Memories of a Murderer: The Nilsen Tapes

En, tro, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Jeg tror, båndoptageren måske er lidt itu.

Tale svinger fra en taler til den næste.

Nå, lad os begynde optagelsen.

Jeg hedder Dennis Nilsen.

DENNIS NILSENS STEMME I FÆNGSLET

Mine ledsagere, som I kan høre,

er et undulat-par, Hamish og Tweetles.

Hamish er en god dreng.

Jeg sidder her og ryger en rullet Scaferlati-cigaret.

Men dog.

Ja, vi ødelægger vores helbred.

Vi skal alle dø af noget, ikke sandt?

EN NETFLIX DOKUMENTAR

Denne morgen lånte en vagt mig sin News of the World,

et sladderblad, der udgiver sig for at være en avis,

og han bad mig om at se på side 21.

"Dennis Nilsen laver en syg joke ud af sine handlinger, fordi der i hans celle

er en plakat af Hannibal Lecter, stjernen i Ondskabens øjne."

"Og han tror, at en dag

bliver hans grusomme bedrifter udødeliggjort i en film."

Slut.

Sikke en omgang sludder!

Godaften.

Scotland Yard lancerede sin største mordefterforskning i dag…

RÆDSELSHUSET

…efter lig blev fundet i London.

I de næste par timer

vil omfanget af denne handling begynde at vise sig.

Tja,

hvad er artiklens nøjagtighed?

Ja, jeg blev dømt for mord,

men derudover er det meste ren fiktion.

Anklageren sagde, han begik flere mord.

Tilskuerpladserne har været fyldt op hver dag.

Dem, der ville høre om rædsler, blev ikke skuffede.

Godt. "Monsteret Des Nilsen."

Så snart du siger navnet, har folk allerede en holdning.

Dennis Nilsen, som kaldte sig selv "århundredets morder"…

De prøver stadig at fremstille mig

som den her farlige skabning, der er afholdt i fiktion.

Filmmonstrene.

Nilsen vil udgive sin autobiografi fra fængslet.

…en ufattelig historie.

Nå, lad os komme i gang.

London, 1983.

God eftermiddag. Det er ret køligt, må man sige.

Og det bliver ikke varmere i de næste par dage,

for de nord og nordøstlige vinde…

Jeg husker bestemt den dag,

for det var koldt og gråt udenfor,

og jeg sad på mit kontor,

da en kollega fortalte mig, at han blev kaldt til Cranley Gardens,

hvor menneskelige rester blev hevet op af et mandehul.

CRANLEY GARDENS, NORDLONDON

Da vi ankom, stod lejerne rundt om et mandehul.

Toiletterne var forstoppede,

og en ingeniør var blevet tilkaldt for at rense afløbene.

Og han opdagede en stor mængde kød og knogler.

Jeg er ikke ekspert,

men jeg mistænkte meget hurtigt, at det ikke stammede fra et dyr.

Virkede nogen interesseret i, hvad du fandt?

Ja, ham, der bor i den øverste lejlighed.

Lejerne sagde,

at de den forrige aften, lige omkring midnat,

havde hørt en skrabelyd udenfor.

Da de åbnede hoveddøren, så de manden fra lejligheden over dem.

Han havde kun en vest på.

Og det var februar og meget koldt.

De spurgte, om han var okay.

Han sagde: "Ja, jeg skulle bare tisse."

Jeg undersøgte sagen nærmere

og fandt ud af, han var ved det lokale jobcenter, hvor han arbejdede.

JOBCENTER

Og han kom normalt hjem fra arbejde

kl. 17.30 hver aften.

Så fandt vi ud af, at knoglestykkerne fra afløbene

rigtigt nok stammede fra et menneske.

Og patologen sagde, at kødstykket

så ud til at have kvælningsmærker på sig.

Og ja,

vi så en mand gå hen ad gaden.

Åh, tiden kommer

Tiden kommer!

Han var meget rolig.

Da jeg kom til Cranley Gardens, var politiet usikre.

De fiskede forsigtigt i håbet om at få oplysninger

om det menneskekød, der blev fundet nede i hus…

…afløbene.

Så sagde Nilsen:

"Det er underligt, at betjente kommer og taler om mine afløb."

Men han lukkede os ind i huset,

og vi gik op til taglejligheden.

Og så snart han åbnede døren,

ramte stanken dig.

Jeg genkendte den forfærdelige lugt.

Så vi sagde til ham…

"Drop dine narrestreger. Hvor er resten af liget?"

Og han så på mig, og han pegede på garderoben.

Og da jeg åbnede den,

var der to enorme, sorte skraldeposer.

Så jeg fik ham i håndjern, og jeg sagde, at han blev anholdt for mistanke om mord.

