Crater

MINEKOLONI PÅ MÅNEN

ÅR 2257

Meddelelse til al kuppelpersonale og -beboere.

Grundet varslet meteorregn påbegynder nedlukning om syv minutter.

I bedes gå tilbage til jeres boliger og blive der indtil videre.

Jeg gentager. Nedlukningen starter om syv minutter.

-Nedlukningen begynder snart. -Tak. Jeg hørte slet ikke meddelelsen.

-Skal den blinke? -I dur ikke til at bryde reglerne.

-Så kom og hjælp. -Det var mig, der skaffede adgang.

-Giver du mig i det mindste svensknøglen? -Seriøst. Hvorfor blinker den?

Nok fordi vi stjæler den.

Sig det dog lidt højere for mikrofonernes skyld.

Bare rolig. Der er ingen mikrofoner hernede.

-Seriøst. Du behøver ikke have den der på. -De laver sikkert ansigtsscanning.

Borney, det her er ikke et fødevarelager. Og du ser åndssvag ud.

Min bror har fortalt, at de tog en dreng i at lave unoder hernede,

og de satte ham i en celle ude ved terrakomplekset,

hvor han sad i 60 år.

Nu gør du det igen. Du har katastrofemani.

-Det ord findes jo ikke. -Jo, det gør.

Hvad var det?

Gem jer.

Kom så, hurtigt.

Hvor er alle henne?

I deres bolig ligesom vi burde være.

Okay.

De er gået.

Jeg har ikke katastrofemani.

Nedlukningen starter nu. Hvad tager så lang tid?

Katastrofemani.

Hvor hurtigt kan du kortslutte en Rover?

Jah!

Hvad siger I så?

-Du sagde, der ikke var alarmer. -Jeg sagde det. Ingen lytter til mig.

-Vi ryger i fængsel på livstid. -Gør noget. Sluk den.

Klart nok. Jeg ved jo ikke hvordan!

-Hvad mener du? -Du gjorde det!

Din far er på forskerholdet. Gør noget!

Du må være Caleb. Jeg hedder Maria Slater.

Jeg undskylder ventetiden.

Der er få timer til nedlukningen, så her er lidt kaotisk.

TIDLIGERE SAMME DAG…

Vil du have chokolade?

Den er ægte. Den er lige ankommet med lastskibet her til morgen.

Caleb, er du bekendt med livsforsikringen i din fars kontrakt?

Ja. I tilfælde af at han døde under arbejdet i minen,

ville hans tilbageværende familie kunne komme til Omega.

Nemlig.

Det er vigtigt, at du forstår,

hvor meget vi alle værdsætter din fars arbejde.

Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være.

Du mistede også din mor for et par år siden.

Syv. Hun døde for syv år siden.

Rejsen til Omega tager 75 år, som du nok ved.

Du vil selvfølgelig sove kryosøvn under hele turen.

Når du ankommer, vil det være som at vågne fra en lang, fredfyldt lur.

-Du vil stadig have samme alder som nu. -Skal jeg af sted? Kan jeg ikke blive her?

Det er desværre ikke muligt. Jeg forstår godt, hvis du vil savne dine venner.

Jeg ser dem aldrig igen. Når jeg vågner, er de gamle eller døde.

Du vil få nye venner på Omega.

Dine forældre gjorde et stort offer for at give dig denne mulighed.

Folk, som arbejder i minerne

læsser brændstof på transporterne til Omega i årevis,

så deres familie, deres børn, kan komme med dem.

De har varslet meteorregn i løbet af de næste 72 timer.

Når nedlukningen ophæves og faren er drevet over,

sættes du på en transport og er godt på vej.

Skulle den ikke først af sted om to måneder?

Planlægningen kan altid justeres lidt.

Måske virker det ikke sådan lige nu,

men det er virkelig starten på noget helt særligt for dig.

Kom så, Caleb. Du kan godt.

Vær nu ikke bange.

Hvad, hvis jeg falder?

Uha.

Det ville ikke være ret kønt, hva'? Vi kan gå ned igen.

Vi behøver ikke gøre det. Men hvis vi gør, skal du selv kravle op.

-Forstår du hvorfor? -Ja.

Skal vi gå ned?

-Nej. -Godt.

Så kravl videre.

Kan du se den lille stjerne lige der? Lige i kanten af den klynge.

-Kan du se den? -Ja.

Den brændte ud for mere end 100 år siden.

Den var så langt væk, at lyset endnu ikke er nået herhen.

Din mor plejede at sige, at det er som et minde.

Vi sad heroppe, og hun sagde, at livet var som en stjerne.

At alle vores minder om dem, som vi elsker, og de steder, vi har været,

det er det lys, vi ser. Selvom stjernen er borte.

Du er født her, vokset op her.

Kuplen er den eneste verden, du kender.

Du er gået glip af så mange ting. Det må vi rette op på en dag.

Hvordan?

Der er et sted, hvor din mor og jeg plejede at tage hen i smug,

inden du blev født, ved den østlige højderyg.

