Reacher

Tidligere i Reacher…

Kvinde begår selvmord i samme metro som stabschefen

for en mulig præsidentkandidat?

CIA, der kidnapper folk på grund af det?

Der er en historie.

Jeg ved ikke, hvor Ben er, men jeg kendte pigen, han gik med.

- Ja. Hun hedder Mary Ellen Daniels. - Har du en adresse?

Gerningsmændene var ikke amatører.

Vi fandt bilen.

Nogen anelse om, hvorfor hun forlod en fin bil?

Og tog metroen?

Det er et arbejdsskilt.

Navn, Anna Merrick. Arbejdsadresse og niveau otte-adgang?

Nu ved vi, hvor vi skal hen.

Hvad fanden lavede Anna her?

Putra og soldaterne blev oplært

- af en Delta Force-specialist. - John Sampson.

USB-stikket har beviser, der forbinder Sampson til det.

Jeg har aldrig tortureret eller dræbt civile.

- Hvad med din stabschef? - Hvad med ham?

Hvorfor var du i metroen, da Anna Merrick døde?

Beklager, John.

- Nolan! - Nej!

Virkede hr. Cahill bekymret?

Nej.

Tyngede noget ham? Romantisk, økonomisk eller lignende?

Ikke så vidt jeg ved.

Efterlod han en besked? En sms eller e-mail?

Hør, jeg sætter pris på grundigheden.

Men han efterlod ikke noget.

Han udviste ingen faresignaler, og lige nu er jeg…

Undskyld os. Jeg prøver at håndtere tabet af min ven.

Forstået. Har jeg flere spørgsmål, rækker jeg ud til dit kontor.

Tak.

Hvordan kontakter jeg dig, hr. Reacher?

Det kan du ikke.

Mit kontor kan videregive alle henvendelser.

Det er godt nok. Jeg kondolerer.

Receptionen ringede. Nyhedsbilerne ankommer.

Vi må få dig væk.

Det er ingen hemmelighed, at jeg boede på hotellet.

Eller at Nolan tjente mig.

Et billede af dig ved selvmordet gavner ikke…

For fanden da, Springfield.

Jeg tjente med ham i 11 år.

Jeg efterlader ham ikke på en parkeringsplads.

John, der er intet, du kan gøre for ham nu.

Pressen vil have en kommentar.

Nolan ville være den første til at sige,

du ikke er i en tilstand, hvor du bør give det.

Det er ikke anderledes end din militærtræning.

Nogle gange må man bare trække sig og omgruppere.

Jeg trænger til en øl.

Klokken er ni om morgenen.

Jeg kender en morgenbar.

BAGELS OG KAFFE

- Tak. - Tak.

Jeg vidste ikke, hvad du kunne lide, så jeg købte

sukker, sødemiddel og sødetabletter.

Sukker er fint.

Så ved jeg det fremover.

Pis. Hør, hvad jeg fandt.

Kongressen vedtog en kedelig plan for at nedbringe underskuddet.

En million små papirsnit

for at dræne vores enorme statsgæld.

Det skal skabe en opfattelse af,

at politikerne gør noget.

- Fokusér. - Undskyld.

Et tiltag var, at regeringen ville gå væk

fra dyre arkiveringsfaciliteter.

Enorme pakhuse med gamle filer.

Med lejeudgifter og vedligeholdelse var de for dyre.

Ifølge den nye lov skal dokumenter, der er over ti år gamle, digitaliseres,

uploades til en server, og papirkopien destrueres.

Det må være her, de gør det.

Er det et gæt?

Regeringen offentliggør ikke adresserne

på deres hemmelige dokumentdepoter,

men jeg har studeret nok føderale bygninger

til at vide, at den skorsten er en ventilator

til en forbrændingsovn.

Vil regeringen af med noget, brænder de det.

Derfor har ingen set Warrenkommissionens rapport.

Hvorfor ikke makulere dem?

Har du aldrig set Argo? De kan tape det sammen.

Vi må derind. Vi må se, hvad Anna havde adgang til.

Og stjal.

Det ved vi ikke.

Jeg anklager ikke din søster,

men hun arbejdede i en regeringsbygning

og stak af med et USB-stik, alle vil have.

Det kan ikke være andet.

PARKERINGSTILLADELSE FOR ANSATTE

Mange af bilerne har samme parkeringstilladelse som Anna.

Nok til parkering derovre. Har de samme parkeringstilladelse,

har de nok også samme skilt.

Du fandt lige vejen ind.

Forsøger vi at stjæle et skilt, kunne vi blive anholdt.

