The first 200 lines.
Ifølge horoskoperne afslører ens fødselsdato også ens dødsdag.
Selvfølgelig skal den, der fødes, også dø.
Horoskopet kan vise os dødsdagen og dødsmåden.
Man skal bare kunne se det.
Piger. Hvad er der?
Hvad vil I? Lea? Bia¼ka?
Lea? Bia¼ka?
Vækkede I mor for at gå tur? Det var da ikke pænt.
Hvem? Hvem tager den?
Hop. Hop. Så hop da!
Kom så. Hop. Bia¼ka!
Godt. Kig. Herhen, piger.
Bia¼ka. Lea!
Stop!
- Nå, er det Dem? - Har potten anhængerkrog?
Hop ind, hvis I vil. Jeg kan køre jer hjem.
- Hvad med min bil? - Den er for tung til min potte.
Og mobildækning er der heller ikke. Satans.
Hallo? Hallo? Okay.
Jeg er hjemme ved gården.
Kom og hent mig. Skynd dig, for jeg vil nå at skyde i dag.
Nu er I hjemme.
- Kommer du ikke? - Jeg tager direkte hen til butikken.
Fru Duszejko kører mig.
Jeg håber, at han betaler dig godt.
Han gav mig et fuldtidsjob med alle forsikringer.
- Det ville du have fået overalt. - Jaså? I det her hul?
Du kan rejse herfra.
Nej, jeg skal bo her og have en fast indkomst.
Hvad sker der ellers?
Jeg kalder hende Gode Nyheder.
Hun kom fra en bedre verden og var her for at tilgive vores synder.
Hendes liv er fuldt af vanskeligheder og bitterhed-
- men med konjunktion mellem Venus og Jupiter, mellem ret og kærlighed.
Hun er ikke en skidt pige. For at citere poeten Blake-
- er hun som et æbletræ, der aldrig spørger bøgen, hvordan den vil vokse.
- Vi ses. - På onsdag.
Lea? Bia¼ka? Piger?
Jeg har noget til jer!
Bia¼ka!
Lea?
Lea? Lea? Bia¼ka?
Lea?
Bia¼ka!
Lea. Bia¼ka!
Lea. Bia¼ka. Kom nu!
Lea. Bia¼ka!
Lea. Piger!
Bia¼ka. Lea!
- Bia¼ka! - Lea!
- Lea! - Bia¼ka. Bia¼ka!
Hold jer bag mig, alle sammen!
- Hvorfor, frøken? - Fordi det er livsfarligt.
Men bare rolig. Jeg er hos jer. Vi kalder på hundene.
Bia¼ka. Lea!
Frøken. Frøken. Her!
Kig ikke. Kig ikke.
Så går vi. Så går vi.
Af sted.
- Hvad? - Jeg ringer til politiet.
- Skrid, gamle kælling. - Jeg ringer til politiet.
- Goddag, fru Duszejko. - Goddag, Amelia.
Fru Duszejko. Hvad skal vi lave i dag? Har De stjernekaster med igen?
- Børn. Engelsk, tak. - Hvad skal vi lave?
Hvad skal jeg lave i dag? Gentag det, tak.
Hun kom sent hjem i våde sko og ødelagt jakke.
- Det skal ikke ske igen. - Ikke ske igen?
Du går jo bare, hvor du vil.
Jeg vil vise jer noget særligt i dag. Noget meget vigtigt.
Hallo? Husk, at du hedder Wolska.
- Fandt De hundene? - På engelsk, tak.
Godt sagt, børn. Nej, desværre ikke endnu.
Fru Janina? Børn, gå tilbage til klasselokalet.
Tog De børnene med ud i skoven midt om natten?
Det var en feltlektion om eftermiddagen.
Er De blevet vanvittig? Børnene blev våde.
Forældrene er rasende. Hr. Wolski bad mig om at sige det videre.
Hr. Wolski fotograferede vores optræden.
Kan De ikke hænge det op med børnene?
Nogle forældre kan lide den slags. Man lærer noget i alle situationer.
- Fru Janina. - Kald mig ikke Janina.
Der er grænser. Jeg advarer Dem. Det her er kun Deres andet semester.
Ødelæg ikke vores mening om Dem. I Deres alder er det ikke så let.
Værsgo. Værsgo.
Ind i klassen. Ind i klassen.
Børn. Nu starter timen.
December: Sæson for hjort, dådyr, rådyr, vildsvin, ræv, hare, fasan.
Mine hunde er forsvundet.
De har været væk i to måneder.
Jeg lukkede dem ud som sædvanligt om morgenen. De kom aldrig hjem.
Det er hårdt uden dem.
Jeg hang plakater op og ledte efter dem.
De var min nærmeste familie. Som døtre.
Sig ikke det. Tal ikke om hunde, som om de var Deres døtre.
Græd ikke mere. Det hjælper at bede. Det lindrer smerten.
Jeg vil vise Dem noget.
Der ligger mine andre dyr. Næsten alle blev skudt og dræbt af jægere.
Mine hunde...
Tror De, at de kan være blevet dræbt under jagten?
Jeg vil i det mindste gerne begrave dem.
Behandl ikke dyr som mennesker. Det er en synd.
