Christine

BASERET PÅ VIRKELIGE HÆNDELSER

Vi er tilbage, i farver, med vores særinterview-

- med USAs præsident, Richard Milhous Nixon.

Hr. præsident, før pausen talte vi om undersøgelserne før en rigsretssag.

Vi spekulerer nok alle på, hvor klar De føler Dem til at forsvare Dem.

Det er meget interessant at høre Dem sige det.

Det rejser spørgsmålet:

Er det paranoia, hvis alle faktisk er efter én?

Bare stil den på gulvet. Hej, Christine.

- Hej. - Afbryder vi?

- Nej, jeg... optog bare mig selv. - Det er den nye quadruplex-maskine.

Jean?

Har du lagt mærke til, at jeg gør noget, når...

Jeg nikker lidt for sympatisk, når jeg interviewer.

- Nej, kan man være for sympatisk? - Jeg ved ikke rigtig...

- Det føles forceret. - Jeg klargør indslaget om zoneinddeling.

- Vil du se på introen? - Ja.

Jeg skal bruge dig i studiet bagefter.

- Hej, Chris. Er den klar? - Ja.

Godt.

- Er det stadig maven? - Ja, det er bare stress.

Hvad med at starte med introen, gå over til grafikken-

og så hoppe over til dette?

Vi behøver ikke introen.

- Sikker? - Det er fint, som det er.

...stem i det mindste, for børn lider, mens vi venter.

Hele Florida lider...

Stop. Spol tilbage.

- Hvorfor? - Jeg vil bare se mig læne mig frem.

Hvis du har tid efter udsendelsen i aften, vil du så se på noget?

Jeg forsøger mig med et indslag, som du foreslog.

Jeg arbejder frivilligt og så middag, men måske i morgen.

Fint.

...stem i det mindste, for børn lider, mens vi venter.

Lige der. Stop. Se det?

- Synes du ikke, at det er... forceret? - Nej, du lytter til dem.

- Har du set Gails falske blomster? - Ja, Mike bad hende om dem.

De er af silke eller noget.

- Hvordan ser vores nye dyre quad ud? - Den er stadig i kassen.

Sig til, når den kører. Jeg betaler ikke, hvis den ikke duer.

- Holdmøde om fem minutter, d'damer. - Ja.

Jeg mener det!

- "Jeg mener det!" - "Fem minutter, d'damer."

- Hvad har du, Steve? - Orlando får storm i aften.

- Ti sekunder til ville være godt. - Så må det komme fra oplægget, George.

Det er kun ti sekunder, og jeg skal fjerne fedt alle andre steder.

Fint, jeg ser på det.

- Det er lige kommet. - En bil er kørt af vejen på Orangeville.

- Kan du tage derud, Chubbuck? - Nej, desværre.

Hvad mener du med det?

Jeg arbejder stadig på hospitalsindslaget.

Blev du ikke færdig med det i sidste uge?

Det var første del.

Hvorfor er du så besat af zoner? Det er intetsigende.

- Nej, det er vigtigt. - Folk kunne dø derude.

Biluheldsdækning er nedværdigende.

Jeg har gjort det klart, at jeg laver indslag om spørgsmål eller personer.

Ja, meget klart. Tak for det. Det er for tørt.

Vi må sætte liv i det her. Seertallene er helt i bund.

Jeg kan gøre det hurtigt.

- Alle kameravognene er ude. Nej. - Tag en af Akai'erne.

- De virker ikke. - Jo, du vil bare ikke lære at bruge dem.

Hvilket minder mig om... 1. september. Alle i lokalet! 1. september.

Sæt kryds i kalenderen. Vi er ren video da. Ingen undskyldninger.

- Ja. - Ingen undskyldninger.

- Har du noget imod at tage det, Jean? - Nej.

Bob er i røret.

- Ford-forhandler-Bob? - Nej, Bob Bob.

- Stationens ejer. - Pis. Sig, at jeg er der straks.

Sig, at jeg ringer straks tilbage.

Du bør tage det opkald, Mike.

Han kommer nok for at gøre en ende på vores lidelser.

Skulle Bob Andersen værdige os med et besøg?

Ja, kommer han med rumskib eller enhjørning?

Hurtigt. Sport, Kirby.

- Smid curlerne, Kirby. 30 sekunder. - Tak. "...quarterbacken..."

- De springer det over. - Godt. Tak, Gail.

Når som helst, George.

Der var et biluheld på hovedvej 301 i morges.

Hvornår har vi Christine på? 5.20.

Fem, fire, tre, klar... VC1.

"...en pelikans ujævne flyvebane." Citat slut.

Sammenstødet resulterede heldigvis ikke i skader-

- men der var kødannelse helt til Somerset.

Trafikken glider nu normalt.

Vi skal have mig på kommunegrænsen alligevel.

- Desværre, vi er på om tre minutter. - For helvede, Chubbuck!

- Jeg kommer det i. - Og grafikken?

Jeg kan lide den.

Mødet begynder præcist kl. 19.30, og der serveres småkager og kaffe.

Stå klar, kamera to.

Nu går vi over til Steve Turner.

- Vejret. - Bare et par sekunder i starten.

- Kamera to. - Bed George om at trække tiden.

George skal trække tiden. Hav begge med.

