2040

Jeg hedder Damon.

Her er min datter, Velvet.

Vil du plante far?

Hun er lige fyldt fire.

Hun lever i en glad boble skabt af min dejlige kone, Zoe.

Hendes største udfordringer for tiden er tal...

Far... mor... Velly.

Hvor mange stykker er der så?

... banke, banke på-vitser...

- Hvem der? - Enhjørning.

- Enhjørning hvem? - Enhjørning sprang over regnbuen.

... samt soveretningens svære kunst.

Men snart forlader hun sin glade boble og træder ud i et presset miljø.

Indlandsisen smelter hurtigere end spået.

Smeltevandet fosser med alarmerende hast.

Behovet for handling er så akut... at jeg ikke altid kan rumme det.

Jeg kan bedst forklare vores situation -

- ved at agere fysiklærer og lege, at vores hus er jordkloden.

Kulstof er en mirakuløs byggesten.

I millioner af år har kloden indgået i et naturligt kulstofkredsløb.

Noget bliver udledt, noget lagret, og det gælder om at opretholde balancen.

Efter den industrielle revolution har vi skubbet til balancen -

- så vi nu leder enorme mængder af det lagrede kulstof ud i atmosfæren.

I hundredtusinder af år har vi udledt 180-280 ppm CO2 i atmosfæren.

Efter den industrielle revolution er tallet steget med over 40% -

- til over 400 ppm. Det opvarmer atmosfæren.

Over 90% af den overskydende varme optages i verdenshavene.

De optager også meget af den ekstra CO2 -

- og derfor er de omkring 30% mere syreholdige end for 150 år siden.

Det påvirker biodiversiteten -

- fordi havdyr som østers og muslinger har svært ved at danne skal.

Den øgede varme og energi i hele systemet medfører også ekstremt vejr.

Varmere luft kan holde på mere fugt, så regnvejr, orkaner, oversvømmelser -

selv snefald bliver voldsommere.

Vel har klimaet altid forandret sig -

- men det har ikke forandret sig så hurtigt i mindst 50 millioner år.

Desværre får opvarmningen også iskapper og gletsjere til at smelte.

Det får så havene til at stige, så klodens kystbefolkninger er i fare.

Jorden er vores hjem, og vi lejer den faktisk af de fremtidige generationer.

Derfor skal vi ikke alene nedbringe vores udslip i en fart...

Så er det godt!

... vi skal også finde ud af -

- hvordan vi trækker den overskydende CO2 ud af systemet igen.

Mange forskere mener, vi skal nå ned på 350 ppm.

Alle er vist godt klar over, at det ser dystert ud for fremtiden.

Vi læser ikke andet end dommedagsprofetier om miljøet.

Som far mener jeg, at vi også bør fortælle en anden historie -

- som fokuserer på, hvordan vi løser problemerne.

Jeg vil rejse ud og finde nogle af de løsninger -

- for så at tegne et andet fremtidsperspektiv for vores datter.

Hun skal se, hvordan verden ville se ud -

- hvis vi iværksatte de løsninger, jeg finder, nu.

Hvordan ser verden ud i 2040 -

- hvis vi sætter vores lid til de bedste løsninger, der findes?

Min eneste regel er, at alt, hvad jeg viser hende i 2040-versionen -

- skal findes i dag. Jeg må ikke opdigte noget.

- Vi ses, far. - Vi ses, skat.

Jeg kalder det en studie i faktabaserede drømmerier.

Første trin gik ud på at rådføre mig med den generation -

- der skal dele fremtiden med vores datter.

Hej, alle sammen. Jeg hedder Damon.

Ved I, hvad for et land jeg kommer fra?

Vi har dyr som næbdyr...

... kænguruer...

Australien, ja.

Vi rejser rundt i verden og spørger børn -

- hvad I godt kunne tænke jer, der var i fremtiden.

Jeg ville blive glad, hvis...

Vi burde opfinde noget, der suger al affaldet i hele verden op -

- og sender det ud i en intergalaktisk affaldsdimension.

Skovrydningerne skal stoppe, fordi det ødelægger kloden.

Dyr mister deres levesteder.

Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne plante et frø -

- der vokser op og bliver til kød, så man ikke skal slå dyr ihjel.

Renere vand. Så ville jeg blive glad.

Når jeg bliver voksen, vil jeg have et rent miljø, så jeg ikke bliver syg.

Jeg håber, regeringen har gjort noget ved den globale opvarmning -

- og forureningen, for i øjeblikket gør de ikke rigtig noget.

Vi skal bare behandle Jorden ordentligt.

Det var tankevækkende, at børnene gik op i klodens tilstand.

Jeg havde en stor opgave for mig -

- og indledte min jagt på løsninger inden for energi.

Jeg tog til Bangladesh.

Her er vejene kaotiske -

og folk sælger is på gaderne.

Bangladesh har flest private solcelleanlæg i verden. Over 5 mio.

På landet får de fleste husstande deres energi fra solceller.

23-årige Neel Tamhane har studeret alternativ energiteknologi -

- og er vendt hjem for at sætte strøm til sit fædreland.

Jeg var ikke den eneste, der ville høre, hvad han havde at sige.

Vi forbinder solcelleanlæggene, så de kan dele eller handle energien -

- og kunden bestemmer selv, hvornår han eller hun vil handle.

I stedet for et stort elnet skaber vi en decentral struktur.

Vi bygger nettene nedefra.

Setuppet er ret ligetil.

Har man et solcelleanlæg og et batteri -

kan man købe den her boks -

- og forbinde den med en anden husstand med samme setup.

Via boksen kan de enkelte husstande handle energi indbyrdes.

Og det bliver bedre endnu.

En vis del af befolkningen har ikke råd til et solcelleanlæg.