Den slags kirkegårde er hovmod. Dyrene er os underlegne ifølge Gud.
I menneskets tjeneste. Det er tingenes orden.
Gud gav vel ingen retten til at dræbe dem? Man må jo ikke dræbe.
Men det gælder mennesker, ikke dyr.
Det står der intet om.
Buddene gælder mennesker.
Hvad skal jeg gøre? Ved De det?
Bede.
For dem? For mine hunde?
For Dem selv. Dyr har ingen sjæl.
De er ikke udødelige. De bliver ikke frelst.
Bed hellere for Dem selv.
Luk op!
Vor nabo er død. Kom.
- Hvilken nabo? - Ham, du kalder Storben.
Storfod? Vent lidt. Jeg skal lige have tøj på.
Kom.
- Hvad mener du med død? - Det er ikke noget kønt syn.
Se. Rådyr.
Hvad laver de her? De er overhovedet ikke bange.
Væk. Af sted med jer. Gå så.
Jeg sagde jo, at det ikke er noget kønt syn.
- Vi burde ringe til politiet. - Der er ingen dækning her.
Vi må gå ud og gå højere op.
- Rør ham ikke. - Tag fat i fødderne.
Hvad vil du gøre?
Han var vor nabo. Vi kan ikke efterlade ham sådan.
Tag bukserne af ham. Skynd dig.
Fandens. Man må vaske ham.
Vent...
Han har noget her.
- Hvad er det her? - Det er et ben.
Jeg går og ringer.
Han var ikke dine tårer værd.
Jeg angav ham til politiet engang. Han var en frygtelig krybskytte.
- Hvad skete der? - Intet. Jeg hørte aldrig fra dem.
Mener du, at det er godt, at han døde?
Drik op.
Du stoler for meget på samfundet.
Man må gøre alt selv.
Syng nu.
- Præsten sagde, at man godt må. - Hvad? At krybskytteri er tilladt?
At man må skyde under jagten.
Hvordan kan I gøre det? I bare drikker og spiller.
Goddag. Goddag, frue.
- Hej, far. - Far?
Anklager ´Swierszczy´nski.
- Hvorfor rørte du liget? - Skulle jeg lade ham ligge på gulvet?
Du ville have gjort det samme.
Man rører aldrig liget. Ser du ikke film?
Han var en krybskytte.
I kan sigtes for at besværliggøre efterforskningen. Gå til politiet.
Vær parat denne gang. Ikke mere af dit vrøvl.
Hr. Anklager.
- Hvad var jeres forhold? - Intet. Der var intet.
Jeg skrev tre breve til politiet, men fik intet svar.
Ja, det var anklager om...
Krybskytteri. Jeg kaldte ham Storfod. Han var min nabo.
Jeg skrev til jer, at jeg indsamlede hans snarer, men I svarede aldrig.
Han arbejdede på rævefarmen. I ved, hvad de gør med dyrene der.
Han var en farlig mand. Man burde have uskadeliggjort ham tidligere.
Hvad mener De? Hvad mener De med uskadeliggøre?
At bure ham inde. Han fangede jo dyr med snarer.
Han brændte engene om foråret. Han låste sin hund inde på værkstedet.
Hunden hylede. Den frøs. Og så sultede den ihjel.
Jeg spurgte jer i brevene, om politiet kunne tage hunden fra ham.
Og straffe ham. Det burde man ryge i fængsel for.
Ja, der var vi skødesløse. Synd. Men det var jo bare en hund.
Hvad forventer De ude på landet? Man har hunde i skur og i kæder.
Passer det Dem ikke, kan De kontakte dyreværnsforeninger, ikke politiet.
- Det er jo jeres pligt. - Sig ikke, hvad vores pligt er.
- Jeg kender loven. - Ja.
Så De havde altså intet med ham der Storfod at gøre?
Ja, Storfod. Jeg skrev det i brevene. Han var ond og dræbte dyr.
- I som jægere burde blive vrede. - Jeg er også vred.
- Men I gjorde stadig intet. - Nu er det nok. Vent ude på gangen.
- Hvornår er herren født? - Hvad angår det Dem?
Jeg prøver at forstå Dem. Nogle gange kan man se mere i horoskoperne.
- I søndags blev jeg 45. - Er politichefen inde?
- Har du et øjeblik? - Ja. Kom ind.
- Vent i gangen, fru Dusze´nko. - Duszejko.
Vis hende ud.
Sæt dig.
Stolen væltede.
- Vil du have kaffe? - Skal jeg lukke?
Ja, og lav kaffe.
Luk døren.
Og?
- Det gælder vel penge? - Synd, ikke?
Hvordan får jeg folk til at tie stille? Hvilken verden lever du i?
Kunne du låne noget? Nu skal du betale tilbage.
- Giver du mig to måneder til... - Jeg giver dig ingenting.
- Vent, Jarek. Fandens. - Kaffen tager et helt år.
Har jeg nogensinde svigtet dig? Nogensinde, for helvede?
- Råb ikke ad mig! - Undskyld.
- Lavede du kaffen? - Ja.
Jarek, for helvede. Tal med mig.
Pas du hellere på. Du vil fortryde det her.
- Hvad laver De her? - De bad mig om at vente.
No comments yet. Be the first to leave one.