Surviving the Mount St. Helens Disaster

En uforglemmelig dag i USA's historie.

Vi oplevede et stort udbrud klokken 8.32 i morges på Mount St. Helens.

Bjergets top er sprængt væk.

Det ændrede alt.

Mount St. Helens udbrud

var det første af sin slags, der blev filmet.

Vulkanen slap fire kolossale katastrofer løs.

Først kom det største registrerede jordskred nogensinde.

Dernæst fulgte en eksplosion.

Den svarede til 500 Hiroshima-bomber.

Vi følte, at vi blev kremeret i levende live.

Dødbringende mudderskred.

Kom væk fra broen! Kom herover!

Og nok aske til at dække 12 delstater.

40 år senere kan digitalt restaurerede optagelser,

øjenvidneberetninger og animerede fotografier vise,

hvorfor dette var USA's mest dødbringende vulkan.

Jeg var overbevist om, at jeg ikke ville overleve.

Velkommen til Mount St. Helens før 1980.

Et skønt fristed for fritidsaktiviteter og lejrskoler.

Man kommer ikke nærmere himmerige.

Den snedækkede kæmpe havde sovet i over et århundrede.

Men det skulle snart ændre sig.

DEN 27. MARTS 1980

52 DAGE FØR UDBRUDDET I MAJ

Man taler om, at der snart vil ske noget stort i Washington.

Langt under jordens overflade i USA's nordvestlige hjørne

vågnede kæmpen ganske langsomt.

Et jordskælv på 4,3 på richterskalaen rystede bjerget.

Vulkanen udspyr en stadig strøm af aske, røg og damp.

Ifølge eksperterne vil det resultere i en stor eksplosion.

Spørgsmålet var, hvornår udbruddet ville komme.

Don Swanson, en vulkanolog fra US Geological Survey,

blev sendt dertil for at vurdere fareniveauet.

Vi har svært ved at sige, hvad det betyder.

Man kunne se sprækker rundt om krateret,

hvor bjergtinden var styrtet sammen.

Vulkanens top var ustabil og faldt fra hinanden.

Mount St. Helens havde været i udbrud før.

Bjerget ligger på en af Jordens mest geologisk aktive zoner.

Et stort lineært forkastningssystem smelter millioner af ton sten.

Af og til stiger magmaen op i bjerget.

Så er vulkanen klar til at gå i udbrud.

Under en dag efter det første tegn på aske

overvågede forskerne vulkanen i døgndrift.

Der blev erklæret undtagelsestilstand.

Tag ikke til Mount St. Helens.

Prøv ikke at komme tæt på bjerget.

Der er sat vejspærringer op. Offentligheden kan ikke komme ind.

Hvad ville du selv sige? Vi betaler skat,

og vi vil gerne benytte vores grund. Jeg er ikke bange.

Vicesherif George Barker var i tjeneste.

Folk kommer ind på eget ansvar. De melder sig ved denne station.

Jeg var lige begyndt som vicesherif.

Pludselig talte de om udbrud, giftige gasser,

og lava og den slags. Vi vidste endnu ikke noget.

Og jeg tænkte: "Hold da op."

"Det er sandelig et rigtigt eventyr."

Myndighederne afspærrede et sikkerhedsområde

og evakuerede hundredvis af mennesker.

Jo hurtigere I kommer væk herfra, desto bedre. I skal af sted.

Men én beboer gav sig ikke.

Harry Truman. Han boede ved Spirit Lake

inde i det afspærrede område.

Spirit Lake og bjerget er mit liv.

Jeg har boet her i 50 år. Det er en del af mig.

Truman tænkte, at når lavaen kom ned ad bjerget,

kunne man bare løbe eller køre væk.

Jeg sejler ud på søen og venter, hvis lavaen nogensinde kommer.

De fleste vulkaner går i udbrud fra bjergenes toppe.

Men Mount St. Helens gik i udbrud på en måde,

som man sjældent havde set før.

DEN 13. APRIL 1980 35 DAGE TIL UDBRUDDET I MAJ

På nordsiden bemærkede geologerne en ildevarslende pukkel.

På få uger udvidede den sig 140 meter.

Forandringerne var uden fortilfælde.

Mere og mere magma pressede sig op i vulkanen

hvilket skubbede nordsiden ud.

Det var en hektisk tidsperiode.

På Dons hold var der en ung geolog.

Hans navn var David Johnston.

Historisk set har dens udbrud været eksplosive.

I begyndelsen faldt der aske over hele det sydvestlige Washington.

David observerede puklen

fra bjergkammen South Coldwater.

Vi håbede, at vores overvågning

ville vise en forøget bevægelse i puklen.

Eller noget, der kunne påvise, at vulkanen gik mod en kulmination.

Men det så vi aldrig.

I fem uger rumlede vulkanen med jævne mellemrum

og udspyede gasser og aske.

Mens forskerne leder efter sandheden,

forsøger alle andre at springe med på bølgen og tjene penge.

Hvilken vulkan bøvser kun aske ud?

Vi vil se lava. Vi vil se lava.

Den tiltrækker alle slags folk. De er fulde af forundring.

Det er helt utroligt.

Jeg vil se den gå i udbrud. Det kunne være fedt.

Tilskuerne flokkedes på vejene til skovdrift for at få godt udsyn.

