Black Snow (Nieve negra)

Juan.

Juan!

Hej.

Hej.

Har du det bedre?

Det var godt med en lur. Rigtig godt.

Sparker han?

Han ser tv. Han er dovent anlagt.

-Hvordan har du det? -Fint.

-Er du sikker? -Ja.

Det er bare en formalitet. Det skal nok gå.

Okay.

Hej, Marcos. Det er mig igen.

-Nåh, jeg prøver senere. -Hallo! Hej, Sepia.

Endelig! Jeg var på vej af sted.

Undskyld, jeg ikke kunne komme.

-Jeg havde travlt her. -Det er okay.

Har du urnen allerede?

-Nej, vi er lige ankommet. - Selvfølgelig.

Hvorfor er huset så rodet?

Det er din søster. Har du set hende?

Nej, vi er lige landet.

Jeg forstår.

Jeg lagde en besked med hospitalets adresse,

og jeg har et brev til dig fra din far.

Gør, hvad du må gøre.

Hvis du kommer i morgen for at besøge din bror,

så kom forbi savværket og få brevet.

Så kan vi snakke.

Nej, jeg kommer ikke.

Du må hjælpe mig med canadierne.

Vi har brug for Salvadors underskrift.

Jeg har prøvet at ringe til ham, men han svarer ikke.

Det ved jeg. Jeg har jo sagt,

at du må tale direkte med Salvador, hvis du har noget at sige ham.

Jeg snakker ikke med ham. Det kan jeg ikke.

Okay.

Hvis ikke du kommer i morgen, får jeg brevet sendt.

Udmærket.

Marcos...

Det gør mig ondt med din far.

Du ved, han altid var...

...som den bror, jeg ikke havde.

Det her er ved hytten.

Salvador.

Det er mig.

Min far.

Sabrina.

Og Juan.

Hvor var han køn.

-Ja. -Hvem har taget det?

Sepia, vil jeg tro.

Se her.

Sikke et smukt smil!

-Vil du gerne se min mor? -Selvfølgelig!

Værsgo.

Det eneste billede af hende.

Nej!

Det er ikke et godt tidspunkt.

Vi må berolige hende først.

Kom i morgen. Så ser vi, hvordan hun har det.

JUAN SABATÉ DØR I LAVINESKRED

TRAGEDIEN KOSTEDE EN LILLE DRENG LIVET.

-Hr. Sabaté? -Ja.

Jeg kondolerer.

-Laura? -Herinde, Marcos.

Hvordan gik det med Sabrina?

-Hvad er der galt? -Hvorfor?

Jeg ringede, men du svarede ikke?

Det er din fars hus. Jeg vil ikke tage telefonen.

Du har fået et brev.

Den skiderik.

Hvad står der?

"Du ved allerede, hvor min aske skal hen."

Kom, min pige.

Sabrina? Jeg er kommet fra Spanien.

Nu er jeg her.

Jeg har min kone, Laura, med.

Jeg vil gerne have, du møder hende.

Jeg har noget med til dig fra huset.

Noget tøj.

Nogle blyanter.

En notesbog.

-Måske får du lyst til at tegne... -Salvador.

Vi lod ham i stikken.

Du må tage derud.

Nej.

Det kan jeg ikke.

Har du læst brevet?

Ja.

Vil du ikke gøre, som far beder om?

Du må tage derud.

Ellers giver han dig en skideballe.

Jeg så Sabrinas notesbøger.

Hvilke?

De var røde. Med tegninger.

Hun er virkelig god.

Ja.

Hun har altid tegnet godt.

Din far ville også gerne sælge.

Han bad mig tale med din bror.

Som gav mig denne gave.

Det hele er dit. Nuvel, det tilhører jer begge.

Du må kæmpe for det!

Især nu, hvor en ny Sabaté er på vej.

Det må Salvador forstå.

Han vil ikke forstå.

Han bor der.

Han har boet der i 30 år.

Jeg tror ikke, han vil synes om, at vi kommer og siger,

han skal flytte, fordi vi har solgt hytten til canadierne.

Hytten!

Canadierne vil skide på hytten!

Undskyld.

Hytten rager dem en papand. De vil købe hele ejendommen.

Det er jo et mineselskab, ikke?

Hvorfor skulle de tilbyde ni millioner bare for en hytte?

Helt ærligt!

Ni millioner pesos?

Dollars.

Ramón!

Vær nu ikke så uhøflig.

Skaf os nogle kager eller noget at drikke!

Nej, det går. Ellers tak.

Hør engang...

Kan vi ikke bare sælge Sabrinas og min andel?

Nej.

De vil have alt eller intet.

Snak med din bror, Marcos.

Det har du al mulig ret til!

Salvador!

Det var min fars værelse.

Vores var deroppe.

Jeg er træt.

Salvador?

Vent, det er mig, Marcos.

Jeg er din bror.

Det er Laura. Min kone.

Vent!

Vil du ikke nok?

Jeg tænkte, vi kunne sove ovenpå.

Er det okay med dig?

I morgen viser du hende din arv, ikke sandt?

Det er ikke derfor, jeg er her.

Jeg har hans aske med. Han bad mig lægge den ved siden af Juan.

Sikken fin gestus.

Hvor er det nu, han ligger?

Det husker du ikke.

Laura?

-Hej. -Hej.

-Hvordan går det? -Fint.

-Godmorgen. -Hvordan går det?

Jeg har lavet kaffe, hvis du har lyst?

-Nej, jeg mener, jo. -Ja?

Har I allerede mødt hinanden?

Ja.

Han var ved at fortælle

om alle forberedelserne til en jagt.

Okay, jeg henter kaffe.

-Okay? -Skønt.

Vil du noget?

Vågnede du tidligt?

For en times tid siden mere eller mindre.

-Har I talt sammen siden? -Ja.

Han er lidt sær, er han ikke?

Udover jagt...

...hvad talte I ellers om?

Fortalte han dig noget?

-Om salget? -Om salget?

Nej. Salget kommer ikke mig ved.

Han er jo din bror, ikke?

Hvorfor? Hvad er der galt?

Lad os gå.

Vi går resten af vejen.

Den efterlader vi her.

Vores far tog os altid med i skoven for at jage vildsvin.

-Virkelig? -Ja.

Men han foretrak at gå ud om natten.

Han sagde, de var for lette at jage om dagen.

Husker du, da han reddede os fra vildsvinet, der angreb?

Han har aldrig reddet mig fra noget.

Er det ikke vejen til søen?

Nej.

Den ligger halvanden kilometer mod vest.

Men det er udenfor området.

Jeg har annekteret det. Nu er det med.

Har du talt med Sepia?

Jeg ved, at stedet her er dit.

Det ved jeg bedre end nogen anden.

Men jeg vil bede dig overveje tilbuddet.

Værsgo.

Tag den.

Nej, jeg er ikke kommet for at jage.

Jeg er her for at opfylde fars sidste ønske.

Jeg vil helst ikke.

Hvad vil du så spise i aften?

Lad mig.

Er det svært?

Første gang. Ellers er det som alt andet.

Kom, lad os gå.