Men så kan de købe en lille SOL-boks og købe energi efter behov.

Man fylder penge på SOL-boksen, og så trækker den selv pengene efterhånden.

I sidste ende bliver alle boksene forbundet i et mikronet.

Et slags reservoir af fællesenergi, som folk kan forsyne eller aftage.

Det mikronet kan så forbindes med nabolandsbyens mikronet -

- så netværket bliver stærkere og stærkere.

Man efterligner naturen -

- hvor celler formerer sig og bliver stærkere.

Det er en god analogi. Man forbinder sit anlæg med naboernes -

og så forbinder man landsbyerne.

Når 100 landsbyer er forbundet, kan man sælge til det store elnet.

Pludselig er man landets primære energiforsyning.

Vi er en sværm af bier eller fisk -

- der samler vores energi for at forsyne flere.

Denne teknologi kan revolutionere den globale eldistribution.

Det store starter i det små.

Når man decentraliserer energi, går det ligesom med internettet.

Information blev demokratiseret, og det bliver energi også.

Det bliver også effektiviseret, fordi forbrugeren selv producerer det.

Effektiv lokal energi ruster også forbrugerne -

- til at klare et stadig mere fjendtligt miljø.

Klimaforandringerne medfører oversvømmelser og naturkatastrofer.

Det seneste halvandet år er vi blevet ramt af fem-seks katastrofer.

Strømsvigt på et centralt net rammer alle -

- og det tager lang tid at få det op at køre igen.

Når nettet er decentralt, har hver husstand sin egen energikilde.

De er selv herrer over deres energi og uafhængige af statens forsyning.

Nu kan vi se kampen mod Australien og andre kampe i tv.

Før havde vi ikke strøm. Solenergi har givet os mange goder.

Fordelene ved den lokalt producerede energi ses især ved aftentide.

Folk har flere penge mellem hænderne, så der er gang i den på markedet.

Før vi fik solenergi, brugte vi petroleum, og det var dyrt.

Petroleum er også usundt og gjorde folk syge.

Solenergi har langt flere fordele, og vi har ikke flere problemer.

I har droppet fastnettelefoni og er gået direkte til mobiler.

Det handler ikke engang om energi. Vi har bygget vores eget net.

Indien, Bangladesh og mange lande i Østafrika -

- investerer massivt i central elforsyning.

De burde i stedet støtte den decentrale struktur -

- og lade folk eje deres egne anlæg. Det ville de være stolte af.

Når jeg handler energi med dig, betaler du mig for det -

så pengene bliver i økonomien.

- Det fører folk sammen igen. - Sådan!

Jeg forlod landsbyen med fornyet håb.

Især da Neel fortalte, at teknologien vinder ind i andre lande.

Løsningen er god for miljøet -

- og har et væld af gavnlige følgevirkninger for lokalsamfundet.

Ud fra min regel om kun at vise det, der allerede findes -

- kunne fremtidens energi se således ud for min datter...

Det her kunne være dig, Velvet.

Eller det her.

Eller måske det her. Vi elsker dig.

Og det her kunne være dit hjem.

Eller det her.

Eller måske ligefrem det her... Men næppe det her.

Skat, klokken er syv. Så er der familieyoga.

- Crystal, hent energi. - Så gerne. Hvad skal jeg gøre?

Forestil dig, at dit hjem i 2040 er sluttet til et mikronet -

der driver hele byens økonomi.

Forestil dig, at der er solcelleglas i vinduerne i alle nye hjem.

Og dit solcellebatteri er billigt og genanvendeligt.

Så kunne du donere din overskydende energi.

- Jeg rejser væk i fire dage. - Vil du dele eller sælge?

- Dele med orkanofre. - Skal ske. Du er episk.

- Tak. - Mennesker er seje.

- Det valg var godt for din sjæl. - Fint nok.

Alle hjem har et batteri, der kan lagre så meget energi som muligt.

Regeringerne kan ikke forhindre det -

- fordi batterierne kan købes i IKEA, Wal-Mart, supermarkedet -

for en slik.

Hvis billige private anlæg kombineres med et folkekrav om ren energi -

- så er mange lande sikkert gået over til 100% vedvarende energi i 2040.

Jeg tør godt love, at jeg bliver en pinlig far...

Find nyheder.

... og at naturkatastroferne bliver værre de næste 20 år.

Men nu ved jeg, at vi har den energi, vi skal bruge -

- i både stor og lille skala, for at få os igennem katastroferne.

Og når vi bygger flere net, giver det flere arbejdspladser.

Skønt.

Men det bedste ved omlægningen ville være, hvis dem -

- der arbejder i den fossile industri, får støtte til at blive omskolet.

Midlerne kunne tages fra de 10 mio. dollars i minuttet -

- der i dag gives i statsstøtte til fossile brændsler.

Det gode ved mikronet er -

- at overskuddet fra fællesenergien gør gavn i lokalsamfundet -

- i stedet for at ryge ned i lommerne på et stort energiselskab.

Det viser sig bare, at mikronet er ulovlige i visse lande.

Hvis vi anerkender, at vores velfærd afhænger af en sund klode -

- bliver det kernen i vores økonomiske system.

Jeg mødtes med økonom Kate Raworth i passende rammer.

Kate har udtænkt en økonomisk model, der kan afhjælpe vores situation.

I nutidens økonomi er det én procent, der høster produktionsoverskuddet -

og derfor er der så stor ulighed.

Vi må skabe en model, hvor dem, der skaber værdien, deler den ligeligt.

Jeg forestiller mig det som en doughnut. Sådan en med hul i.

I det hul er dem, der har svært ved at skaffe de daglige fornødenheder.

Mad, bolig, uddannelse -

vand, energi.

Vi vil have alle i hele verden op af det hul.