Secret Lives

Biskop…

Vi deler vores liv med mennesker. Vi tror, vi kender dem.

Men kender vi egentlig nogensinde rigtig nogen?

— Dav, jeg leder efter Jill Thompson. — Ja?

Mike McCoy. Jeg vil gerne tale med Dem om Deres afdøde mand.

— Det er et forsikringsanliggende. — Jeg er ikke interesseret.

— Farvel. — Det tager kun et øjeblik.

Jeg havde alligevel tænkt mig at lave kaffe. Kom ind.

— Har De malet alle de her? — Ja.

Det der er aldrig blevet færdig, efter at Leonard døde.

Jeg har et helt lager i byen. Forsigtig, den er varm.

— Har De overvejet at sælge dem? — Det ved jeg nu ikke rigtig.

De udtrykker Dem kraftigt. Deres farvesans er sikker.

— De er lærer, ikke? — Jo.

Jeg underviser i kunsthistorie på University of Oregon.

— Hvad drejer det sig om? — Jeg er hos Bremmer Insurance.

Vi er forsikringsselskab for Arthur White, hvor Deres mand arbejdede.

Man skulle tro, det var stoppet efter alle de år.

Ved De, hvor længe jeg var om at betale begravelsesudgifterne?

— Jeg er ikke rig. — Vi anklager Dem ikke for noget.

Hvad vil De så? Er de rejst så langt for at sludre med en ensom enke?

— Mrs. Thompson… — Jeg har faktisk travlt.

Så har De ikke noget nyt at fortælle, vil jeg bede Dem om at gå, tak.

Vi tror, Deres mand døde for en uge siden.

Det kan ikke passe. Min mand døde i en brand for ti år siden.

Vi har altid været mistænksomme i forhold til hans død.

Særligt efter anklagerne om underslæb, For tre dage siden —

— modtog vi et anonymt tip om, at Deres mand —

— bor i Washington under navnet Bill Robbins.

Det kan ikke passe.

Billedet er… kun få måneder gammelt.

Men min mand døde i en brand for ti år siden.

Da jeg ringede til politiet i Hillbrook —

— fortalte de, at de havde fundet liget af ham på en sti i skoven.

— Han døde vist af et hjerteslag. — Nej, jeg begravede ham jo.

Jeg skal bruge en, der kan identificere liget.

Det skal gøres officielt. Det er vigtigt.

Jeg beklager, men jeg tror ikke på det.

Jeg ved, det er hårdt, men jeg har brug for Deres hjælp.

— Jeg… Jeg kan ikke klare det. — Skulle De ændre mening…

— Forstår De ikke et "nej"? — Her er mit kort, De må altid ringe.

Tag det nu bare.

Tak for kaffe.

Brandi kontorbygning Mand omkommet

Enke renset Penge endnu ikke fundet

— McCoy… — Skal jeg kun identificere liget?

— Hvornår skal vi af sted? — Jeg henter Dem i morgen tidlig.

Godt.

Mrs. Thompson?

Pis!

— Godmorgen, Ernie. — Godmorgen, Madge.

— Nogen beskeder? — Dommer Hutchinson har ringet.

— Der er toiletpapir om hans hus. — Udsend følgende efterlysning:

"Vær forsigtig. Mistænkte kan være bevæbnet med toiletpapir."

— Din kone ville sige fy til det der. — En last må jeg have.

Og så har her været en forsikringsefterforsker.

Helt fra Los Angeles. Han venter på dit kontor.

Dav med jer.

— En donut? — Nej tak.

— En "bear claw"? — Nej tak.

Mike McCoy fra Bremmer Insurance.

— Hvad laver i her i vildmarken? — Vi er kommet for at…

… få Bill Robbins' identitet bekræftet.

— Beklager, men det er allerede sket. — Hvem har gjort det?

— En bekendt. — Hvilken bekendt?

— En bekendt. — Lad hans kone gøre det.

— Han var ikke gift. — Så vidt De ved…

— Jeg er ikke helt med. — Det her er Jill Thompson.

Hun var gift med afdøde i 13 år, før han kom hertil,

Mit firma har fulgt ham i årevis.

Han mistænkes for at have begået underslæb på sin arbejdsplads.

Pengene var forsikret hos min arbejdsgiver.

Er der en chance for at få dækket noget af tabet, ønsker vi det.

Det må have været en pæn sum penge, siden De er rejst så langt.

10 mio. $.

Det er…

… meget interessant.

Jeg er jo nødt til at være sikker —

— og er det ikke ham, forsvinder jeg med det samme.

— Og hvis det er? — Så venter der os en del arbejde.

Bill flyttede hertil for 9—10 år siden. Han var den stille type.

Han sagde, han var fra en oliefamilie i Texas. Ungerne her fik en boldbane.

Altså, donerer man et stort nok beløb, stiller folk ikke spørgsmål?

— Talte han om sin kone? — Han sagde, hun var død i en brand.

Han flyttede vist for at komme væk fra minderne.

Er i klar?

Jill, kan du bekræfte det?

Det er ham.

— Jeg rejser ikke endnu. — Du har gjort mere end rigeligt.

Jeg tager ingen steder, før jeg finder ud af, hvad der foregår.

Det skylder du mig.

Jeg vil godt se hans hus.

Ikke dårligt, hvad? Nu ved vi, hvad pengene blev brugt til.

Leonard var glad for luksus.

Meget smukt.

Sikken udsigt.

Det er noget af en kunstsamling.