Folk leder efter os.

Vi kan ikke ende i systemet.

Vi må derind. Vi kan ikke bruge Annas skilt.

Hvis en død kvinde dukker op,

fanger de os.

- Gud! Se dig for! - Det må du virkelig undskylde.

Her.

- Her. Undskyld. - Åh gud. Jøsses.

Åh gud.

Her er dine ting. Undskyld.

Det er okay. Jeg har det.

Undskyld, jeg blev vred. Det er en ny trøje.

Det er til renseriet. Jeg insisterer.

Det er okay. Jøsses.

- To Natty Boh'er. - Tak.

For Nolan Cahill.

Hvad fanden?

Jeg mødte ham til første Delta-træning.

Han skræmte os alle.

Den ledeste fyr, jeg har mødt.

Derfor blev han din stabschef?

En stabschef, ingen kunne intimidere?

Det er uvurderligt.

Og jeg vidste, han kunne arbejde for en,

han før havde kommanderet.

For han havde intet ego.

Det handlede altid om missionen.

Han formede mig i sit billede. Os alle sammen.

Hvad ville så få dig til at hoppe ud fra et tag?

Undskyld, hvad?

Han formede dig efter sig selv.

Så du har samme karakter og moral.

Givet den samme information, den samme situation og omstændigheder,

ville du reagere på samme måde. Han vidste noget, du ikke gjorde.

Så hvad ville få dig til at springe i døden?

Jeg har ingen anelse.

Det er ikke det, din kilde sagde.

Vi har ikke tortureret eller dræbt civile.

Men folk blev tortureret og dræbt.

Efter vi rejste.

Hvad lavede du i Indonesien?

Jeg ved, du ikke kendte Anna Merrick.

Måske har du allerede afskrevet hende.

Men hendes søn er derude.

Tyve år gammel og kidnappet af sociopatiske mordere.

Så sandheden kan kun hjælpe.

Frøken. Whisky.

Samtaler, der kræver whisky…

…er samtaler, der måske ikke bør føres.

Men hvis du tror, jeg kan hjælpe, fortæller jeg, hvad jeg ved.

Selv hvis du ikke lovligt kan sige det?

Jeg vil sige, hvad jeg kan uden at bryde min ed.

Er Dewar's okay?

Det er fint. Tak.

Vores enhed blev sendt til Indonesien med et hold forskere.

Noget med at bruge regnskovsplanter til at finde en kur

mod nye antibiotikaresistente stammer af malaria,

eller… Hvem kan huske det?

Siger regeringen, at du skal til Asien med nogle forskere,

så tager du til Asien.

Vi stod for forskernes sikkerhed.

Og for samarbejdet

med den lokale regering, mens vi var der.

Cahill stod for den del.

I bytte for Indonesiens gæstfrihed,

gik USA med til at træne deres specialstyrker,

anført af general Reza Putra.

Jeg stod for den del.

Jeg lærte hans mænd alt fra våbentræning til guerillataktik.

Hvornår nævner du mordene på politiske dissidenter?

Da vi var taget hjem…

…gik Putra efter folk.

Enhver, der var imod hans voksende magt.

Og undervejs udslettede han en hel landsby.

Civile, børn, ældre.

Uskyldige, gode mennesker. Han skelnede ikke.

Nu var han ikke bare en general, vi havde trænet med i junglen.

Han var en krigsforbryder.

Han udførte ubeskrivelige gerninger.

Saddam Hussein, Noriega.

Vi var endda venner med Bin Laden, da han kæmpede mod russerne.

Det ville ikke være første gang for USA.

Men hvis min tilknytning til Putra kom frem,

ville det afspore alt, mit team og jeg har arbejdet for

de sidste par år.

Din kilde er ude efter stjålne filer, der forbinder mig med et monster.

Hun tror, du er monsteret.

Så sig, at hun tager fejl,

for jeg havde intet at gøre med, hvad Putra gjorde.

Faktisk sendte regeringen et team derned

for at tage sig af Putra, da de hørte om det.

Men noget fik Cahill til at følge Anna

ind i metroen, og noget fik ham til at springe ud fra et tag.

Jeg finder USB-stikket og ser, hvad det er.

Det håber jeg.

Og når du gør det, gør du det rigtige…

Og giver det til mig.

Du er ret ivrig efter at få det for en, der ikke ved, hvad det er.

Jeg kunne sige det samme om dig.

Du vil det så meget, at du sender lejesoldater efter mig.

Jeg handler ikke uden for loven.

Det gør CIA. Måske fik du hjælp fra dem.