Emma.

Emma Woodhouse, smuk, begavet og rig,

er i sit knap 21-årige liv kun stødt på ganske få ærgrelser og genvordigheder.

Ikke den.

Den næste.

Hvordan skal jeg undvære Dem? - Jeg rejser kun en kilometer væk, Emma.

Der er stor forskel på en fru Weston en kilometer væk -

og en frøken Taylor i hjemmet.

Kæreste Emma.

Deres venskab og selskab er de færreste forundt.

Guvernante af titel, men...

...med en moders omsorg.

Lykke til på Deres bryllupsdag.

Stakkels frøken Taylor!

Det er synd og skam, at hr. Weston bemærkede hende.

Papa, hr. Weston er en godmodig, elskværdig og fortræffelig mand.

Han fortjener en god hustru.

Frøken Taylor skal vel ikke blive boende her, når hun kan få sit eget hjem?

Hvad er fordelen ved eget hjem? Det her er... tre gange så stort.

Så unødvendigt. Stakkels frøken Taylor. Stakkels Isabella.

Min søster giftede sig for syv år siden. Forlig dig dog med det.

Det var en skrækkelig dag.

Jeg vil altid glædes ved, at jeg førte dem sammen.

Alle sagde, hr. Weston aldrig ville gifte sig igen. Det troede jeg ikke på.

Lad være med at føre folk sammen og komme med forudsigelser -

- for det går altid i opfyldelse. Hold så op.

Jeg skal nok lade være med at komme med nogen for mig selv.

Men jeg må da godt for andre. Det er noget af det sjoveste i verden.

Og når det nu altid holder stik...

Frøken Bates, fru Bates.

Frøken Gilbert, fru Cox. - Hr. Woodhouse, frøken Woodhouse.

Hr. Cole, fru Cole.

Frøken Woodhouse...

Frøken Woodhouse.

Godmorgen. Og sikke en glædelig og lyksalig en.

I morges kunne jeg ikke snøre kysen, så meget skælvede jeg.

Så mange velsignelser.

Mangler intet.

Jeg skælver atter.

Hvilken lykke!

Hvad er der, Emma?

Hr. Westons søn overrasker os sikkert. - Frank Weston?

Han hedder Frank Churchill nu. Han er sin onkels arving.

Som myndig tog han onklens navn. Jeg glæder mig til at møde ham.

Hvorfor tror du, han overrasker os? - Det er hans fars bryllupsdag.

Hr. Weston lovpriser ham. Han må da komme.

Stakkels frøken Taylor.

Kæreste venner.

Vi er samlet her for Guds åsyn -

- for at forene denne mand og denne kvinde -

i den hellige ægtestand.

En ærefuld stand af Gud indstiftet -

- i denne for mennesket så uhskyldige tid.

Uhskyldige?

Uskyldige. Ikke sandt?

Mor, spis nu noget. Det er uhøfligt at lade være.

De ved, hvad jeg vil sige. - "Hvorfor tager De aldrig vognen?"

Det er synd, at den står og samler støv. En herre til fods er...

...usædvanligt. Farvel, fru Reynolds.

Omsider. Hr. Knightley.

Det må have været en slem spadseretur. - Slet ikke. Det er en smuk aften.

Det må da have været vådt og beskidt. - Beskidt, hr.?

Se mine sko. Ikke en eneste plet.

Godaften. Jeg ville ønske Dem al lykke. - Lykke?

Åh, brylluppet. Skrækkelig dag.

Hvordan artede De Dem? Hvem græd mest?

Vi opførte os eksemplarisk. Alle var stadset ud.

Ingen tårer og ingen triste ansigter.

Ryk skærmen tættere på. Hr. Knightley sidder i træk.

Og er hr. Frank Churchill så flot, som hans far siger?

Kom han ikke?

Han ville gerne, mens hans tante og onkel kunne ikke undvære ham.

Han var vel kommet, hvis han kunne. - Hvorfor siger De det?

Hvis Frank Churchill havde ønsket at deltage i sin fars bryllup -

- havde han fundet en vej. Han fravalgte det.

Vi har aldrig mødt hr. Frank Churchill. Vi ved ikke, hvad han er i stand til.

Ét kan en mand altid gøre, hvis han vælger det, og det er sin pligt.

Det er Frank Churchills pligt at vise sin far opmærksomhed.

Det er også hans pligt at pleje sin syge tante.

Fru Churchill har været syg, så længe hun har kunnet ytre det.

Hendes nevø er ikke læge. Hvis han havde sagt ligeud og resolut, at han...

...at han skulle til sin fars bryllup, havde han ikke mødt modstand.

De aner ikke, hvor vanskeligt det er at være afhængig.

De har altid været Deres egen herre og har aldrig skullet føje andres luner.

Det skal jeg huske ved vort næste skænderi.

EFTERÅR.

Der bor en ny elev hos fru Goddard på hendes skole.

Frøken Smith. - Der... meget tydeligt.

Kan De ikke mærke det? Det trækker noget så iskoldt.

Hun er født uden for ægteskab. Hun kender ikke engang selv sit ophav.

Er det ikke mystisk?

Frøken Taylor havde mærket det.

Grundet Deres uheldige herkomst bør De være varsom med, hvem De omgås.

De er utvivlsomt af høj byrd.

Derfor bør De gøre alt for at bevare den status.

Kender De familien Martins på Abbey Mill-gården?

Jeg ved, at de forpagter gården af hr. Knightley.

De har været umådelig gode ved mig i sommer.

Da jeg rejste, var fru Martin så sød at sende en smuk gås til fru Goddard.

Den fineste gås, fru Goddard nogensinde havde set, sagde hun.

