Beauty and the Beast

På et tidspunkt skal vi da ud at se på Paris.

- Jeg siger det bare. - Ja.

- Det skulle være en smuk by. - Det har jeg hørt.

Derfor tog vi på bryllupsrejse her.

Kærlighedens by.

Det bringer os tilbage til ...

Catherine ... Catherine, hold en pause.

Jeg vil ikke ud. Jeg vil blive her.

Normalt ville jeg være klar på det. Men Eiffeltårnet venter.

- Hvad er der med dig? - Intet. Jeg ...

Jeg vil bare ikke have, at det slutter.

Det slutter ikke. Vi er gift.

Du skal ikke være bange for, at der sker noget igen.

Der er gået mere end to måneder. Alt er i orden.

Det troede vi sidste år.

Hvis vi bliver på hotelværelset, er vi så i sikkerhed?

Måske. Nej, åbenbart ikke.

Sikkerhedsministeriet dækkede dine spor.

Men før eller senere sker der noget.

Det mindst sandsynlige er, at du aldrig forvandler dig igen.

Jeg gør det, hvis roomservice sender det forkerte igen.

Okay. Du har ret. Fint.

En dag prøver nogen nok at overfalde mig igen.

Eller at afsløre mig eller os. Og hvad så?

Når det sker, så tager vi os af det.

Ligesom vi altid har gjort. Du bekymrer dig for meget.

Hvorfor mon?

Runde tre?

I består ikke uden en afhandling. og I skal først finde et emne.

Hvem har ikke givet mig et emne endnu?

- Jen? - Bioenergetisk udvikling?

Ja. Det er godt.

- Roger. - Krydsninger, gensplejsning.

Nej, det er ikke et godt emne. Hvad er dit andet valg?

Hvorfor ikke? Du skrev en artikel om det. Den blev udgivet.

Ja, men det var bare en teori. En hypotese.

- Science fiction og ikke videnskab. - Er det nu ikke muligt?

Det handler mere om etik -

eller teori, men ikke biokemi.

Tror du ikke, at overmenneskelige væsner findes?

- Undskyld? - Genetisk forbedrede mennesker?

Udyr? Det kalder blogosfæren dem.

- Blogosfæren? - Det er ikke længere en hypotese.

Aktionsstyrken indsættes på tagene.

Chokgranater kastes ind.

En Humvee trækker døren af. Ferguson og Hernandez trænger ind.

Undskyld.

Undskyld mig et øjeblik.

Razziaen er vigtig.

- Vi har forberedt den i ugevis. - Ja, men det er vigtigt.

- Er nogen kommet noget til? - Ikke endnu. Vi skal hindre det.

- Hvad? - Blogosfæren kender til udyrene.

- Blogosfæren? - Ja, og det breder sig.

På grund af bloggeren Peter Duncan. Han er respekteret på nettet.

- Kom. Er du skør? - Hvad?

- Pausen er forbi. - Undskyld.

Det er to måneder siden, Sikkerhedsministeriet mørklagde alt.

I den tid har jeg ikke frygtet for mit job.

- Forstår du? - Ja, men det her er stort.

Det er en blogger.

En kendt blogger, der hævder at have beviser.

Sæt nu han har fået nys om truslerne om afsløring sidste år.

Sikkerhedsministeriet har dækket sporene.

Måske, men ikke de digitale spor, som os nørder kan finde.

Har Duncan fundet dem, kan Vincent blive afsløret.

J.T. Vi flytter sammen. Vi har fundet et fedt røverkøb.

Du underviser igen. Jeg er chef her. Livet er normalt.

Vi skal ikke lede efter problemerne. Ellers kommer vi aldrig videre.

Jeg skal tilbage til arbejdet. Du skal i gang med at pakke igen.

Hvis der er noget i det, så tager vi os af det. Men slap nu af.

Lad os komme videre.

Heather, hjælp mig.

Bonjour!

Sænk farten!

- Er du sulten? - Ja.

- Grib. - Det var dårligt kastet.

Det går for hurtigt. Sænk farten.

Vincent ... Hallo!

Hallo! Er der nogen?

- Vincent! - Kan I høre mig?

Hold ud. Jeg får jer ud.

Hold ud.

Hallo.

Kan du høre mig? Jeg skal nok få jer ud.

Pokkers også.

Vincent!

Af sted!

- Er du uskadt? - Ja, alt i orden.

Hvem er du?

De så vel ikke noget.

Jo.

Hvis han ikke så noget, hvorfor peger han så?

Han var halvt bevidstløs. Han ved ikke, hvad han så.

- Det går. - Vi får se. Bonjour.

- Hvordan går det? - Godt. Tak. Hvem er du?

Inspektør Chandler. New York Politi.

Din mand er en helt. Men manden virker lidt ...

Han blev vist lidt bange.

- Bange? - Bange?

Han siger, at din mands øjne lyste, som en kats.