De mest ihærdige kunne altid finde en vej ind.

Udbruddet kom uden den store advarsel

og fik konsekvenser langt uden for det afspærrede område.

DEN 18. MAJ 1980 KLOKKEN 7.15

EN TIME OG 17 MINUTTER FØR UDBRUDDET

Geologen Dorothy Stoffel steg ind i et fly...

...og fløj mod Mount St. Helens.

Det var en smuk dag. Der var stille og fredeligt.

Hun havde fået tilladelse til at fotografere vulkanen fra luften.

Jeg tænkte, at den sov igen, og at vi var gået glip af det hele.

Men på bjergets nordlige side kunne vi se vand.

Sneen og isen smeltede.

Bjerget så ud til at græde på den nordlige side.

Vi fornemmede slet ikke, at der var noget i gære.

Smeltevandet fremskyndede vulkanens dødbringende skæbne.

På jorden, 2100 meter under Dorothy,

havde den studerende Catherine Hickson og hendes mand slået lejr.

Vi havde en smuk panoramaudsigt over vulkanen.

Der skete ikke særlig meget. Vulkanen var stille.

Men hundene opførte sig underligt.

Man hører ofte om, at dyr reagerer anderledes

før et jordskælv eller et vulkanudbrud.

Catherine og hendes mand befandt sig godt 14 kilometer øst for vulkanen.

Harry Truman var i sit hus ved Spirit Lake.

David Johnston overvågede puklen fra South Coldwater-bjergkammen.

David og Catherine var uden for det afspærrede område.

Harry var indenfor.

KLOKKEN 8.32 TI SEKUNDER FØR UDBRUDDET

US Geological Survey i Washington.

Pludselig gik seismograferne amok.

Nålene fór op og ned.

Et jordskælv på 5,1 på richterskalaen

rev sig gennem vulkanens kerne.

Jeg havde vist aldrig før været så spændt.

Jordskælvet igangsatte en kæde af afgørende begivenheder,

som alle var umulige at stoppe.

Vulkanuhyret var vågnet.

Under sin sidste overflyvning

fotograferede Dorothy katastrofens første sekunder.

Der skete intet, men pludselig...

...begyndte isen at falde ned fra bjergets top.

Og jeg var så spændt.

Men Dorothy befandt sig lige over en vulkan,

der snart slap sin første katastrofe løs.

KLOKKEN 8.32 UDBRUD

1. JORDSKRED

Da jeg tog det andet billede,

skete der det mest utrolige.

Vi kunne se en sprække åbne sig.

Hun fotograferede øjeblikket, hvor bjerget styrtede sammen.

Smeltevandet var trængt ind i bjergets nordlige side,

hvilket gjorde puklen ustabil.

Hele bjergets nordlige side blev nærmest flydende.

Det så ud til at blive skåret midt over.

Catherine Hicksons mand tog også billeder.

De viste begyndelsen på det største registrerede jordskred nogensinde.

Jordskreddet var en storslået begivenhed.

Bjerget faldt sammen og bevægede sig.

Det føltes som at se en gigantisk bølge i stort format.

Bjerget styrtede sammen for øjnene af os.

2,5 milliarder kubikmeter sten og is

væltede ned fra vulkanen.

Man forventer et udbrud.

Man forventer ikke en sammenstyrtning.

Jordskreddet satte noget langt kraftigere i gang.

Jeg troede, vi skulle dø.

En eksplosion blæste ud af bjergets nordlige side.

2. EKSPLOSION

Jeg så direkte ned på eksplosionen, der kom op.

Jeg var sikker på, at vi blev sprængt i småstykker.

Fotograferne fangede sekunderne, hvor magmaen blev presset ud.

Vandet i vulkanen blev øjeblikkeligt til damp

og øgede sin volumen mere end tusind gange,

hvilket gjorde udbruddet til en kolossal eksplosion.

Vi så en vridende, kogende sky

i sorte og grå nuancer skyde ud mod nord.

Forskerne kalder det en pyroklastisk strøm.

En eksplosion af sten, is og gas,

som er overophedet til 350 grader.

Den bevæger sig med næsten 1000 kilometer i timen.

Udbruddet voksede sig større og større,

og det gik langt hurtigere, end jeg havde forventet.

Eksplosionen truede med at opsluge Dorothys fly.

Piloten styrtdykkede med flyet

for at slippe væk fra eksplosionen.

Eksplosionen udviklede sig umådeligt hurtigt

og blev aldeles gigantisk.

Jeg tænkte: "Vi forsvinder fra Jordens overflade."

"Og min mor finder aldrig ud af, hvad der skete med mig."

Eksplosionen kunne ses af bjergbestigere over 45 kilometer væk.

Eksplosionen svarede til 500 Hiroshima-bomber.

Pilotens undvigemanøvre reddede deres liv.

Det var en skræmmende og underlig oplevelse.

Jeg følte ærefrygt og forundring.

Det var utroligt, at så meget kunne ødelægges

på så kort et øjeblik.

TO TIMER OG 21 SEKUNDER EFTER UDBRUDDET

To katastrofale hændelser var sat i gang.

Et: Det kolossale jordskred bevægede sig med over 160 kilometer i timen

og fortsatte 22 kilometer ned i Toutle-dalen.

To: Den pyroklastiske strøm.