The Winter King

Arthur...

Arthur...

Sakserne omgrupperer sig.

Vi er nødt til at gå.

Vi er nødt til at tage ham med hjem til din far.

Nu, Arthur.

Kom nu, Arthur!

Vi er nødt til at trække os tilbage.

Nu.

Stabilt.

Tag ham ned.

Forsigtigt.

Hey, hey, hey, vent, vent, vent.

Hør her...

Arthur.

Vi er nødt til at tale sammen.

Hør, måske, øh...

Måske ville det være bedre hvis resten af os...

Du ved, hvorfor lader du os ikke?

Hej, jeg er her.

Hey, hør på mig.

Arthur, stop!

Lad os tage prinsen til din far.

Jeg vil gøre det.

Han vil ikke byde dig velkommen for det her.

Jeg er ked af tabet af din søn, Højkonge.

Beklager tabet af min bror.

Stig op.

Prinsen døde som en helt,

og dræbte saksere i dusinvis.

Blev du overfaldet?

Ja, fader.

Hvor er du?

White Horse Plain.

Hvem førte dig derhen?

Åh... jeg...

Sig, at det ikke var prinsen.

Fortæl mig...

at det ikke er hans arv.

Svar mig nu!

Hvis jeg må, store konge, Arthur holdt stand

ved floden, havde han ikke gjort det, ville vi næsten helt sikkert

- blevet overvældet... - Et ord mere.

Tror du, at holde din mund gør dig loyal?

Ædel?

Værdig til mit blod?

Lad os trække os tilbage, højkonge.

Sakserne har omringet os mod syd og vest.

Vi blev tvunget ud på åbent land.

Sletten var vores eneste vej.

Et land uden en arving er et forbandet land,

men du er stadig ung, min konge.

Mere end i stand til at avle en arving hvis Herren vor Gud vil det.

Men kongerigets skæbne...

er kun så sikker...

...som den vagt der er placeret på deres barn.

Og når tiden kommer...

...Fader, vil jeg lede den vagt.

Hvis det behager dig.

Hvis det behager mig?

Du...

Du er i sandhed...

min bastard.

Du fejlede ikke kun i din første opgave

at beskytte prinsen, men nu tilbyder du dig selv

som en forsvarer af landet?

Folkets beskytter?

Jeg tilbyder mig selv som din tjener.

Du er søn af en luder.

Begær er alt, hvad du kender til.

Begær, tiggeri og bedrageri,

Ligesom din mor!

Du vanærer hende og dig selv.

Giv mig dit sværd.

Fader!

Jeg beder dig.

Hvis dette behager mig! Hvis det behager mig!

Sakseren...

patient...

altid årvågen, han fangede os i at sove.

Han stjal på tværs af landet som...

Som natten selv og de mæskede sig i jorden...

med vores blod.

Man skulle tro, vi vidste det nu. Man skulle tro, vi var klar.

År efter år svækker de os som lus i en bjælke.

Og nu er bjælken ved at knække.

Den knækker.

Jeg kan...

Jeg kan høre det.

Og her er I alle sammen.

Stammernes konger og dronninger på denne store ø.

Tak, fordi I er kommet så langt og hurtigt.

Alle stammekonger, undtagen Gorfydd og Gundleus,

men jeg forventer ikke mirakler. Gorfydd er for stolt

og Gundleus, som alle Silurianere,

for beruset af mord og plyndring til at blive savnet.

Ikke når jeg har venner

sådan her.

I sandhed, Bishop,

Jeg er velsignet.

Og jeg er en smule overrasket... også.

Da sakserne først formørkede vores kyster,

Jeg, som hersker og højkonge af denne ø,

søgt din hjælp.

Jeg tiggede om det.

Svarede du på mit opkald...

Kong Tewdric?

- Nej, højkonge. - Nej, nej, nej, nej, nej, nej.

Den sad du over.

Du lod Dumnonia kæmpe for dig.

Dø for dig!

Åh, kong Cadwys.

Kæmpede du på Dumnonias side?

- Nej, min konge. - Nej, nej, nej, nej, nej, nej.

Fordi din datter skulle giftes

og forberedelserne var... besværlige?

Hvordan kan jeg gøre mig fortjent til din tilgivelse?

Ingen af jer er Dumnonias ven.

I kan ikke fordrage os.

Rækkevidden af Dumnonias rige.

I er vrede over vores afgrøder, vores mineraler, vores mænd...

I har noget imod os!

Du hader os.

Men helt sikkert, helt sikkert, I hader sakserne mere.

Jeg har følt mere loyalitet fra min hund.

Fra min bastard!

Og nu viser I jeres ansigter.

Når det er for sent og min søn er død,

og når det ikke betyder noget.

Men næste gang jeg kalder på dig...

skal du huske denne dag.

Du husker

din høje konge.

Forvis ham!

Fra Dumnonia og hele Britannien.

Og vær advaret mod det fjols der giver ham hjælp eller husly.

Du har mistet en søn i dag.

Guderne ville ikke se dig miste endnu en.

Guderne, Merlin...

eller dig?

Lad mig bære Mordred til Avalon.

Der vil han være tættere på guderne

når jeg overlader ham i deres varetægt.

Arthur! Arthur! Vent, vent, vent!

- Vent lidt, vent lidt, vent lidt. - Nej, sir.

- Det ved du godt, du ikke kan. - Giv mig lige et øjeblik!

Bare for at sige farvel. Jeg beder dig.

Jeg beder dig.

Lad mig sige farvel til min ven.

Kom nu.

Dumnonia...

Hvad er det?

Dumnonia...

dominerer stadig øen,

men min far er selvtilfreds.

- Han er blind. - Shh, shh, shh.

Du vil vinde min fars øre, Owain.

Få ham til at se hans fejltagelser.

Mig? Jeg vil ikke være i stand til at at vinde hans øre...

Min far ignorerer halvdelen af stammens konger.

Han må forene dem.

Selv Siluria og Powys

cementerer deres støtte til den kommende krig.

Jeg forstår det ikke, hvad mener du?

Lad os komme i gang.

- Kom nu, lad os gå! - Et minut, tak!

Et minut!

Så hjælp mig! Et minut!

Hvordan er det lige, vi skal at besejre sakserne?

Først inddæmmer man dem,

så holder du linjen... her.

Jeg mener, hvordan skal vi besejre sakserne

uden dig?

Hmm?

Hvis en sakser sætter sin fod vest for Calleva,

så er vi dødsdømte.

Dumnonia og alle stammerne.

Kom så, lad os gå. Kom nu, kom nu. Lad os komme af sted.

Calleva.

Calleva.

Hvem er det, der er her?

Er der nogen?

Vent lige lidt. Jeg er på vej.

Stå stille, stå stille.

Det gør ikke ondt.

Du skal nok klare det.

Du er en kriger.

Jeg tæller til tre.

En...

Merlin!

Merlin!

Merlin!

Tror du, jeg lavede sjov da jeg bad ham forvise dig?

Tak, Hywel.

Det var så det.

Hans sår er dybe, Merlin.

Så hvad fik dig til at bringe ham hertil?

Han er døende.

Du fortalte mig engang...

"Avalon er hjemsted for dem, der ikke passer ind