Familien Martins er netop den slags mennesker, jeg ikke kan omgås.

Var de dog bare af lavere stand.

Hvis de var meget fattige, kunne jeg måske hjælpe dem -

men en bonde har ikke brug for mig -

- og derfor fortjener han hverken mere eller mindre af min opmærksomhed.

Hr. Robert Martin gik en dag fem kilometer efter valnødder til mig -

- fordi jeg holder så meget af dem. Han er meget klog og forstår alt.

Så... Når vi har spist, besøger vi kære fru Weston.

Vi har lovet hinanden at ses hver dag.

Det var en smuk vielse, hr. Elton.

Jeg er ikke dagens første besøgende. - Men De er lige så velkommen.

Hr. Elton, frøken Harriet Smith.

Mig en stor ære.

Harriet, sæt Dem der og nyd maleriet af Enscombe -

som Frank Churchill har malt.

Jeg har hørt den beskrevet som en af de fineste herregårde i Yorkshire.

Også jeg. - Og hr. Churchill er enearving.

Han er meget heldig. - Vi har så mange fællestræk.

Vi mistede begge vores mødre som barn. Han passer sin tante, og jeg passer far.

Men hvordan kan vi beundre et skønt lærred -

- når vi står over for så megen skønhed af kød og blod?

Hr. Elton er sådan et behageligt menneske.

Så munter og imødekommende. Og blid.

Jeg har stor agtelse for hr. Elton.

Det undrer mig sådan, at De ikke skal giftes -

så henrivende som De er.

Ægteskabet lokker ikke mig, som det lokker andre.

Rigdom efterstræber jeg ikke. Ej heller beskæftigelse eller status.

Få hustruer er så meget frue i deres mands hjem, som jeg er i Hartfield.

Kom igen i morgen.

Tak, frøken Woodhouse.

MANUFAKTURHANDEL

Hvilket et kan De bedst lide? - De er nærmest ens.

Hvis det mørke bliver beskidt, kan man jo ikke se det. Men det lyse...

Så det mørke. - Det lyse er nu meget kønnere.

Frøken Woodhouse, hvad er der?

Frøken Woodhouse...

Goddag.

Og til Dem, frøken Smith. Jeg så Dem gennem vinduet.

Jeg så Dem gennem vinduet.

Jeg har godt nyt. Vi fik brev i morges fra min niece, Jane Fairfax.

Jeg håber, hun er ved godt helbred. - Hun plejer at skrive om tirsdagen...

Åh, hendes helbred. Hvor er det venligt af Dem at spørge.

Stakkels Jane har været i Weymouth sammen med oberst Campbell, og...

Hvor er nu brevet? Det kan ikke være langt væk.

Hvor uventet...

Det ligger jo på handskestativet. Det lå sammen med handskerne.

...i Weymouth sammen med oberst Campbell og hans hustru -

- samt Janes kære veninde frøken Campbell, som nu er fru Dixon.

Hr. Dixon, en yderst charmerende mand -

kom for nylig Jane til undsætning.

Åh, hvor fine.

De var til selskab til søs -

- da Jane blev fanget i de flagrende sejl -

og nær var blevet slynget over bord.

Hun ville have været fortabt.

Men hr. Dixon fik yderst snarrådigt -

- fat i hendes dragt og reddede hendes liv.

Tænk, hvis stakkels Jane var omkommet.

Jeg skælver bare ved tanken. Hun, der er forældreløs.

Det glæder mig, at frøken Fairfax ikke kom noget til.

Det vil glæde Jane at høre, at hun har så hengivne venner.

Gud forbyde, at jeg keder nogen halvt så meget med snak om familien Knightley -

- som frøken Bates gør med sin snak om Jane Fairfax.

Man er jo led og ked af navnet "Jane Fairfax".

Hendes breve bliver læst 40 gange, og om hun så kun har strikket et strømpebånd -

hører man om det i en måned.

Der er Robert Martin.

Frøken Smith. - Hr. Martin.

Dejligt at se Dem.

Tænk, at vi skulle støde på ham.

Nå, frøken Woodhouse, lever han så op til Deres forventninger?

Hvad synes De om ham?

Det tilkommer ikke mig at forvente meget, og det gjorde jeg heller ikke.

Men jeg havde nu forestillet mig, at han ville være en smule mere...

...forfinet.

De har ret.

Han er ikke så forfinet som en rigtig fin herre.

Jeg håber da ikke, hr. Woodhouse er syg.

Nej.

Papa ser skam hr. Perry hver dag.

Jeg skuffer ham dybt, fordi jeg sjældent er sløj.

Hvis han ikke opfinder en sygdom til mig, omtaler han mig ikke i sine breve.

Jamen De er da sundheden selv, frøken Woodhouse.

Fru Martin synes, De er den smukkeste kvinde i hele Highbury.

De må ikke smigre mig i hr. Knightleys nærvær.

Han synes, jeg er forfængelig nok i forvejen.

De er ikke forfængelig på egne vegne.

I betragtning af hvor smuk De er, virker De ikke særlig optaget af det.

Deres forfængelighed gælder andre sager.

Har jeg fortalt, hvad hr. Elton sagde om Dem forleden?

Han kaldte Dem...

...skønheden selv.

Han forekommer mig mildere end sædvanligt.

Mon han forsøger at indynde sig hos Dem?

Godmorgen, fru Goddard. - Godmorgen, hr. Elton.

Kom nu.

De er jo udsøgte, frøken Woodhouse. Hvor er De talentfuld.

De har en vis kunstnerisk værdi og da især de groveste af dem.

Det siger hr. Knightley selv, og han er ellers altid efter mig.

Er De nogensinde blevet portrætteret? - Nej.