Georgetown

Vi hævder ikke, at dette på nogen måde er sandheden.

Men det bygger på rigtige begivenheder.

GEORGETOWN

Er det din første gang?

-Og du? -Veteran.

To middagsselskaber og en reception med drinks.

Og?

Det er svært at beskrive.

Det er altid mindeværdigt.

Eleanor Price. Fra Reuters.

Ted Parsons.

Nå! Det skulle du da have sagt. Tillykke.

Ja, mon ikke.

Tak for det.

Det er en stor aften for dig.

Det er det.

Du må være godt tilfreds.

-Jeg er i hvert fald lettet. -Ja.

Og taknemmelig.

Hvordan gjorde han det?

Det aner jeg virkelig ikke.

Hvor kender du Mott fra?

Alle i Georgetown kender Ulrich.

Han har gjort sig uundværlig for os på ambassaden.

Nej, det er ikke det rette ord.

Umulig at ignorere.

Forestil dig Lawrence af Arabien med en BlackBerry.

Sidste gang var Scalia min bordherre.

Han viede dem. Kan du forestille dig det?

-Har du mødt hende? -Jeg vidste ikke, han var gift.

Selvfølgelig er han gift. Det her er hendes hus.

Hvor er Elsa henne?

Forsvarsministeriet fik en invitation. De sendte mig.

Jeg har aldrig hørt om ham. Hvem er han?

Jeg er ikke sikker. Han kan åbenbart udrette mirakler.

Jeg har mødt ham et par gange.

-Har du hørt historierne fra Irak? -Nej.

Han sendte rapporter i over to år.

Vi bad ikke om dem.

De vildeste ting, vi har set.

Jeg var nødt til at sige: "I er jo gale.

Op i røven med jeres latterlige plan."

Diplomatisk, selvfølgelig.

De sagde: "Det kan du ikke sige til den tyske efterretningschef."

Jeg svarede: "Det har jeg lige gjort."

Altså, hold nu op.

Hvis man snakker om at sætte aflytningsudstyr op

i et hotelværelse et eller andet sted

eller på bagsædet i en håndlangers bil, så fint nok.

Men i Madeleine Albrights badeværelse?

Hold nu op med det pjat.

Så tog jeg bare hjem.

Sov på det.

Dagen efter ringede de med et tilbud…

Hvad er det nu, man siger? Som man ikke kan sige nej til.

Hvad skete der så?

Tja… Næste gang I er hos Madeleine Albright,

så lad være med at tale om noget vigtigt på badeværelset.

Må jeg byde jer til bords?

Tak.

Undskyld. Det var ikke for at forskrække dig.

Det gjorde du ikke.

Hun tager ofte en lur før maden. Jeg ville bare vække hende.

Undskyld mig.

Han kunne jo hyre cateringfolk, men han laver alting selv.

Jeg ved det.

I må undskylde min sene ankomst. Hej.

Ulrich lovede at vække mig tidligere.

Ja.

Jeg mente, du skulle hvile dig.

Kan I se, hvordan han pusler om mig?

Jeg hader at gå glip af drinksene.

Vi tilgiver dig alle sammen.

Hvis du ønsker at indhente os.

Før noget som helst andet…

For Ulrich og hans utrolige bedrift.

Nej, nej. Jeg var én af mange

i et meget indviklet spil. Det er…

Det er mig, der skåler.

Undskyld.

For en kvinde og hendes frihed.

Og for alle jer, der fejrer det sammen med os.

Hørt.

-Hørt. -Skål.

Skål.

Den er varm.

Vi er alle sammen sultne. Server suppen.

Ja, det passer.

En af vores folk blev anholdt i Iran.

Hun er en skøn kvinde. Gift.

Datteren går i børnehave.

Vi hørte ikke fra hende i et par dage.

Så fik vi besked.

De har taget hende og tilbageholder hende for spionage.

-Var hun spion? -Nej.

Vi er en forskningsafdeling. Hun er økonom.

Det er noget pis. Men udenrigsministeriet ville ikke røre sagen.

I har for travlt med overgangen i Irak.