På vejen tilbage til stationen sad jeg ved siden af ham,

men noget gik mig på.

De to sække var enorme.

I bilen på vej til politistationen blev jeg spurgt…

"Taler vi om et eller to lig her?"

Jeg svarede straks…

"15 eller 16."

Hårene på nakken rejste sig.

Og jeg så politiinspektøren,

der så på mig i bakspejlet.

Jeg måtte bede ham om fokusere på at køre, fordi han slingrede over vejen.

Og det ramte mig. "Vi har en seriemorder her."

HORNSEY POLITISTATION

Jeg glider ned ad en lang korridor med betjenten,

og jeg indkvarteres i den første celle ved enden af gangen.

Jeg er anbragt der, i dette forældede rum,

med en lille bænk og et slidt lille bord.

Jeg sidder der, tænder en cigaret, og slapper af.

Vi vidste ikke med sikkerhed, om Nilsen fortalte sandheden.

Du tænker: "15 eller 16?"

Men vi måtte kun holde på ham i 48 timer,

og det er det.

Du skal få alt ud af den her fyr, som du overhovedet kan.

POLITIET REFERAT AF AFHØRING

AFHØRING AF:

Du ville ikke presse ham så hårdt,

at han ikke vil tale med dig.

JEG STILLER NOGLE SPØRGSMÅL

ER DU KLAR TIL AT SVARE PÅ DEM?

Jeg gad ikke sidde igennem en lang seance,

så jeg overraskede polititrioen

ved at indskyde, at jeg ville fortælle dem alt.

Nilsen holdt ikke op med at tale.

Han begyndte at fortælle præcis, hvad der var sket.

HVOR MØDTES DU MED DE FOLK?

Han gik ind på en pub…

JEG DRAK

…og talte med nogen,

tog dem til sin lejlighed.

De drak og lyttede til musik.

Næste morgen ville Nilsen vågne, og der lå et lig ved siden af ham.

ET SLIPS RUNDT OM HANS HALS

JEG VAR CHOKERET

FORFÆRDET

Da han blev udspurgt, sagde han,

han ikke huskede, hvad der skete.

NÅR DU DRIKKER IGENNEM, KAN DU IKKE HUSKE

I en mordsag er der normalt et offer, og så leder du efter morderen.

Her havde vi en morder…

DEN FØRSTE

…men han kendte ikke ofrene.

JEG HAR GLEMT NAVNET

DEN ANDEN

KENDTE ALDRIG NAVNET

Så vi måtte gå tilbage og spore alle ofrene.

LAD OS PRØVE AT FÅ DIG TIL AT HUSKE

Jeg afviste ikke at svare på noget.

NUMMER 4?

1,73 HØJ

KRUSET HÅR, TATOVERINGER

Jeg gav detaljer.

NR. 7. CIRKA 1,75 IRSK STEMME

Faktisk…

NUMMER 10 BLEG, TOM, GENERT, AFMAGRET

har ingen anden britisk morder…

FORTÆL OM NR. 12

…været så direkte…

BRUNT HÅR 25/30 ÅR GAMMEL

BRUGT TØJ

…med at konfrontere sin opførsel, som jeg har været.

NR. 13 27-28 ÅR

TIDLIGERE LIVVAGT HAN RØG

RØG HVAD?

MIT

Han gav begrænset information, men de var hovedsageligt unge mænd.

Men jeg tænkte, at hvis det Nilsen fortalte var sandt,

hvordan i alverden, i et sted som London,

kunne 15 mennesker blive myrdet, uden at nogen lagde mærke til det?

Politiet havde alle ingredienserne til at tiltale mig.

Det ville betyde, at sagen skulle ses på af en dommer,

og de sensationsglade medier var sat i skak.

Det ville blive den største sag i deres karrierer,

og for at styrke deres plads i offentlighedens spotlight,

sørgede de for, at hele nationen kendte til det,

når de satte sig ved morgenbordet.

Jeg sad på kontoret,

og redaktionen kaldte mig hen og gav mig en seddel,

hvor der stod, at en blikkenslager fra Dyno-Rod havde fundet

menneskekød i et afløb.

Jeg ringede til Scotland Yard, som ikke kendte til det.

Så jeg skrev historien.

Der var modstand mod historien, for dengang ville vi ikke oprøre folk

ved morgenbordet.

Og der er ingen tvivl om, at det, Cattran havde fundet,

ville få folk til at få morgenmaden galt i halsen.

Så jeg anede ikke, om historien ville blive trykt.

TORSDAG, 10. FEBRUAR, 1983

Jeg fik fortalt, at der var en mordefterforskning ved Cranley Gardens,