The first 200 lines.
Tidligere ...
- J.T.? - Han dør vel ikke?
- Blå kode! - Hallo! Hvad så?
- Jeg troede, du var død. - Aldrig i livet.
Vi reddede din vens liv. Mere siger vi ikke.
- Medmindre I hjælper os. - Med hvad?
I en verden, hvor man skaber uhyrer, ved I nok, at der er værre ting.
- Vi ved, hvad I kan gøre, - Vi har brug for jeres hjælp.
- Hvad siger du til Thomas' tilbud? - Jeg vil ikke tænke på det.
Jeg vil bare være sammen med dig.
- Du kommer for sent. - Undskyld.
Det er længe siden, jeg blev forvandlet.
Jeg havde næsten glemt, hvordan man gør.
- Der er kun gået to måneder. - Jeg har ikke savnet det.
Det er trist, at vi må gøre alt det her for at kunne ses.
Bebrejd jobbet, ikke udyrene. Og trafikken.
- Hvor lang tid har du? - Hvor længe holder du ud?
- Godmorgen. - Godmorgen.
- Hvad er det her? - Et stetoskop.
Gik du glip af det kapitel? Det er en gave.
Så du ikke bruger udyrsanserne til at tage pulsen.
Du må ikke blive afsløret, når du er tilbage på jobbet, doktor Keller.
Lyder det ikke mærkeligt? Doktor Keller?
Det lyder perfekt. Normalt. Du har arbejdet hårdt for at blive genansat.
Du fortjener at få dit liv tilbage.
- Vi fortjener det. - Næsten for godt til at være sandt.
Jeg venter bare på, at der sker noget.
- Der er gået to måneder siden Gabe. - Jeg ved det.
Du er bekymret over, hvad agenterne sagde.
- Det der om værre trusler. - Nej. Jeg ved det ikke. Måske.
Kom nu, Catherine. Hvis det var sandt, havde vi vidst det nu.
Vi har ofret nok. Vi behøver ikke ofre mere.
Vi har hinanden og vores fremtid. En normal fremtid, ikke?
Jeg vil ikke risikere at miste det igen.
Heller ikke jeg.
Jeg elsker vores liv sammen.
Vær ikke bange for, at noget ødelægger det. Det tillader vi ikke.
Jeg tillader det ikke.
Glem det nu ikke. Klokken ni, Ciel Magnifique. Vi har meget at fejre.
Jeg kommer lige fra arbejde. Sig til J.T. , at jeg tænker på ham.
Undskyld ...
- Velkommen tilbage, professor. - Tak...
Det er ...
Det er rart at være tilbage.
Undskyld mig.
Det var den første dag. Selvfølgelig var du nervøs.
Angrebet var traumatisk for dig.
Der er kun gået et par måneder. Vær tålmodig.
Hold op med at ringe.
Lægerne siger, at du skal samle kræfter.
Jeg vil ikke være med, hvis I ikke har noget specifikt.
- Hvem er det? - Agent Thomas.
Okay. Du er ikke klar til at undervise. Hvad med frokost?
Det sagde I sidst, men I havde ingenting.
Spil ikke på min samvittighed, bare fordi I reddede J.T.
Jeg bestemmer selv, hvornår Vincent skal vide noget. Hold ham udenfor.
- Hvordan har J.T. det? - Bedre, end han selv tror.
Jeg prøver at hjælpe ham, men der er en grænse.
Jeg er ikke tålmodig med neurotikere.
- Han døde næsten... - Ja, men det gjorde han ikke.
Han mistede meget blod, og blev meget svag.
Men han burde have det bedre nu. Der er noget, der holder ham tilbage.
- Jeg vil gerne have mit liv tilbage. - Det er ventetiden værd.
Hvor skal du hen? Har vi ikke en sag?
Jo, men de agenter tror, at de har noget.
Du siger, at du ikke vil indblandes, men alligevel bliver du det.
