The Lord of the Rings: The Rings of Power

Intet er ondt i begyndelsen.

Herovre!

Og der var engang, hvor verden var så ung,

at der endnu ikke havde været nogen solopgang.

Men selv da var der lys.

Nå, er den færdig?

Selv du kan da ikke tro på, at det gamle skrot vil flyde.

Den skal ikke flyde.

Den skal sejle.

Stop!

Nej, lad være!

I ødelægger den!

Stop! Lad være!

-Kom nu. -Stop, I ødelægger den!

Jeg sagde jo, den ikke kunne flyde.

Slip mig!

Mistede du fodfæstet igen, Galadriel?

Det var et godt skib, søster.

Jeg lavede det, som du har lært mig.

Ved du, hvorfor et skib kan flyde, men en sten ikke kan?

Det er, fordi stenen kun ser nedad.

Vandets mørke er stort og uimodståeligt.

Skibet føler også mørket,

der stræber efter at trække det ned.

Men skibet har en hemmelighed.

Ulig stenen kigger skibet ikke ned, men op.

Fikseret på lyset, der leder skibet,

der hvisker om større ting, end mørket kender til.

Men sommetider stråler lyset lige så klart

reflekteret i vandet, som det gør på himlen.

Det er svært at bedømme, hvad der er op eller ned.

Hvordan skal jeg kunne vide, hvilket lys jeg skal følge?

Og det virker så enkelt.

Det er de væsentligste sandheder ofte.

Men du må lære selv at skelne.

Jeg vil ikke altid være her og kunne fortælle dig dem.

Vil du ikke?

Kom med. Mor og far venter.

Vi havde intet ord for døden.

For vi troede, vores glæder var uendelige.

Vi troede, vores lys aldrig ville svækkes.

Så da Den store Fjende, Morgoth,

tilintetgjorde selve lyset i vores hjem...

...så gjorde vi modstand.

Og en elverlegion drog i krig.

Vi forlod Valinor, vores hjem, og rejste til et fjerntliggende rige.

DET STORE HAV

Et fyldt med uhørte farer og utallige sære væsner.

Et sted kendt som Midgård.

Valaron kalanen!

Firuvantë!

De sagde, den hurtigt ville være overstået,

men krigen lagde Midgård i ruiner.

Og kom til at vare i århundreder.

Nu lærte vi mange ord for døden.

Til sidst blev Morgoth besejret.

Men ikke før megen sorg.

For hans orker var nået ud i hvert et hjørne af Midgård

og var vokset i antal

under hans mest hengivne tjeners kommando,

en ond og snedig troldmand.

De kaldte ham Sauron.

Min bror svor at finde og tilintetgøre ham.

Men Sauron fandt ham først

og efterlod et symbol på hans krop.

Ét, hvis betydning end ikke vores viseste kunne tyde.

Og der i mørket

blev hans løfte mit.

Således gik vi på jagt.

Til verdens ende jagtede vi Sauron.

Men sporet svandt ind.

Årene gik.

Århundrederne gik.

Og for mange elverfolk gled de tiders smerte

ud af bevidstheden.

Flere og flere af vores slags

begyndte at tro på, at Sauron blot var et minde.

FORODWAITH DEN NORDLIGE ØDEMARK

Og at truslen omsider var væk.

Jeg ville ønske, jeg kunne være en af dem.

Kommandør Galadriel.

Kompagniet har fulgt dig til verdens ende.

Men ingen, der har vovet at lede efter denne højborg,

har nogensinde fundet noget.

Det er flere år siden, en ork er blevet set.

Kan de andre kommandører måske have ret i, at fjenden ikke længere findes?

Natten nærmer sig.

Hvor længe kan levende kød holde, hvor selv sollyset frygter at træde?

Måske er det klogt at slå lejr her.

Og begynde hjemrejsen i morgen.

Vi mister lyset.

Kommandør, vent!

Nej. Vi fortsætter.

Galadriel, stop!