Vi kunne ikke kommunikere med nogen derovre.

Vi var hjælpeløse, helt ude af trit.

I mellemtiden…

Tak, Mott.

I mellemtiden sidder den stakkel

og rådner op i en fængselscelle i Teheran.

En af mine venner,

en tidligere ambassadør,

henviser mig til vores ærværdige vært.

For fanden da, Ted.

Jeg går et øjeblik, og så bringer du mig i forlegenhed.

Lad ham nu fortælle, Ulrich.

Vi mødtes, og han sagde, han ville tage sig af det.

Næ, næ, næ. Jeg sagde, at jeg ville se på det.

Og?

Og…

Ti dage efter blev hun løsladt.

Det var ham.

-Det var Mott. -Hvordan?

Det har han stadig ikke sagt.

En tryllekunstner afslører ikke sine numre.

-Kom nu. -Hr. Mott…

Nej, nej. Nok om det.

-Tag plads. -Hvad?

Jeg håber, hun har det godt.

Jeg kan ikke holde ud at høre på det mere.

Vi er midt i maden.

Jeg er ligeglad.

Jeg anede ikke, der var middag.

Jeg kom for at besøge dig, mor.

Du sagde, du ville tilbringe noget tid sammen.

Det gør vi aldrig mere.

Men nu handler det hele om ham…

Hans fest, hans tåbelige skrøner.

Han har gjort noget stort.

Ja, helt sikkert.

Sig til, når han vinder Nobelprisen.

-Vi ses i Stockholm. -Du er barnlig.

Efter alt, hvad der er sket,

bor han i dit hus og bruger dine penge…

Han er min mand. Det er vores hus.

Ja, det ved jeg godt.

Hr. Mott…

Du straffer mig.

Straffer?

Hør nu her.

Jeg vil gøre hvad som helst.

Jeg flytter tilbage til DC. Det gør jeg gerne.

Jeg kan undervise her. Du kan komme til Boston.

Jeg vil gøre alt for at hjælpe dig,

bare du holder op.

Du forstår det ikke.

Gå, hvis du ikke vil være her hos os.

Kan det ikke vente til i morgen?

Jo, men jeg vil gerne fjerne noget nu.

Men så er du oppe til klokken to og vækker mig, når du kommer ovenpå.

Jeg er ked af, at min oprydning efter vores fest forstyrrer dig.

"Vores fest"? Som om nogen kunne få et ord indført.

Det er Amanda, ikke også?

Hun har gjort dig sur.

Jeg fatter ikke, du inviterer den sure tøs.

Sådan skal du ikke tale om min datter.

Og du kan lige vove på at ryge i mit hus.

Fed baret, makker.

Hallo?

Hun havde det fint.

Hun spiste sundt.

Hun lod til at more sig.

Hvornår talte I sidst sammen?

Før jeg gik i går aftes.

Hvornår var det?

Hun gik i seng, og jeg gik en tur efter midnat.

Det gør jeg tit. Hun bryder sig ikke om…

Hun brød sig ikke om, at jeg røg indenfor.

Da jeg kom tilbage, fandt jeg hende

oppe på reposen.

Og så ringede De til alarmcentralen?

Ja.

Jeg ringede straks. Jeg håbede vel…

Hvor gammel var Deres kone, hr. Mott?

Hun var 91 år.

Nu må vi alle være meget tapre.

Jeg ved godt, I ikke var de bedste venner efter festen.

-Det gør mig… -Det er lige meget nu.

Skal vi drøfte det praktiske?

Jeg vil gerne have hende begravet på Arlington.

Hun skal ligge ved siden af min far.

Ja.

Jeg tror, Arlington ville betyde meget for hende.

Hvorfor?

Men jeg forstår dig selvfølgelig godt.

Der er andre ting.

Vi er nødt til at drøfte

huset, min mors papirer og hendes bo.

Det har jeg taget mig af.

Jeg kontakter dig snart.

Så kan vi græde og mindes hende.

Det lover jeg.

Men lige nu skal der handles.

Handles?

Jeg må finde og straffe de mænd, der myrdede din mor, min kone.

Praktikanten