Nogle gange er det, som om du savner at slås mod udyr.
Det er latterligt.
Det gør jeg måske. Lidt.
Jeg savner ikke faren, eller hvor meget af mit liv -
- jeg har måttet opgive de sidste to år, men på den anden side -
- savner jeg at være en del af noget større.
- Det er uventet svært at give slip. - Det er ikke sværere for Vincent.
Han bliver skør, hvis han finder ud af, at du bedrager ham. Du forstår.
Det sidste, jeg vil gøre, er at sætte det, vi har, på spil.
Eller sætte Vincents liv på spil.
Jeg kan ikke slippe følelsen af, at vi er skabt til større formål.
At jeg bør være en del af noget større.
- Hvor er Keller? - Samme svar.
- Jeg ulejliger ham ikke unødvendigt. - Hun vil ført se, hvad vi har.
- Hvis vi bestemmer os for det. - I er allerede indblandet.
Tror du, at vi reddede din ven af venlighed?
I reddede J.T., før I bad os om hjælp.
- Vi gik med til at tænke over det. - Folk dør. Uskyldige i hele byen.
Nogen eller noget står bag det, og I vil tænke over det?
Ja. Jeg har været med før, og det ender ikke altid godt.
Vi har risikeret vores liv tilstrækkelig ofte. Især Vincent.
Vi risikerer også noget. Vores job, vores ry.
Kun viceministeren ved det, og han lader os kun fortsætte -
- så længe ingen her i lokalet eller uden for får noget at vide.
Se lige her.
Amsterdam, 145th Street.
En mand havner i slagsmål, falder ti etager ned og brækker kun armen.
Morningside, en rasende bilist vælter en bil med sine bare næver.
Rikers, en fange flipper ud, sparker en forstærket celledør op.
- Og slår to vagter ihjel. - Det kan være et nyt gadestof.
Det er ikke gadestoffer. Så meget ved du.
Nogen får almindelige mennesker -
- til at at gøre utrolige ting. Umulige ting.
De gør dem til forsøgskaniner og tester deres grænser.
Hvem der står bag og hvorfor? Det ved vi ikke.
Vi ved, at mønstret tager til.
Det sker oftere. Alt for mange bliver ramt.
Og de skader andre mennesker eller dør på grund af det.
- Jeg ved ikke, hvad I vil høre. - Sig, at I vil hjælpe os.
Sig, at Vincent vil hjælpe os. Vi har brug for ham til at stoppe det.
Jeg har brug for beviser, før jeg viser ham det her.
Jeg er den eneste her, der vil redde hans liv.
- Hej! - Hej.
Hvad laver du her, McBeastie? Skal du ikke lege læge eller sådan noget?
Jeg vil ikke komme for sent den første dag.
Husker du æsken, jeg bad dig gemme, før jeg tog til Afghanistan?
- Din mors ting? Ja. - Må jeg se den?
Selvfølgelig. Jeg skal bare huske, hvor jeg lagde den.
- Har du stadig brug for den? - Stokken? Ja.
Du vil vel ikke have, at jeg falder og knækker nakken?
Hvordan gik det med undervisningen?
Her er den. Værsgo.
- Det er da den, ikke? - Jo.
Hvad leder du efter?
Min mors forlovelsesring.
Jeg vil fri til Catherine.
- Vil du prøve den? - Nej.
- Tak, jeg er ikke klar til den. - Det burde du være.
Især efter alt det, I har været igennem.
Rolig, vi vænner os til at være normale.
Hvor er du smuk, Heather.
- Kan du lide den? - Mere end den forrige.
Den, jeg lige prøvede -
- eller den, jeg bar, da jeg hørte, at Vincent var et udyr?
Bare fordi du ved det, behøver alle ikke vide det.
Undskyld. Jeg er ved at vænne mig til det.
Men jeg er glad for, at jeg ved det, Cat. Det er lidt uhyggeligt.
