Dickinson

- Stands. - Hestevognen er her.

Tænk, at du tager afsted juleaften.

Ja, de har brug for mig i Washington, og jeg vil undgå snestormen.

Men vi har også brug for dig.

Hvordan skal vi holde vores julemiddag uden dig?

Så er der ekstra plumkage til dig.

Okay. Farvel.

Pas på kvindfolkene for mig, Austin.

Ja.

Far, har jeg din tilladelse til

at godkende arkitektens planer for det nye hus?

Han vil tilføje en gavl.

Ja, selvfølgelig. Hvis du synes.

Du er herren i det hus nu, ikke?

Jo.

Og jeg er herren i dette, mens du er væk.

Nå, men...

Fru Dickinson, græder du stadig?

Jeg har ikke flere tårer at fælde.

Jeg vil kun være væk et par måneder.

Jeg skriver trofast til dig. Du skal gøre det samme.

Jeg kan ikke lide at skrive.

Der er stadig én, der ikke har sagt farvel.

Emily.

Emily!

- Jeg tager afsted. - Hm.

Er du ikke ked af, jeg rejser?

Nej.

Jeg er ked af, der ingen blomster er om vinteren.

Når jeg vender tilbage, vil alt være grønt og blomstrende.

Og du vil være glad.

Måske er jeg væk, når du kommer tilbage.

Hvor ville du tage hen?

Farvel.

Farvel, far.

Farvel, far.

Jeg savner dig allerede.

Vi må hellere få lavet mad, ikke, fru Dickinson?

Gæsterne kommer klokken fire.

- Jeg går i seng. - I seng?

Men det er højlys dag, mor.

Og vi får huset fuld af gæster.

Sig, de ikke skal komme.

Hun undgår sine husmoderlige pligter.

Det er uhørt.

Åh gud, det er så pinligt.

Jane og familien kommer til middag,

og vores forældre er her ikke.

Vi må aflyse. Men hvad er vores undskyldning?

Vi kunne sige, jeg havde spist giftig bark.

Igen.

Hej, allesammen. Det er sent. Jeg smutter nu.

Du behøver ikke gå.

Hvad er dine juleplaner?

Lad mig se. Jeg væver måske lidt reb

eller... kommer mine januarbønner på dåse.

Det er ikke planer.

Bliv her. Bliv til middag.

Emily.

Inviterer du flere?

Maggie er hjemme hos sin familie, og mor er ikke gået i gang med gåsen.

Jeg steger gåsen.

- Dig? - Ja. Hvorfor ikke?

- Men... - Jeg laver hele måltidet.

Men du hader at lave mad.

- Det er... - Du nægter at udføre pligter.

Du sagde, du har allergi over for forklædestoffet.

Det er ikke, fordi jeg hader at lave mad.

Det er bare, fordi jeg ikke prioriterer det.

Når jeg vælger at bruge tid i køkkenet, nyder jeg det faktisk.

Så, Ben...

...bliver du?

- Hvis det er... - Fantastisk! Vi laver middag.

Det bliver en helt særlig jul.

DER ER ET VINTERSKRÅLYS

"Hvis din mand inviterer gæster hjem, og du ikke er forberedt,

kan kalveløbedessert laves... på fem minutter,

hvis du har lidt kalveløbe klar."

Hvad er kalveløbe?

Enzymer skrabet fra en kalvemave, efter den er slagtet.

Fedt. Måske laver jeg bare majsdessert.

Kan jeg hjælpe?

Selvfølgelig ikke, din fjollede mand. Det er kvinderne, der laver mad.

Jeg kan lide at lave mad.

Her.

Lad mig overtage.

Ser du? Mænd burde bruge mere tid i køkkenet.

- Okay. Vi har forstået det. - Men nej...

Sæt dig nu ved pejsen, og hvil dine fødder.

Jeg vil vise dig, hvilken god husmor jeg kan være.

- Okay. Din særling. - Hey.

Du godeste.

Okay.

- Hvad laver du? - Hvad?

Hvorfor opfører du dig sådan?

- Hvordan? - Som den lille sparsommelige husmor.

Måske kan jeg være husmor, hvis jeg prøver.

Dig?

Jeg må gøre et eller andet, Sue.

Jeg kan ikke længere bo i min fars hus.

Du kan ikke gifte dig med Ben.

Hvorfor ikke?

Han er allerede gift, Emily.

