Inside Man

EN NETFLIX-SERIE

Mmh.

Hvad?

Ikke noget.

Jeg må godt stå her.

Ja.

Jeg må stå, hvor jeg vil.

Tog du lige et billede af mig?

Du der.

Tog du et billede af mig?

Det er et overgreb.

At fotografere mig uden min tilladelse er et overgreb.

Forstår du det?

Giv mig den.

Giv mig din telefon.

Giv mig den.

Jeg har rettigheder.

Jeg sletter det.

Jeg sletter dit overgreb. Forstår du det?

Okay?

Du invaderer mit personlige rum,

og jeg sletter dit overgreb, okay?

Apport.

Hvad?

Det mener du ikke.

Mener du det?

- Filmer du mig? - Nej.

Hvad er det her så?

- Er det ikke at filme? - Det er Facebook Live.

- Hvad… - Du er live på Facebook lige nu.

Jeg har dig også.

- Også mig. - Også mig.

Næste stop er Norbridge, hvis nogen vil vide det.

Nogen, der ser med.

Og hvis der er politi, ville det være skønt.

Næste stop er Norbridge. Dørene åbnes i højre side.

Pas på hullet, når du forlader toget.

Toget her kører vestpå mod Mayfield.

Southbridge har ingen trinfri adgang.

Hvad laver du? Jeg gjorde ikke noget.

- Undskyld. - Det her er dumt.

- Hej. Er du okay nu? - Ja, fint. Hør her, tak skal du have.

Det var ikke noget særligt. Bare en fjollet mand.

- Men det var godt tænkt med din telefon. - Tak.

Og at alle deltog. Det var fedt.

- Ja, egentlig. - Fantastisk.

- Jeg var tilfreds. - Det forstår jeg.

Jeg har faktisk slet ikke Facebook på min telefon. Eller meget andet.

Min søster gav mig den. Jeg forstår ikke alle de funktioner.

Så det var bluff?

Det kan man godt sige.

Bluff?

Jeg har Facebook på min computer,

men det er ikke sådan en, man slæber rundt på.

Wow, du har nosser.

"Nosser". Det er et sært kompliment mellem kvinder.

Må jeg interviewe dig?

Ja, undskyld. Mærkeligt.

Jeg er journalist. Folk bør høre om det.

- Folk? - Den har alt.

Giftig maskulinitet, stærke kvinder…

Lad mig interviewe dig. Dig og mig, med fokus på kvinder.

- Ikke et interview, beklager. - Hvorfor ikke?

Jeg er ikke interessant nok.

Jeg er erfaren. Jeg får altid folk til at snakke.

Det lyder forfærdeligt.

Hvis du ombestemmer dig…

Jeg er bare en hjemmeperson. Almindelig. Hov, du gav mig to.

Ja, skriv dit nummer bag på det der.

Jeg er ikke tryg ved et interview.

- Tænk over det? - Nej, det tror jeg ikke.

- Hvad hedder du? - Janice.

Janice…

Fife.

Janice Fife. Tænk over det.

Et interview.

- Men jeg skifter ikke mening. - Det håber jeg.

Nå, men tak endnu engang.

- Farvel så. - Farvel Janice.

Hvad med kaffe?

Kaffe?

- Vi kunne mødes til en kop kaffe, snakke. - Hvorfor?

- Kan du lide kaffe? - Ja.

Også mig. Jeg ringer.

UNDERSØGENDE JOURNALIST

- Hej. - Hej Harry.

FANGE

Senator Kreiner, jeg forklarer det en gang til.

Indsatte på dødsgangen må ikke have fysisk kontakt.

De skal forblive i håndjern, når de ikke er i cellen,

også i dette besøgslokale.

Jeg ved, hvad jeg laver.

Dillon derhenne dræbte 15 kvinder.

Alle tog frivilligt hjem til ham.

De vidste vel også, hvad de lavede.

- Fjorten. - Femten.

Edith Johnson døde tre måneder senere.

Af kvæstelser.

Af en infektion fra hospitalet,

hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser.

Hun tæller ikke som et drab. Jeg har en samvittighed.

Panikknap.

Brug den, hvis de så meget som rejser sig.

Jeg er lige uden for døren.

Vi er ikke dyr.