Som en kats?

- Det ville jeg ikke rapportere. - Heller ikke mig.

- Undskyld ... Det er min chef. - Intet problem.

Au revoir. Se. Du bekymrer dig for meget.

- Ikke godt. - Har du nu strissere foran huset?

- Hvad? - Jeg fik en bøde for fumlegængeri.

Hvem er ikke fumlegænger i New York?

Hvordan skal jeg betale?

Det ville hjælpe med job og bolig. Men jeg har ingen af delene.

- Flytter du? - Jeg har brug for hjælp.

- Studerede du krisekommunikation? - Ja, jeg læste jo PR. Hvorfor?

En blogger taler om udyr.

- Han skal stoppes før i morgen. - Hvad sker der da?

Han har en stor nyhed. Måske afslører han Vincent.

Duncan er seriøs.

Han har undersøgt alle mørklagte afsløringsfarer.

Henlagte sager, selvtægt ...

Nu får hans blog flere læsere i Frankrig -

- så han skal stoppes, før det griber om sig.

Fint. Det har været kedeligt siden sidste opgør.

- Jeg er med. - Hvordan stopper vi det?

Han skal bringes i miskredit, så folk mister tillid.

Han finder ikke på det.

- Det skal hans fans helst tro. - Skal vi hacke hans computer?

Det bekræfter bare, at nogen vil stoppe ham.

Vi skal styre kommunikationen.

Vi får fat i hans computer og sender oplysninger fra den.

- Så ser det troværdigt ud. - Ja, men hvordan?

Måske et lille indbrud?

Vi har gjort værre ting.

Kom.

Er det nu en god idé?

- Det var din idé. - Jeg ved det.

Men den var måske ikke så god.

- Det er underligt. - Hvorfor?

Det er fint indrettet. Det havde jeg ikke forventet af en blogger.

Skulle her være fyldt med computere og spil?

Ja.

- Hvem er I? - Undskyld.

Vi er vist i den forkerte lejlighed.

- Er det 3 C? - 3 B.

3 B.

Ikke sært, at den ikke så bekendt ud. Kom. Min fejl.

Skat, så smutter vi.

J.T.

Jeg spørger én gang til. Hvem er I?

Vi er ikke nogen.

Løb!

Heather! Heather?

Heather! Heather!

Vi kom da ud af hotelværelset.

- Du var nær blevet afsløret. - Nej.

- Næsten. - Skulle jeg ikke have grebet ind?

- Det er ikke det. - Hvad er det så?

Skal vi skændes for første gang på vores bryllupsrejse?

- Undskyld. - Det er vores nye virkelighed.

Vi er vant til at frygte at blive afsløret -

- af nogen, der jagter dig. Det her er anderledes.

Det er vores fremtid. Når vi gør det rigtige, er vi truet.

Der er kameraer overalt.

Har vi noget valg? Vi er ikke sådan nogle, der ikke griber ind.

- Det ændrer sig ikke. - Det skal det heller ikke.

Men konsekvenserne ved en afsløring er ret store.

- Vi er aldrig blevet afsløret. - Nej.

Nej, og det bliver vi heller ikke. Vil du vide hvorfor?

Fortæl.

Fordi vi har været så meget igennem for at nå hertil.

Vi har klaret så mange strabadser.

Flere end andre par nogensinde kunne klare.

Det er derfor, vi har klaret skærene.

Du har ingen grund til bekymring.

- J.T., er alt i orden? - Nej.

Heather er kommet til skade. Vincent er i fare.

Jeg gætter. Bryllupsrejsen er slut.

- Er alt i orden? - Tess. Hej!

- Er du kommet noget til? - Nej.

- Heather klarer den. - Gudskelov.

Det siger du ikke.

Hvad fanden tænkte du på?

- Jeg kan forklare. - Nej, J.T.

Ikke nok med, at du begik indbrud.

Det gør dig til drabsmistænkt.

Men du kunne være død. Også Heather.

Vi regnede ikke med at rende ind i en lejemorder indenfor.

Du skulle have set bloggeren.

- Det beviser, at jeg havde ret. - I hvad?

Duncan kendte til udyrene.

Hvorfor tog morderen ellers hans harddisk?

Bloggere pisser folk af konstant. Måske skyldes det ikke udyrene.

Det er politiets sag. Ikke professorens.

Der her hjælper os ikke fremad, men tilbage.

- Er alt i orden? - Ja, bestemt.

- Hvordan har du det? - Mig? Jeg har det fint.

Godt. Det er fint.

- Er du læge? - Undskyld, du husker det nok ikke.

Jeg er redderen, der kørte dig herhen. Kyle.

- Kyle ... Hyggeligt. Heather. - Jeg ved det. Jeg kom med dig.

- Ja. - Lægen siger, at du kommer dig.

Ingen hjernerystelse eller brud. Du er heldig. Det var et slemt fald.

Ja.