Da jeg mødte Leonard, kunne han ikke skelne Picasso fra Pissarro.

Hvad er det her?

Det er mærkeligt, hvad?

Alle kunstsamlere har nogle særheder.

Huset står præcis, som han forlod det. Kun juicen er stillet på køl.

— Juicen…. — Hvad med den?

Han hadede kold juice. Han stillede den frem, før han gik ud og løb.

Er du sikker på, her så sådan ud, da i gik?

Sådan så her ikke ud før.

i må nok hellere få sat en hængelås på den dør.

Undskyld, men jeg skal lige ringe til stationen.

Hvad tror du, der er sket?

Måske ledte de efter noget herinde.

— Hvorfor ikke bare tage al kunsten? — Måske vidste de ikke noget om den.

— Leder du efter noget specielt? — Ja, noget, han altid havde.

Det ser ud til, at din mand havde mange hemmeligheder.

Jeg går lige ud og taler med Emie. Måske kan han fortælle om vennen.

Jeg må have noget luft.

Så fik Leonard endelig, hvad han ønskede sig. Penge.

Og sådan en bolig her. Isoleret fra omverdenen.

Jeg troede, jeg kendte ham.

Af og til kender man ikke folk så godt, som man tror.

Vi var så forgældede, at jeg dårlig fik noget af hans livsforsikring.

Han betalte alt med kort. Alle rejser og nips.

Skulle vi få nogle af pengene, lover jeg, du får erstatning.

Med renter.

Jeg vil godt se, hvor liget blev fundet, sherif.

— Sagen er ikke afsluttet endnu. — Kom nu. Hun kommer langvejsfra.

Okay.

— Ved vi, hvad han lavede herude? — Han løb 8 km dagligt i alt vejr.

Ifølge vores rapporter var det frostgrader hele dagen.

— Hvorfor løb han ikke på løbebånd? — Det er ikke det samme.

Vi fandt ham her liggende på ryggen. Det så ud, som om han var faldet.

— Var han kommet til skade? — En rift på ryggen.

— Fra hvad? — Hvad har det med pengene at gøre?

Fortæl mig det nu bare.

Ifølge ligsynsmanden kan det være flere ting.

Han joggede i skoven uden trøje.

— Uden bluse? — Det var jo iskoldt.

Leonard løb altid iført en bluse. Han var flov over nogle strækmærker.

— Strækmærker? Hvor? — Nede omkring lænden.

Taler vi om en mand, der er ude at jogge i bar overkrop i frostvejr?

Virker det ikke lidt underligt?

Underligt? Der er ikke noget underligt ved et hjerteanfald.

— Hvad sker der så nu? — Nu har jeg jo fået sagens akter.

— Jeg laver en rapport til mit firma. — En rapport og ikke andet?

Vi får en kendelse, så vi kan beslaglægge hans ejendele —

og sælger så det, vi kan.

Jeg gætter dog på, han har brugt det hele. Hans kunst er dyr.

Hvordan har du det med alt det her?

Ingen ægteskaber er perfekte —

— men det her kan ikke passe. Det var Leonard. Jeg kendte ham.

— Han var min mand. — Hvis der er noget, jeg kan gøre…

Hvis du trænger til en at tale med.

Godnat.

Hvem var du?

Forsvind.

Forsvind!

Hvor var du i går? Jeg ringede hele eftermiddagen.

Jeg var ude.

— Vi skal have udfyldt de blanketter. — Den er smuttet.

Tag den med ro, din advokat er go!

— Værsgo. — Tak.

Var han sød?

— Hvem? — Ja, det spørger jeg om.

Jeg har ikke været på date, siden Reagan var præsident —

— men der er vist lidt tilbage, hvis du vil have et glas.

— Vi er da venner, ikke? — Jo, du er min advokat.

Efter ti år håber jeg da, jeg er andet end bare din advokat.

— Det var ikke sådan, jeg mente det. — Var det ikke?

Af og til synes jeg ikke, vi kender hinanden ret godt. Du lukker af.

Hvad er der galt?

Giv mig noget, jeg kan bruge.

Okay.

— Husker du forsikringsselskabet? — Hvilken et?

Det, der generede mig efter Leonards død.

De forsøgte at spore de penge, Leonard angiveligt stjal.

— De har genoptaget sagen. — Det er ikke rigtigt. Hvorfor?

De har lige fundet hans lig. For en uge siden i Washington.

Efter alt det, du har været igennem. Hvorfor siger de sådan?

Det er såmænd sandt nok. Jeg har set det.

Og han boede i et smukt hus.

Det er jo latterligt. Hvad skulle han lave i Washington?

Jeg ved det ikke.

Tror du, der var nogen, der vidste det?

— Hvem skulle det være? — Hans sekretær?

— Hvad blev der af hende? — Hun sagde op efter Leonards død,

Eller måske tog hun med ham. Måske var de…

Hun flyttede til Springfield for at bo tæt på sin mor.

Hvem kendte ham bedst ud over dig?

— Jeg tror det ikke. — Det er da forsøget værd,

Undersøg det dog, så du kan lægge sagen bag dig.

Jeg ved ikke rigtig… Fortid er fortid.

— Hvad opnår man ved at grave i den? — Sandheden.

"De der glemmer fortiden vil altid prøve at gentage den."

Jeg håber aldrig, du begynder at følge efter folk.

Det kan da godt være, jeg begynder på det efter det her.

Det er altså uhyggeligt, Jill

Hallo?

Carla?

Carla?

Hallo?

Carla….