nogen rolle? Jeg får slet ikke sovet, når du er rejst.

Kom.

- Du må ikke rejse. - Du kan jo besøge mig, når du er rask.

- Du lyver. Lyv ikke for mig, Jane. - Det gør jeg ikke.

Du siger det, du tror, jeg vil høre. Det er at lyve.

Det ved du, jeg ikke ville gøre. Det lover jeg.

Jeg har aldrig været god til at lyve. Det har jeg altid været stolt af.

Men fortæller jeg hende om mine planer, gør jeg hende til medskyldig.

Men inderst inde ved hun det. Den måde, søstre ved det på.

Velkommen til Lifehouse.

Et hjem for de knuste, trætte, triste og lidende.

Du er fortabt, glemt og mellem 14 til 22 år. Bare rolig. Det skal nok gå.

Vi ses. Dr. M.

36 senge, pool, sauna og et apotek til alle dine behov.

Smukke omgivelser og en følelseslæge blot til dig.

Alt dette findes i det nordlige Oregons skove.

Vi specialiserer os i dig. De helt knuste skæbner.

Bipolare og borderline-patienter.

Bulimikere og anorektikere, depressive og suicidale.

Folk med adfærdsforstyrrelser og dem, der begår selvskade.

En kop tomhed til hende, en kop ro til mig. Drik og slug din smerte.

Det er den gode læges recept, men fik du læst det med småt?

Din smerte vil aldrig forsvinde.

Jeg hørte den gode nyhed. Du må være spændt.

- Hvor lang tid er der gået? - Knap et år.

- Det er lang tid hjemmefra. - Jeg forstår.

Min mor bliver alt for begejstret. Det gør mig nervøs.

Ja, mødre er krævende. Det skal nok gå, når du er der.

Sådan her er vi virkelig.

En pige med et smukt, men knust sind. En dreng med gift i årerne.

En ung, vred mand. Og jeg, en pige hjemsøgt af et spøgelse.

Hold skraberen synlig og vend dig ikke mod væggen. Det er en bare forholdsregel.

Jeg ved, du har det bedre nu.

Hvis jeg kunne, ville jeg begå selvmord lige her og nu.

Spørgsmålet er ikke hvorfor, hvordan eller hvornår.

Det blev besluttet før mig.

Før min far og hans mor. Vi er forbandede.

Vi har det i blodet. Det er vores skæbne.

Vi er alle født som fanger i vores kroppe, og der findes kun én udvej.

Men det er meget sværere, end man tror.

Den her engangsskraber, for eksempel. Den er en opmærksomhedsmagnet.

Masser af blod, ingen reel skade.

Tiden er den sande fjende.

At forbløde tager meget længere tid, end man tror.

Jeg kunne lave en scene som i fjor. Masser af blod og drama.

Det var for syns skyld. Jeg ville ikke dø. Jeg ville reddes.

Jeg ville have medlidenhed, spille martyr, blive forstået.

Måske bare elskes.

Men denne gang...

...vil jeg bare dø.

Jeg er færdig.

Hvornår begyndte du?

Jeg forsøgte selvmord i fjor. Men jeg har også brændt mig selv.

De fleste bliver aldrig færdige. Det har jeg hørt.

- Jeg beklager. - Det gør intet.

Jeg sårede virkelig min mor.

Min mor græder, hver gang hun ser mig.

- Hun prøver ikke at skjule det mere. - Min lader, som om alt er normalt.

- Jeg ser sandheden i hendes øjne. - Min mors øjne er et frygteligt spejl.

- Hvem sagde det? - Mig.

Det synes jeg om. Er du digter eller filosof?

- Bestemt digter. Og du? - En filosofs datter.

Jeg tænker for meget ifølge lægerne.

- Hvad laver vi her? - Beroligende terapi. Vi lærer at ånde.

- Det er bedre end at snakke. - Ja, snak ødelægger det også.

Måske. Jeg har talt, siden jeg var 11 år, og se, hvor langt jeg er nået.

Usædvanligt.

Hvis du tilbringer nok tid i Lifehouse, lærer du alt.

Inklusive koden til apoteket.

Jane?

Sov videre.

Jeg sagde jo, at jeg ikke var god til at lyve. Jeg løj måske.

Jeg tænkte på, at læger i middelalderen benyttede sig af åreladning.

Ved at lade patienten bløde troede de, at de kunne få sygdommen ud.

På en måde var det nok det, jeg prøvede at gøre.

Da jeg skar første gang, kunne jeg næsten mærke,

hvordan alt det forkerte blev suget ud af mig.

Jeg mærkede faktisk...

Det må være svært at modstå, men vi ved, det er som alle stoffer.

Du har jaget det i årevis. Euforien og lettelsen føles ikke på samme måde mere.

Det er din tur nu, Phil. Vil du ellers dele noget?

- Nej, jeg har det fint. - Du skar dig selv. Du har det ikke fint.

- Lad ham være. - Binder hun også dine sko, Phil?

Chad, det er en ikke-konfronterende gruppe.

Behandl andre, som du selv vil behandles.

Munddiarré er en reel sygdom, ikke sandt, Chad?

Så er det nok, allesammen. Jane, det skal du ikke håndtere nu.

- Jeg har intet positivt at sige nu. - Kom nu. Du har haft stærk indflydelse.

Okay.

Jeg planlægger. Hvis jeg ikke kan se det, der ligger forude, bliver jeg skør.

Det er nok derfor, jeg er herinde.

Livet er umuligt at planlægge, så jeg bliver hele tiden skør.

