Conversations With Friends

Her er en gåde: Jeg er i sagens natur værdiløs.

- Men prissat højt. - Jeg tømmer din konto.

- Jeg betyder kærlighed. - Med et hjerte af sten.

Og vil gerne tilhøre nogen.

- Hvad? - Det er godt.

- Jeg må tilbage til biblioteket. - Fint. Det må jeg ikke.

Smut så med dig.

- Godt, farvel. - Farvel.

- Hyg dig! - Tak.

- Hej. - Hej.

- Undskyld. Det tager kun et øjeblik. - Nej, pyt.

- Vil du lige ... - Ja, fint.

Har du haft en god dag?

- Og du? - Ja, skøn.

Jeg tager faktisk hjem i morgen. Min far henter mig.

- Fint. Hav en god sommer. - I lige måde.

- Held og lykke med eksamen. - Tak.

- Hej, Bobbi! - Han er tilbage!

- Det gik perfekt. Tror jeg. - Fedt.

- Hej. - Hej.

- Hvordan har du det? - Hurra for sommer.

- Fair nok. - Klart.

- Ja, klogt. - Godt.

- Ja, ja. - Mere, mere.

- Det bliver godt, når du ... - Når jeg kommer i gang.

- Presser du mig nu? - Nej!

- Ville jeg ... - Jeg viser bare interesse.

- Jeg må hellere gå. - Ja.

- Skriv, når du er hjemme. - Altid, Frances.

- Godnat. - Godnat.

Piskesmæld. En meddelelse til kvinderne i lokalet.

Selv om der nok er bred interesse.

Vi har nu takket være tv ...

- ... fået status som dominatrix. - Har du ikke hørt det?

Dette er næste bølge af kvindelig selvstændiggørelse.

I husker måske den forrige, hvor vi genvandt stangen ...

- ... og lærte bedre dans med den. - God motion.

- Det er det. - I teorien.

- Rent muskelmæssigt. - At få motion.

Men er det pointen?

- Hej. - Tak.

- Det var virkelig godt. - Tak.

- Det er forfatteren. - Det ved jeg.

Det var pænt sagt.

Nej, jeg elskede det.

Det var sødt, men hensynsløst.

Det er Frances, hun er forfatter. Jeg hedder Bobbi og er hendes muse.

Jeg vil også have en muse.

Aftalen er ikke eksklusiv.

Hvor længe har hun været din muse?

Vi begyndte i skolen.

Vi kneppede også dengang, men det er forbi.

Vi droppede knepperiet, men beholdt poesien.

- Det lyder forkert. - Ja, ikke?

- Hvor er du fra? - London.

- Du lyder ... - New York.

- Et heftigt skift. - Ja, mon ikke.

- Jeg tænkte: "Se den lillebitte by." - Jeg elsker dog at bo ved havet.

- Svømmer du i det? - Ja. Gør du?

- Du burde prøve det. - Hej med jer. Jeg hedder Jules.

- Jeg er sent på den. - Jeg har et lille digt til jer.

Det var dejligt at møde jer.

Vi burde fortsætte samtalen en anden dag.

Synes du? Så kod dit nummer ind.

Har du læst hendes bog?

Ja, jeg har den. Jeg har bare aldrig læst den.

Den er god. Du vil hade den.

Godnat, Frances.

HVAD ER NÆSTE SKRIDT FOR MELISSA BAINES?

Gør du det hver dag?

- Stort set. - Hold da op!

- Ja! - Det Irske Hav! Tænk engang!

Jeg tænker ofte: "Hvad sker der, hvis jeg bliver forfremmet?

- Det var fantastisk. - Ja. Jeg sagde det jo.

Ja.

- Lidt latterligt. - Ja.

Man skulle tro, jeg kunne åbne min egen dør nu.

Kom indenfor.

I kan bare smide jeres ting der.

Jeg sætter noget vand over.

Og så tager jeg nok et hurtigt bad, hvis det er i orden?

Ja, selvfølgelig.

Det tager mig evigheder at få varmen. Der er også et badeværelse der -

- med rene håndklæder, hvis I vil skylles.

- Ja, tak. - Må jeg? Fint.

Godt. Bare tag, hvad du vil have.

- Kan jeg hjælpe med noget? - Nej, bare slap af.

Nick burde snart være hjemme igen.

Hej.

- Hvordan går det? - Hej. Jeg hedder Frances.

Ja. En af digterne.

- Hej. - Hvordan var svømmeturen?

Den var fin.

- Hej. - Hej.

- Hvad skal vi have til middag? - Du må vente og se.

Jeres hus er virkelig fedt.

- Jeg elsker det. I er så voksne. - Ja.

Hvor længe har I boet her?

- I seks år? - Ja.

Ja, jeg kom vist hertil samtidig med dig.

- Bobbi er fra New York. - Nå. Godt.

Ja. Det var et kulturchok i starten. Her er mange hvide mennesker.

Ja.

Det er dog blevet bedre end førhen.

- Det er stadig monokultur. - Hvorfor kom du hertil?

Mine forældre fik jobs her. De er akademikere og hader hinanden.

Tydeligvis.

Nick er den eneste, hvis forældre stadig er forelskede.

- Ret demonstrativt, endda. - Ja.

Det er ret akavet at være tæt på dem.

- Det burde ingen udsættes for. - Præcis.

Frances læser engelsk.

- Virkelig? - Nick læste engelsk. Og fransk.

- Var du glad for det? - Ja.

Ja, jeg elskede det.

Skriver du andre ting, Frances? Andre genrer? Prosa?

- Nej. - Hvorfor ikke?

Jeg kan godt lide, at det er flygtigt. F.eks. optræden.

Jeg får nærmest kvalme, når jeg tænker på, at det varer evigt.

Det er sjovt, for jeg har altid set det at skrive -

- som en slags længsel efter bestandighed.

Når jeg skriver, prøver jeg at finde klarhed -

- og når jeg får den, vil jeg gerne beholde den.

Det stræber jeg nok efter, men ...

... det føles bare ikke muligt.

Eller måske vil jeg ikke levere det som en pakke, folk kan eje.

- Frances er kommunist. - Tak, Bobbi.

- Bøger ses altså som en vare? - Måske på sin vis.

Det kommer an på så meget. De rigtig gode er mere end det.

Og resten af os spytter bare ting ud på samlebånd?

- Må jeg ...? - Endelig.

- Vil du have ild? - Ja, tak.

Jeg er ikke god til sådan noget her.

Heller ikke jeg.

Det var virkelig lækkert. Tak.

Er du ... spiller du med i noget for tiden?

Ja. Jeg er med i et teaterstykke.

Nyder du det?

Det er rart at have noget at lave.

Jeg ved godt, at sådan siger folk altid.

Stykket er fint nok. Det er ikke et modigt valg.

"Kat på et varmt bliktag". Kender du det?

Jeg læste det for længe siden, men har ikke set det.

Det er melodrama. Det er ikke kritisk ment.