Head Full of Honey

Min læge, dr. Edwards,

fortalte mig alt, jeg ved, om bedstefars sygdom.

Bedstefar har Alzheimers.

Personer med Alzheimers glemmer en masse ting.

Jeg glemmer at lave mine lektier eller børste mine tænder,

men med bedstefar er det noget andet.

Han glemmer i bund og grund alt.

Mine forældre vil sende ham på plejehjem,

men det vil bare gøre tingene værre.

Så jeg tager ham med på en rejse til Venedig, så han kan få det bedre.

Han husker meget om Venedig,

selvom det er 100 år siden,

at han og bedstemor tog på bryllupsrejse der.

Hej, mor. Hej, far.

Bedstefar og jeg har det rigtig godt.

Og jeg tog min inhalator med, så bliv ikke bange.

Vi spiser morgenmad på toget nu.

Bedstefar, vil du sige noget?

- Til hvem? - Mor og far.

Hej?

Vi har det rigtig godt.

Der er ikke nogen. Lav pølser på dem.

Ja. Lav pølser på dem. Vi ses i morgen.

Eller måske i overmorgen.

- Elsker jer. - Farvel!

Farvel!

Hvor skal du hen?

Til toilettet.

Okay.

Lort! Bedstefar!

FAR

Bedstefar!

Det er os. Min bedstefar Amadeus og mig.

Jeg tror, jeg forstår, hvorfor bedstefar er sådan.

Mor og far tilbringer hele deres liv med at tænke på, hvad der måske vil ske

på arbejde, med det nye hus, med mig,

eller gennemgå fortiden om og om igen.

Men nogle gange er det bedst at fokusere på, hvad der sker nu.

Det hele startede, da bedstemor døde.

Margaret var

helt bestemt en af de mest glamourøse kvinder i vores lille samfund.

Tror du, de vil brænde hende?

Hvem?

Din bedstemor, dumme.

Er du vanvittig? Aldrig.

Så vil hun bare blive spist af orme.

Min bedstemor er i en kiste.

De kan tygge gennem kister.

Skarpe små ormetænder.

Ja.

Kan vi skifte emne?

Hvordan er England? Fik du nye venner?

Ikke rigtigt.

Mødte du dronningen?

Ja.

Jeg skulle hilse.

Margarets død efterlader os alle med et stort hul i vores hjerter.

Men så længe en person lever i vores minder,

glemmes hun aldrig. Hun bliver aldrig glemt.

Amadeus vil nu sige et par ord.

Tak.

Min Maggie var bare vidunderlig.

Hun havde det største hjerte

og bryster.

Store, smukke bryster.

Hun grinte altid af mine dumme jokes.

Lige til enden.

Hvilke frugter giver mælk?

Meloner.

Jeg spiste altid hendes æbletærte.

I ved,

den med kanelskorpe og sprøjtet fløde.

Hun havde ikke lavet den i årevis.

Det ved jeg.

Faktisk var jeg aldrig vild med den tærte.

Men jeg spiste den altid, når hun lavede den.

Fordi folk er bare dyr.

Vanedyr.

Jeg ville have elsket noget anderledes.

Frugtkage, måske? Nej.

Jeg kan ikke lide frugtkage.

Pecan-tærte, måske?

Eller, hvad hedder de...

Flødeboller.

De laver de bedste flødeboller nede i...

Krydset der...

Hvor... Det er et nyt hus...

De gjorde et eller andet med huset...

De maste det ind...

Jeg ved ikke...

De... Rend mig i røven.

Rend mig i røven.

Men jeg ville elske et stykke af den tærte nu.

Min elskede Elizabeth.

Elizabeth?

Det er hans mor.

Nick, jeg håber, du en dag vil finde en kvinde,

som er lige så vidunderlig, som din mor var for mig.

Hvad skal jeg gøre uden dig?

Arrivederci, min elskede.

Arrivederci.

Bedstemor.

Efter begravelsen

spurgte far bedstefar, om han ville bo med os i England.

Men bedstefar ville ikke.

Han sagde, at han ikke kunne efterlade bedstemor alene.

Så vi tog tilbage til England uden bedstefar.

Men tre måneder senere

ringede bedstefar

og fortalte far, at han ikke kunne huske vejen til kirkegården mere.

DYRLÆGE

Tildy!

Min lille principessa!

Den tager jeg.

Jeg har set den fyr før.

Kom ind.

Sæt dig der.

Okay.

- Vil du have en småkage? - Ja.

Tog du bussen?

Nej, vi bor i England nu, husker du det?

Det ved jeg!

Bedstefar...

Hvorfor har du mælk på dine boghylder?

Der er ikke mere plads i opvaskemaskinen.

Margaret! Maggie! Din søn er her!

Far.

Mor er her ikke.

Det ved jeg.

Selvfølgelig.

Det er vane.

Leder du efter noget?

Hvor er Roberta?

- Roberta? - Din husholderske.

Jeg fyrede hende.

Fyrede du hende?

Hvorfor gjorde du det?

Hun stjal fra mig.

Hvad tog hun?

Din søsters smykker.

Far, jeg har ikke en søster.

Men du har altid ønsket en, ikke?

Er det smykkerne, du taler om?

De er der alle.

Jeg er glad for, hun afleverede dem.

Kaffe?

Skal du ikke have dem låst inde et sted?

Skat, hvis russerne kom,

vil man ikke have sin pistol låst inde.

Det er ikke en rigtig pistol.

Se her.

Har du mælk?

Okay. Sort, så.

Manner.

Far!

Er du blevet fuldkommen vanvittig?

Aflevér!

Er du blevet fuldkommen vanvittig?

Hvor fik du den?

Ikke i slikbutikken, det er helt sikkert.

Skat, er du okay?

- Ja. - Manner.

Jeg har en idé.

Hvorfor kommer du ikke tilbage og bor hos os et stykke tid?

Ja!

Kun hvis du har noget, du vil have mig til at lave.

Der vil være masser af ting for dig at gøre.

Ikke, skat?

Vi kan få bedstefar til at hjælpe med haven.

Vi vil bare have dig hjem igen.

Men jeg skal...

Jeg skal tage nogle af mine...

- Det her. - Ja.

Det.

Du kan tage, hvad end du vil have, med.

Jeg arrangerer en shippingcontainer eller noget.

Bare... Ingen pistoler, okay?

Og Cindy er okay med det?

Hvem?

- Din mor. - Åh, Sarah.

Mor vil være okay med det. Det lover jeg.

Du har dit eget en suite badeværelse, Amadeus,

og jeg lagde nye håndklæder til dig på sengen.

Og du kan gå til skolen med mig.

Jeg er lige tværs over gangen.

- Hvor er Jack? - Hvem er Jack?

Min hund.

Er han bundet udenfor? Han kan ikke lide at være bundet.

Jack døde.

Sidste jul, ikke?

Værsgo. Du kan få Benny i stedet for.

Han er virkelig blød.

Og han lugter ikke halvt så slemt, som Jack gjorde.

Skat, det er latterligt. Jeg skal gå. Jeg har et møde.

- Jeg kan ikke misse det. - Jeg kommer for sent.

Jeg har en pitch her i eftermiddag.

Jeg er ved at nå grænsen.

Jeg kan ikke misse det møde.

Du lovede, du ville flytte til England for min karriere, ikke?

Det var aftalen.