Der er intet herude. Vi burde have været nået frem nu.

Vi er der.

Det er her.

Det er her, orkerne samledes efter Morgoths nederlag.

Langt flere må have undsluppet, end vi forestillede os.

Min hånd er følelsesløs.

Nej.

Dette sted er så ondt, at vores fakler ikke afgiver varme.

Denne vej.

Hvordan ved du det?

Det er koldere.

En dør er blevet fyldt ud her.

Riv den ned.

Hvilken djævelskab er dette?

Disse orker blandede sig i den usete verdens kræfter.

Fordums tids mørke trolddom.

Men hvad var deres formål?

Det må være tabt til tidens tand.

Hvad end der skete, er det længe siden.

Vand.

End ikke sten kan skjule mærket

fra den, hvis hænder er en umættelig flamme.

Han var her.

Sauron var her.

Bed de andre om at hvile sig, mens de kan.

Vi tager videre ved solopgang. Vi fortsætter nordpå.

Længere nordpå?

Dette mærke blev efterladt, så orker kunne følge det.

Sidst, jeg så det, var på min bror.

Vi må følge det.

Mærket er århundreder gammelt.

Den, der efterlod det, kan være død.

Eller ligge på lur, samle styrke

og finpudse den trolddom, der fik ham hertil.

Vi har langt overgået vores ordrer.

Vi må først vende hjem og rådføre os med storkongen.

Jeg lover dig, at der ikke er én sjæl i kompagniet,

der længes efter hjem mere end jeg.

Jeg kan stadig mærke træernes lys mod mit ansigt.

Jeg kan stadig se det.

Og indtil vi er sikre på,

at ethvert spor af vores fjende er væk...

...kan jeg ikke vende hjem.

Snetrold!

Vi skulle aldrig være kommet.

Vi tager snart afsted.

Ordren er givet.

Vi marcherer ved daggry.

Så må du gøre det alene.

MAGTRINGENE

RHOVANIEN ØDEMARKEN ØST FOR ANDUIN

Der noget galt her. Der er intet at jage.

Ulve i hvert et krat.

Synes du ikke, det er besynderligt?

Verden er besynderlig.

Hvis jeg lod det forvirre mig,

ville jeg aldrig have forladt min barstol.

Hov!

Gå videre.

Hvorfor?

Det lignede en grævling. Måske en ræv.

Nok snarere en hårfod.

En hårfod?

Dem har du ikke lyst til at se,

men hvis du gør, så vær på vagt.

De er nogle farlige væsner.

Du digter.

Kom nu. Fødderne på gled!

Lad os nu bare nå søen før solnedgang.

Der er fri bane.

Nori!

Nori!

Nori!

Nori!

Rejsende? På denne årstid?

-Det er et varsel. Jeg advarer jer. -Et slemt ét.

-Et rigtig dårligt varsel. -Rolig, Malva.

Sidst, der kom rejsende så tidligt, var ved Den store Frost.

Og ingen glemmer, hvor dystert et år det var.

De er nok bare faret vild. Det må være grunden.

Du ødelægger appetitten.

Jeg har søgt højt og lavt.

Men de små er stadig derude.

De skal nok klare sig, Goldie.

Nori er hos dem. Du kender Nori.

Ja. Det gør jeg.

Kan vi vende om nu?

Der er 110 ting herude, der kan slå os ihjel.

Ethundrede og elleve, hvis vi tæller dine dødssyge bekymringer med.

Du ved, vi ikke må være så langt væk.

Hvis vi ikke gjorde noget, som vi ikke måtte,

ville vi aldrig få noget gjort.

Først mig!

Kom så. Pas på vandpytten.

Pas på hovedet.

Denne vej!

Nori!

Jeg har dig.

Det er...

Nori!

Fortryllende.

Kom nu.

Kan vi vende om nu?

-Du har ikke engang set det endnu. -Set hvad?

Et godt skjulested for en bjergtrold, hvis du spørger mig.

Sikken herlighed og pragt.