Jeg kommer fra en familie med selvmord.

Min bedstemor, min far... og nu mig.

Det eneste, I behøver at vide om det, er...

Når jeg går om bord i flyet i aften, kommer jeg aldrig hjem.

Min krop rejser hjem, men det gør den luftige del af mig, sjælen, ikke.

Når lyset slukkes, og alle sover, spænder jeg mit sikkerhedsbælte op,

går ud på toilettet og tager en håndfuld glemsel,

så jeg bare kan sove for evigt.

Jane?

Er du okay? Vil du sige noget? Det er sidste chance.

Ja.

Jeg vil savne jeres ansigter.

De har reddet mig mere end én gang.

Det er jeg evigt taknemlig for, men jeg vil aldrig komme her igen.

Det betyder ikke, at jeg ikke vil se jer igen.

Bare ikke her.

- Find et værelse, de damer. - Klap i!

Nej, jeg skal nok komme. Det er alt for sent.

Mor, hent mig ikke. Jeg tager en Uber.

Hold nu op, Jane. Det er Newark. Der er ikke sikkert sent om aftenen.

Jeg har planlagt en dag i New York. Vi skal til den der chokoladebutik.

Frossen varm chokolade, med din far. Jane?

Jeg ved det... Det er min skyld, mor.

Du har altid været god ved mig. Jeg...

Jeg er bare så forbandet nyttesløs.

- Det skal nok gå, Jane! - Jeg går nu.

- Lad nu være. - Men jeg elsker dig. Husk altid det.

Jeg så min mor i øjnene og vidste, at det, jeg ville gøre mod hende,

ville blive meget værre end det, han gjorde mod mig.

Jeg mente, min far var en narcissist, fordi han forlod mig.

Men pigen, jeg ser foran mig, forstår ham.

Men hvis smerten, jeg mærker nu, er den samme, som han mærkede...

...så må jeg tilgive ham.

Træk vejret dybt. Fortæl mig, hvad der sker.

Mine damer og herrer, flight 278 til Albuquerque, New Mexico, er aflyst.

Vi beklager og vil arrangere nye rejser.

- Hans crossfit-træning giver pote. - Stop så.

Nu bliver han flov! Undskyld. Vi er lige blevet forlovet.

- Hvor er den smuk. - Tak.

Den var Eddies mors, men jeg fik en meget større sten i den.

- Noget i lommerne? Måske bæltespændet? - Nej, det er jakken.

Vi skal giftes på en bjergtop nytårsaften.

- Det lyder hyggeligt. - Den har så mange lynlåse.

Hvad kan det mon være?

- Er der noget galt? - Mit fly letter snart.

Lad mig se dit boardingpas.

Der står kl. 17. Du har god tid. Stil dig venligst i køen.

- Det kan jeg ikke. - Hvad mener du?

Frøken?

Du, det er i orden.

Hun må godt gå før mig. Jeg forsinker køen. Det er min skyld.

Det var nøglerne! Jeg har lommer overalt.

Pis, pis!

Træk vejret.

Fem, fire, tre, to, et.

- Hej, dr. M. - Der er sket noget her.

Kara antyder, at du planlægger at gøre noget. Passer det?

Hun kan ikke sove, når jeg ikke er der. Spørg hende om det.

Kan du ikke sove? Prøver du at forhindre hende i at rejse?

Okay. Jane, vent i lufthavnen. Vi bør tale ansigt til ansigt.

Gid jeg kunne. Det er Kara. Du ved, hvordan hun ter sig.

Hun er lystløgner. Hun vil ikke have, jeg rejser, fordi hun har det dårligt.

Jeg hader dig, jeg hader dig!

Dr. M, jeg må lægge på nu. Jeg skal om bord i flyet.

Hallo?

Hallo?

Er alt okay?

Hvad laver du her?

Et bedre spørgsmål er: Hvad laver du her? Det er et herretoilet.

- Jeg skal nok holde tand for tunge. - Tak.

Du?

Er du okay? Hvis du ikke vil være alene, kan jeg godt holde dig med selskab.

- Julen er en frygtelig tid på året. - Hvor er du sød. Tak.

Sød...

Flight 234 til Newark via Denver er forsinket på grund af vejret.

Vi håber at have mere information indenfor tre kvarter. Vi beklager.

Den søde mand er tilbage.

Så sød er jeg faktisk heller ikke.

De her smager virkelig godt.

- Har du smagt dem? Vil du...? - Nej tak.

- Er vi forsinkede? - Tre kvarter.

Vi kommer sikkert ikke herfra. Vi må fejre nytår herinde.

- Åh gud. - Manner...

Du går glip af noget godt.

- Sagde jeg noget forkert? - Nej, du har...

Åh gud, hvor pinligt.

Der er flormelis over det hele. Tak.

- Jeg hedder Paul Hart. - Rart at møde dig.

- Jane? - Solace.

Hej, Jane Solace.

Jeg er tør i halsen. Jeg har spist for mange kanelstænger.

- Jeg henter vand. Vil du have noget? - Nej tak.

- Sært, hvad? Det er min plads. - Jeg troede, jeg fik rækken for mig selv.

Beklager, at jeg trænger mig på. Sikke et sammentræf, hvad?

Det siger rationalister, når forudanelser går i opfyldelse.

Jeg tror ikke på sammentræf. Kun skæbnen.

- Skal du hjem til jul? - Ja.

- Du ser ikke spændt ud. - Det er jeg skam.

- Tror du, det vil sne? - Det håber jeg ikke.