The first 200 lines.
Hej... Du kender mig ikke...
Jeg kender ikke dig...
To gange har jeg bragt dårligt nyt til folk, jeg ikke kendte.
Første gang løb en kat ud på vejen under min køreprøve.
Denne gang var det værre.
- Venter du på, at jeg siger noget? - Nej.
- Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. - Prøv med begyndelsen.
Okay...
Hallo?
Hvad? Bedstemor?
Skru lige ned!
Hvad er der galt, bedstemor?
Hele livet sagde bedstefar: "Tag aldrig telefonen ved første ring."
Og nu var han død.
Jeg var den første, bedstemor ringede til.
Jeg ventede lidt, før jeg ringede til min far.
I husker ham måske fra reklamen for jordnøddesmør.
Det er ham med skeen i munden.
- Hvad er der, knægt? - Det 'idder 'ast 'å 'ungen.
Underligt, at ens karriere kan toppe, når man er otte.
Nu arbejder ham med udenlandske film.
Han masserer et bryst. Måske bliver du grebet i det. Det er forbudt.
- Stop lige. - Den tager du ikke.
- Hallo? Hej, skat. - Se sexet ud. Henført blik.
- Hvad? - Ja, rør ved dig selv. Fint.
Jeg ringer til dem.
- Kæreste dommer... - Undskyld?
- Min klient... Hvad hedder du? - Lace.
Miss Lace var i færd med at betjene et medlem...
Er du advokat?
Touché, Deres Højhed.
- Ja? - Hr. advokat?
Hvad?
Læg så æggene fra dig, uden at de går i stykker. Og uden at bruge hænder.
Kom så, unger. Hvad laver han?
- Se nu. - Vi har ikke tid til det der.
Det kommer der ikke noget godt ud af.
- Flot. Kom, vi skal til begravelse. - Bedstefar løber ingen vegne.
- Ud i bilen med jer. - Stil skålen fra dig uden at spilde.
- Derfor forlod mor os. - Hun var en heks.
- Jeg har set bedre mødre i tv. - Det ved jeg.
- Hvorfor skal vi med? - Det var din far.
- Måske arver I. - Han har efterladt alt til konen.
Sikkert.
Det fik han planlagt godt, ikke? Ikke, Burt?
To uger før sin fødselsdag.
Den ene dag, der var vigtigere end det lortejob.
Men det fik han også spoleret.
Godt klaret, farmand.
- Kommer alle? - Ja.
Hele tosseanstalten.
- Tænk, at bedstefar ikke er der. - Tag det roligt, skat.
Du gør det rigtige. Du lever tabet ud.
Når du er klar, tager du en dyb indånding...
Sådan. Så forsøger du at maksimere dine følelser.
Og når du så puster ud, giver du slip på følelserne.
- Han er jo lige død! - Ja, det ved jeg godt.
Men tro mig. Det ønskede bedstefar.
At være død?
Hvor kan hun dog være?
Hvor er min lille nuttegris?
Jeg er ikke en gris. Jeg hedder Katie.
Jeg leder efter en, der vil hjælpe mig med at spise is.
Det vil jeg, Pom Pom.
Er alt i orden? Kom, lad os finde din bedstemor.
Men hvorfor vil du vente?
- De skal da vide det. - Det er min beslutning.
- Okay. - Hallo? Mor?
Du har en aftale med præsten i morgen.
- Det tror jeg ikke. - Nå, der er hun.
- Danny Boy. - Hej, Lance.
- Bedstemor! - Lille skat.
Han elskede dig og din far højere end alle andre i familien.
- Det passer ikke, men tak. - Det passer.
Han kunne ikke huske, hvad de to andre hed.
- Tre børn. - Du tænker altid på andre.
Hej, mor.
Jeg er nødt til at gå nu. Klarer du dig?
Nu kan jeg få noget ud af mit liv.
Fint.
- Alice... Rart at se dig. - Lance.
- Katie... - Hvad skal vi dog gøre, Alice?
Jeg tager bare mit gamle værelse og så... Danny.
- Jeg venter på at få dig at se i tv. - Så skal du ikke vente længe...
Mor... Jeg forsøger at nå ind til sorgen. Det gør jeg altså.
Men jeg er stadig så vred. Jeg har lyst til at ryste ham og sige:
"Hvor vover du? Hvor vover du at snige dig ud af bagdøren?"
"Hvor skal du hen denne gang?"
Men jeg klarer mig. Jeg klarer mig. Undskyld.
Det ord har jeg aldrig hørt dig sige.
Vi behøver vel ikke gøre det her til et talkshow, vel?
- Burt? Hvor bliver du af? - Hej, Burt. Hej, unger.
Vi har haft en hård tur, så lad os finde ud af, hvad vi skal spise.
Vi kan lave en ret, der passer hele gruppen.
Alice og Burt havde formået at frembringe tre stille børn.
Min familie spiser kun brød og amerikanske oste af forskellig art.
Jeg kan lave en ret, som alle ville nyde.
Jeg er ret berømt for den. Har I hilst på jeres bedstemor?
Lad mig nu se på jer tre.
Se ikke ud, som om hun bider. Det gør hun ikke.
Stop nu de trækninger. Det har vi jo talt om.
Bedstemor ville ønske, at man kunne slukke for Alice.