- Han spiste sin mors fødder. - Da hun var død.

Lige uden for døren.

Du er i sikkerhed.

Okay.

Godt.

- Hr. Grieff. - Hr. Kreiner.

Hvor skal jeg begynde?

Normalt har folk spørgsmål, forståeligt nok.

Fængselsinspektøren sagde, at din dom ikke ankes?

På min anmodning, ja.

- Hvorfor? - Fordi jeg er skyldig.

Og straffen virker afmålt.

- Vil du gerne henrettes? - Selvfølgelig ikke.

Jamen hvorfor vil du så ikke…

Jeg vil ikke henrettes, hr. Kreiner.

Og min kone ville ikke myrdes.

Afmålt.

Det er svært for mig at tage notater, som du kan se,

men Dillon her har nærmest fotografisk hukommelse.

Han er min optager. Må han lytte med?

- Inspektøren forklarede det. - Godt.

Vær klar over, at han husker alt, du siger.

I resten af mit liv.

Hvilket ikke siger så meget på dødsgangen.

Det er fint.

Godt. Nu vil jeg høre alt med dine egne ord.

Tal til mig, som om jeg intet ved om din sag.

Okay. Jeg hedder Claude Kreiner.

Jeg er senator fra Arizona. Gift, to børn.

Der er ikke meget mere at sige.

Du blev anklaget for seksuelt overgreb på to kvinder for 30 år siden som studerende.

Angela Klein og Margaret Becker.

En anden kvinde, Selina Cadiz, var måske også et offer,

men hun var tilbageholdende med at tale om sin oplevelse.

Jeg blev anklaget tre årtier efter, at det skulle være sket,

og jeg blev frikendt.

- Det er ikke derfor, jeg er her. - Var du uskyldig?

Der er ikke et gram af sandhed i det.

En af de kvinder, du nævnte, arbejder nu på mit kontor.

Selina Cadiz, der ikke anklagede dig.

Hun anklagede mig ikke, fordi det hele var det pure opspind.

Hvorfor skulle Selina arbejde sammen med en voldtægtsforbryder?

Hvorfor takkede skuespillerinderne Harvey?

Jeg vil ikke diskutere noget, der ikke skete for 30 år siden.

Nej. Vi skal diskutere noget, der skete for nylig.

Noget, jeg går ud fra, der undrer dig på en eller anden måde.

- Ja. - Ja, okay.

Så fortæl.

Okay.

Okay.

Det kommer her.

Det her vil virke trivielt, men det giver ingen mening.

De sidste tre måneder er et beløb gået ind på min bankkonto

med ujævne mellemrum fra en ukendt kilde.

Beløbet er det samme hver gang.

- Hvor meget? - 253,55 dollars.

Aldrig mere, aldrig mindre.

Er der et mønster?

Først overså jeg det, men ja.

Hvad er det?

Det er hver gang, jeg har sex med min kone.

- Hvor tit, senator Kreiner? - Gennemsnitligt.

Måske en gang om ugen. Det er ligegyldigt.

Jeg får et af de beløb, hver gang min kone og jeg har sex.

Hvor hurtigt? Jeg taler om betalingerne.

Et par dage.

Er intervallet konstant?

Ikke helt. Det er normalt to til tre dage.

Får du mere udbetalt for usædvanlige handlinger?

- Nej. - Måske bør du prøve lidt ting.

- Dillon… - Undskyld.

Du godeste…

Har du noget?

Jeg hører, at du er hurtig. Har du en teori?

Nej, ikke en teori.

Men et meget åbenlyst gæt.

Åbenlyst?

Fængselsinspektøren må have fortalt,

at jeg kun tager sager, der lever op til visse kriterier.

Beklager, at du er rejst forgæves.

Keith følger dig ud.

Hvad gjorde jeg galt?

Hvad du gjorde galt?

For 30 år siden voldtog du mindst en af de kvinder.

Hvad fanden taler du om? Hvad mener du?

253,55 dollars.

Tak, fordi du kom.

Jeg forstår ikke.

Selina Cadiz, hvad laver hun på senatorens kontor?

Mange ting.

Betaler hun regninger?

- Ja da. - Det tænkte jeg nok.

Jeg forstår ikke.

Tænk over det.

Hver gang han knalder med sin kone,