Al den regn spolerede det virkelig, ikke sandt?

Som al ny teknologi har den sine særheder.

- Du ligner bare en løgner, Steve. - Det ved du, jeg ikke er, George.

Du skulle prøve det en aften.

- Det lyder sjovt. - Sikkert.

- To. - Som altid...

VT1 er åben, d'damer. Når end I er klar.

Okay, her.

Mit røvhul er sådan her lige nu.

Jeg kommer.

- Kom så. - Ja.

Grafik på VT1. Film på film 2.

TRT er 35 sekunder. Lyd på film.

- Interview på VT2. - Lyd på film.

Og nu en særudgave af Sarasota Suncoast Digest-

- en fortsat dybdeborende rapport med Christine Chubbuck.

- Christine? - Tak, George.

Som I ved, har der været nogen polemik om hospitalerne nær Longboat Key.

Jeg talte med rådmand og formand for zonekomitéen, Tom D'Esposito-

- og lokalt sundhedspersonale i et eksklusivt interview om det-

- og hvordan det er forbundet til en større krise i Sarasota:

En zone-krise.

Projektør 2.

Jeg står på grænsen mellem Manatee og Sarasota County.

Der er stillet forslag om at flytte grænsen 320 m-

- så Sunshine Children's Home og andre lignende kan modtage mere statsstøtte.

Men debatten er, meget lig denne jernbane, gået i stå.

Mr D'Esposito, det er femte gang på fem måneder-

- at forslaget er blevet lagt frem for komitéen.

Vil I udskyde afstemningen igen?

Hvad har I at sige til beboerne-

- og de ansatte på centret og de børn, de tager sig af?

Men miss Tangerine...

Ja, See Saw-skatter?

Hvordan ved man, om det er en fremmed?

Hvad mener du?

Hvad nu hvis man kender dem-

men man ikke rigtig kender dem?

Hvad så?

Det er et svært spørgsmål, See Saw-skatter.

Har du talt med dem mere end én gang, er de ikke fremmede-

og så er det nok i orden.

Tak, miss Tangerine.

Der var så lidt, See Saw.

- Tak, unger. - Tak, unger.

Vidunderligt. Sig tak til miss Christine.

- Tak, miss Christine! - Så er det aftensmadstid.

Jeg har en god en i dag, Stevie:

- Bank, bank. - Hvem er det?

- Harry. - Harry hvem?

Harry ikke følt, hvor koldt det er? Luk mig ind.

Så er der aftensmad, knægt.

- Farvel, miss Christine. - Hej, Stevie.

- Tak igen, Christine. - Selvfølgelig da.

Jeg var lidt i tvivl... De fleste kommer jo aldrig ud, så...

Nej, det hjælper alt sammen.

Miranda...

Jeg har haft disse...

...forfærdelige mavesmerter hernede.

Vil du... måske se på det?

Jeg er børnesygeplejerske, søde. Det kan være dine kvindelige dele.

Ring til en læge.

Ja, det giver mening.

Det er nok også bare stress.

Dette er nyhederne fra NBC i New York...

- Undskyld forsinkelsen, sambo. - Hej, det gør intet.

- Lang dag? - Lang dag.

Jeg sad fast bag en fyr på 41'eren, der ikke ville skifte bane. Det var skørt.

- Glem det. - Det sædvanlige, tak.

- Godt program i aften. - Nej.

- De kommer mig altid sidst. - Det var fantastisk.

Hvem lavede grafikken til zone-krisen? Den var vild.

Det var mit koncept, men Jean lavede det. Jeg er ikke så teknisk god.

Nå... hvordan går det så med smukke George i dag?

Vær ikke sær.

Vi snakker stadig ikke.

- Hvad er alt det? - Ja, undskyld.

Vi har ikke mere plads på arbejdet, og Frank bad mig have det her.

Bare en uges tid.

- Huslejen er i morgen. Glem det ikke. - Det gør jeg ikke.

Chris?

- Har du tænkt mere over din fødselsdag? - Jeg prøver at lade være.

Lad mig i det mindste give middag.

- Du kunne invitere George. - Jeg må i seng.

- Kom nu. Det var bare for sjov. - Det er fint.

Jeg skal tidligt op og lave et indslag før fredag.

Godnat, mor.

Frank Delmonaco, Miami Action 6, fik otte for det her.

Han slog All in the Family -genudsendelser.

De fik 7,6.

- Læser du tallene nu? - Altid.

- Jeg rundede op. - Hvorfor er jeg her? Jeg har sporten.

Det er et holdmøde.

Det er et simpelt koncept. Blod kommer først.

Der er en grund til, at det fænger lige nu.

Men de viste det ikke, Mike. De klippede lige før.

Turde de vise alt, havde de fordoblet seertallene.

Der er ingen snigskytter i Sarasota. Vi er ikke i Miami.

"Blod kommer først" er ikke et koncept, Mike.

Det er en kliché, du hørte ved en konference i Cleveland.

- Det her er ikke debatklubben. - Det er latterligt.

Den slags gør os latterlige.

- Jeg er på Chris' side her, Mike. - Du er vejrmand, Steve.

Vi er latterlige, Chubbuck. Har du set tallene?

Hvordan klarede vi os sidste måned?