Men nu behøver du ikke holde det hemmeligt mere.
Det er godt, at du ved det.
Men du må holde det hemmeligt, selv for din forlovede. Det ved du vel?
- Ja, det ved jeg. - Okay.
Før eller senere må jeg jo sige det.
Ellers ville jeg lyve for ham. Jeg vil have, at I skal mødes.
Bare han behandler dig godt.
Ellers sender jeg din kæreste efter ham.
- Heather! - Er det ikke et frynsegode?
NY TRUSSEL. MØD OS HOS DHS.
- Er alt i orden? - Ja.
Det er en sag, jeg arbejder på. Der kan være et spor.
- Finder du tilbage til hotellet? - Ja.
-Det er fint. - Tak! Jeg ringer til dig.
Og han er mit frynsegode, ikke dit.
Martin til hovedskaden på stue fire. Vi sender et brud ned til ortopædisk.
- Vi har flere skader på vej. - Undskyld.
Er du fødselslæge? Du skal til stue tre.
- Jackson er i fem. - Undskyld.
Doktor Keller, den nye akutlæge.
- Jeg skulle melde mig her. - Jeg hørte noget om det. Vent.
Er du ikke krigshelten, som alle jagtede?
Jeg blev renset. Nogen prøvede at narre mig.
Velkommen til New York Gen. Her må du knokle røven ud af bukserne.
Vi har en indkommende byggeulykke. Et stillads kollapsede.
Udskriv eller indlæg, vi har brug for sengepladser!
En ting til. Stopper vagterne til tiden her?
Jeg har en middag med min kæreste i aften.
Jeg skal endelig fri, så ...
Gør det ikke. Her er der ingen, der er gift længe.
Flot stetoskop! Meget skinnende.
Hej. Nej, det er fint. Bliv siddende.
- Sidder du godt her? - Mig? Ja.
- Fint. - Fedt.
Ja ...
- Alt er i orden. - Træk vejret, J.T.
- Små skridt, ikke? - Jo, men det er ... svært.
- Jeg burde ikke engang sidde her. - Du er nødt til at begynde at gå ud.
- Jeg mener at være i live. - Begynd nu ikke på det.
Jeg har gennemgået min journal.
Jeg burde ikke have overlevet. Jeg burde være død.
Men du er ikke død.
Takket være den skøre medicin. Det giver ingen mening.
Så er vi i gang.
Hvad hvis jeg ikke skal være her? Hvad skal jeg gøre?
Ved du, hvad du skal gøre? Rejs dig fra potten og vær en mand.
Der skete noget frygteligt.
Du var tæt på at dø. Det er surt, men du lever.
Det er en velsignelse, du spilder ved at lede efter manden med leen.
- Folk kigger. - Jeg er ligeglad. Jeg har fået nok.
Jeg kan lide dig. Jeg har taget mig af dig, men nu er det nok.
Du må komme over det. Du må finde ud af det.
Gud begår ikke fejl. Du er her. Find ud af hvorfor, for fanden.
FØLGER OP MED DHS. SIG IKKE NOGET TIL VINCENT.
Ingen slår Tyler i noget.
Han er Wall Streets store stjerneskud.
- Det var sådan, vi fik alt det her. - Men han ændrede sig. Hvordan?
Jeg ved det ikke.
Han blev pludselig mere ... aggressiv.
Mere ambitiøs. Natten over. Han har altid været energisk.
Han ville gøre hvad som helst for at nå til tops, men ...
- Men hvad? - Han blev nærmest en anden person.
En, jeg ikke genkendte. Han begyndte at arbejde uafbrudt.
Så begyndte han at slås med alle, der kom i vejen for ham.
Han blev anholdt for trusler, men slog to vagter ud og brød ud.
Hvordan kunne han gøre det? Jeg forstår det ikke. Det er ikke Tyler.
Hvad sker der med ham?
No comments yet. Be the first to leave one.