Hvis I tror, jeres venner har det bedre, så kan I flytte ind der.
Det var bedre.
Vær nu høflige. I behøver ikke være de største klovne i cirkus.
- Hvad helvede skal det betyde? - Sig "nej tak", ikke "rend mig".
Hold nu op, for pokker! Hvor lærer I det pis?
Mor... Det var trist med far.
- Kan du huske drengene? - Dem glemmer man ikke.
- Hej, bedste. - Hvad skal vi arve?
Bedstefars testamente bliver læst op efter begravelsen.
Så kommer vi alt for tidligt.
Helt ærligt.
- Du skal ikke slå. - Han skubbede mig.
- Hej, Skipper. - Hej.
- Frygtelige ting følges altid ad. - Alice gennemgår nok allerede boet.
Nej, jeg leder efter ingredienser. Jeg laver mad i aften.
- Hej, onkel Skip. - Hej.
- Hej, unger. - Hej, Katie.
Onkel Skip og tvillinger havde gang i hormonerne.
Men de var lige i den alder.
Jeg havde en tante Lily, men hende skræmte de væk.
Familien påstår, det skete, aftenen før de fyldte 1 1.
- Hvad helvede er det? - Jeres fødselsdagskage.
- Det skulle være en overraskelse. - Jeg er nærmere chokeret.
- Det er ikke det, vi bestilte. - Så er det nok.
- Det tog to dage... - Vi bestilte en erotisk kage.
- Undskyld mig? - Du er undskyldt.
Vi ordner den.
Nej...
Hvad nu? Hvad nu?
De ødelagde den. De ødelagde den...
Det er jo deres fødselsdag.
Hvor har de overhovedet hørt om en erotisk ostekage?
- Nogen skal jo lære dem den slags. - Lære dem hvad?
At man kan få en kage til ligne bryster?
Eller en røv.
Katie, jeg vil gerne have, at du holder mindetalen.
Det kan jeg ikke. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle sige.
Hvis det var mig, ville jeg ønske, at du sagde noget, -
der gav mit liv mening.
Noget, der gjorde mig ære.
- Hvad med far, Skip eller Lucy? - Bedstefar ønskede, det blev dig.
I drenge må hjælpe til ved begravelsen.
Jeres far efterlod sig meget præcise anvisninger.
Okay.
- Hej, alle sammen. - Hej, de damer.
Du husker vel Skip. Det er hans drenge, Tim og Jim.
- Tæt på. - Jeg er Lucys livsledsager, Judy.
Lebsiske.
- Har du virkelig taget hende med? - Hej, Alice.
- Jeg troede, du kom alene. - Begynder du allerede?
Nej da. Jeg ville bare ikke medbringe mit sexlegetøj.
Du ville ikke kunne anbringe et sexlegetøj i skeden.
Min skede, som du kalder det, har været livets tunnel -
for tre anatomisk korrekte børn...
- Grimt billede! - Slet! Slet!
Hvem har brug for en drink? Lad os få en drink.
Min familie holder stadig cocktailtimen i hævd.
- Det her handler ikke om dig. - Taler du til sexlegetøjet?
Du er sikkert en sød... lesbisk. Er det det foretrukne ord for det?
Nej, vi foretrækker luder. Det gør alle kvinder vist i dag.
Jeg skylder dig vist en undskyldning.
Er den på vej?
Det er bare så... Hvad laver I piger egentlig?
Hvad mener du?
- Når I skal more jer? - Spiser ude, går i biffen.
- Normale ting? - Så er der drinks til damerne.
Tak. Hvad troede du, vi lavede?
Jeg havde ikke... Jeg troede ikke...
Jeg... jeg... jeg... Jeg aner ikke, hvad I laver.
Tror du, vi tilbringer hele aftenen med at finde vores g-punkt?
Vi er samlet til min fars begravelse. Du burde udvise en smule respekt.
Tag dig ikke af Alice.
Man tror, hun er væk, men så kommer hun igen. Som herpes.
Tak, Skip.
Hvordan klarer du og Lucy jer?
Altså... det her er frygteligt.
Jeg hader også at være sammen med min familie.
Men jeg mente nu, hvordan I klarer jer rent fysisk.
- Fysisk? - Du nævnte g-punktet. Hvad er det?
- Hvad laver du? - Gå ind til mor.
- Hun er deprimerende. - Hun er enke.
- Hun har altid været deprimerende. - Gå ind og tal med hende.
- Skal jeg slå dig? - Du er syg.
Du skal ikke smide citron på mig foran en lesbisk. Godt klaret.
Hej.
Min far døde, da jeg var 11.
Undskyld. Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det.
- Hvilken størrelse bruger du? - Mig?
Kom med ovenpå.
Den kjole bar jeg på strandpromenaden i 1956.
- Den er... meget elegant. - Det er din. Den er brugt én gang.
Det var alle tiders aften. Måske den bedste i mit liv.
Den kjole bringer held.
- Det kan jeg ikke tage imod. - Tag dem alle sammen.
Vi har ikke været sammen så længe, men jeg ved, -
- at jeg kan lide dig bedre end Alice.
Desuden bruger Katie og Lucy ikke den størrelse.
Tak.
No comments yet. Be the first to leave one.