Det er det eneste sted heroppe, hun elskede.

Lige her.

Hvad er det særlige ved det?

Det får du at se. Når du bliver ældre, tager vi et roadtrip.

Et hvad?

Noget vi plejede at gøre på Jorden.

Det er den bedste rejseform.

Hej.

Jeg tænkte nok, du sad her.

Hvordan gik det hos fr. Slater?

Jeg skal med en transport om tre dage. Så snart nedlukningen er ovre.

-Vi kan stadig nå det. -Det er okay. Vi behøver ikke…

Hey. Uanset hvad der er derude, ønskede din far, at du skulle se det.

Vi gør det.

-Jeg troede, vi havde mere tid. -Også mig.

Marcus, det her er for højt. Hvorfor kravler de så højt op?

-Du er der næsten. -Der er han.

-Har du dine piller? -Ja, jeg har.

Hvorfor skal du altid spørge til mine piller?

Fordi dit hjerte er stort som en asteroide.

Og din mund er stor som et sort hul.

Den var god.

-Hejsa. -Hej.

Kan vi mødes tættere på jorden næste gang? Det ville jeg foretrække.

-Hvordan gik det hos fr. Slagter? -Hun skræmmer mig.

Hun skræmmer alle.

Min bror har fortalt, at en dreng svarede hende igen, og han forsvandt i to dage.

Da de fandt ham, kunne han intet huske.

-Du ved godt, at det ikke er sandt. -Det ved du da ikke.

Min bror er et geni. Han ved den slags ting.

-Men fortæl os, hvordan var hun? -Hun gav mig chokolade.

Mener du ægte chokolade?

Manner, ægte chokolade. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst fik chokolade.

Stop engang. Hvad foregår der? Hvad er der galt?

Han rejser om tre dage.

Hvad?

Men den næste transport afgår først om to måneder.

Den afgår, når nedlukningen er ovre.

Men vi tager stadig af sted, ikke?

Selvfølgelig gør vi det. Vi tager af sted i aften.

-Er I sikre på, at vi er klar? -Jeg tror, vi har nok.

Forestil jer straffen, hvis vores tyveri bliver opdaget.

-Ja. -Vi har brug for mere ilt.

-De opdager det, hvis vi tager mere. -Ja, men ikke før i aften.

Nå, ja. Jeg har fået fat i en sprækkelapper.

-En hvad? -I ved, til sprækker.

-En tætningspen? -Ja, hvis du vil bruge fagtermen.

Hey, hurtigt. Dæk det til.

-Vent, vent. -Marcus, hjælp mig.

Caleb Channing?

Ja.

Din fars aske.

Jeg kondolerer.

Det var deprimerende.

-Er du okay? -Ja.

Sikker?

Du klarer den.

Jeg siger bare, at ved en nedlukning skal man bliver inde.

Så det er perfekt. Når vi først er ude, kan de ikke komme efter os.

-Så dækker forsikringen ikke. -De har varslet meteorregn.

Ja. Det varsler de hele tiden.

Har du nogensinde set meteorregn?

Hvordan skulle jeg det? Vi har aldrig før været udenfor.

-Du behøver ikke tage med. -Selvfølgelig skal jeg med.

Hvad med dig? Er du sikker på, du kan?

-Han skal huske sine piller. -Slap så af med de piller.

-Du bekymrer dig for meget. -Hvem skulle ellers gøre det?

Jeg vil udenfor.

Så er det afgjort.

Hey.

Vi har ikke adgangskoderne til garagen. Hvordan kommer vi ud?

Jeg har en idé.

Addison Weaver. Er det din idé?

Lad være med at glo. Ja, det er min idé.

Hun er kommet fra Jorden for få måneder siden.

Hun har ingen venner.

-Jeg har hørt, hun er sær. -Det kan jeg godt klare.

Hendes far er del af forskerholdet. Så hun har koderne til garagerne.

Er det mon en god idé? Skal vi bare indsmigre os for at få koderne?

Hør her.

Vi kan gøre noget for hende, når vi kommer tilbage.

Det er vores eneste mulighed for at komme af sted.

Godt.

Hej.

Hvad vil du?

Jeg hedder Dylan.

Fedt navn.

Tak. Jeg så dig sidde her, og jeg tænkte…

Hey, vent! Stop engang.

-Hey, helt ærligt. -Se dig for.

Addison, vent.

Det går vist ikke så godt.

Vent lige engang. Vent.

-Hey, hey. -Hvad?

-Hør… -Jeg ved, hvad I mener om mig.

At jeg er en forkælet jordtøs.

Folk taler kun til mig, hvis de er ude efter noget. Og svaret er nej.

For det første ved du ikke, hvorfor jeg kom over til dig.

Måske kom jeg, fordi jeg har medlidenhed med dig.

-Fedest. Er vi færdige? -Okay. Vent nu lidt.

Vil du ikke nok høre på mig?

-Kom nu? -Hvad?

Min bedste ven rejser fra os. For evigt. Okay?

Hans far blev dræbt i sidste uge.

Det er jeg ked af.