Ja. Selvfølgelig.

Hvor er hans kone egentlig?

Burde han ikke være sammen med hende i julen?

- Det ved jeg ikke. Måske er hun død. - Emily!

Kan vi ikke bare fortsætte arbejdet?

Der skal rives virkelig meget muskatnød.

Jeg dør, hvis ikke vi snart får at vide, hvem Esthers mor er.

Det er tydeligvis lady Dedlock.

Du må ikke røbe noget, Austin!

Hvad læser du?

- Bleak House. Den er så god. - Fedt.

Den læser jeg også. Hvilket kapitel?

Femogtyve. Hvor mange tror du, der kommer?

Hvem ved? Han bliver betalt per ord, så...

Jeg håber aldrig, den slutter.

Åh gud, Ben. Tror du, Esther gifter sig med hr. Jarndyce?

Klamt. Han er hendes værge.

Og hvad så? Folk gifter sig ofte med deres værge.

Åh gud.

Jeg er Esther.

Det er helt vildt.

- I sidste uge var du Ada. - Ja.

- Jeg er halvt Ada, halvt Esther. - Jeg synes mere, du er fru Jellyby.

Åh!

Austin!

Goddag.

Glædelig jul, Evelina.

Jeg hedder Emily.

- Er det rigtigt? - Ja. Kom ind. Hvordan går det, hr. Conkey?

- Fint, tak. - Godt.

Det er min første jul, siden min kone døde.

- Åh. - Begge mine døtre er gift nu, så...

...jeg er helt alene.

Vi er glade for at have dig her.

Gå ind i stuen og få et glad krydret vin.

Familien Humphrey er her!

Hvorfor er du så sød?

Jane, det er jul.

Godt at se jer, hr. Og fru Humphrey.

- Glædelig jul. - Og...

...det er vores veninde fra Concord. Louisa Alcott.

- Louisa May Alcott. - Okay.

- Hyggeligt at møde dig. - Louisa er forfatter og udgivet.

Er det rigtigt? Har du udgivet ting?

Ja. Min første bog er netop udkommet.

Den hedder Blomsterfabler.

Den solgte meget godt.

- Jeg tjente 35 dollars. - Wow.

Du behøver ikke fortælle folk, præcis hvor meget du tjente.

Hvorfor? Jeg gjorde det for pengene.

Okay. Lad os finde nogle snacks.

Jeg elsker snacks.

Hvor er din mor?

Hun er ovenpå.

Nå, så hent hende da.

Mor. Alle er her. Kommer du ikke ned nu?

Jeg holder ikke jul uden din far.

Vi har ikke brug for ham, mor.

- Vi klarer os fint med... - Sig det til min neuralgi.

Sluk lyset, når du går.

Emily, min ven! Glædelig jul.

Glædelig jul, tante Lavinia. Du ser godt ud.

Gør hun ikke? Jeg er så stolt over at være opkaldt efter dig. Du ser fantastisk ud.

Jeg er lige vendt hjem fra en fantastisk rejse til Spanien.

De spanske mænd er så virile.

Det er på grund af al den skinke, de spiser.

Jeg har spist rigeligt med skinke.

Åh.

Goddag.

- Joseph, du kom! - Hvad så?

Hvor er resten af din familie?

De smider tallerkner efter hinanden, som de gør hver jul.

...Esthers mor.

Hvordan forklarer du ellers

den forbindelse, de følte, da de først mødte hinanden?

- Og hvad med dokumenterne? - Læser I Bleak House?

- Vi er afhængige. - Også jeg.

Jeg er nået dertil, hvor Caddy og prins Turveydrop

- skal giftes i kirken... - Røb ikke noget!

Det er sådan noget, jeg bør skrive.

Noget folk virkelig bliver grebet af.

Det er sådan, man scorer kassen.

- Louisa. - Okay, Jane. Hvad er der?

Min familie er bankerot.

Min far brugte pengene på at starte et kollektiv.

Jeg er nødt til at tjene penge, og jeg vil ikke være guvernante.

Nej, det er ikke en god idé.

Noteret.

Jane siger, du også er forfatter.

Ja. En slags.

Jeg har ikke fået noget udgivet.

Okay. Det kan jeg hjælpe med.

Har du prøvet at bruge en mands navn?

Ja, en gang.

Det gik ikke så godt.

Vi bør tale sammen.

Skal vi løbe en tur inden middagen?