Nazi Megastructures

Berlin, Nazitysklands hovedstad og Hitlers magtbase.

Byen i centrum af Hitlers imperium, som skulle overgå romernes.

Adolf Hitler betragtede sig selv som arkitekt.

Men så kommer russerne, og Hitler må gøre Berlin beredt til kamp.

Det gjaldt om at hæve de kraftigste kanoner over byens tage.

Byen bliver en fæstning.

Og nedgravet i dens hjerte ligger førerbunkeren.

Den bliver Hitlers sidste skanse.

En million russiske soldater -

- naziforsvarsværker i fem lag og et slag, der afgør verdens fremtid.

Dette er historien om Fæstning Berlin.

Anden verdenskrigs største byggeprojekter -

skulle sikre Hitler verdensherredømmet.

Nu står de som dystre påmindelser om Førerens militære ambitioner.

Her er hemmelighederne bag nazisternes megakonstruktioner.

Den 28. april 1945.

Den Røde Hærs tanks ruller gennem det krigshærgede Berlin.

Tyske tropper, mange er blot børn, ligger på lur -

- for at forsvare deres by mod de russiske horder.

Den 18-årige soldat Dieter Borkowski bliver øjenvidne til begivenhederne.

Over hele byen er der påmindelser om nazihovedstadens sidste dage.

Historiker Michael Dempsey har i mange år stykket brikkerne sammen.

Slaget om Berlin antog et omfang, som vi knap kan forestille os.

Over en million sovjetsoldater rykker ind i byen -

som under 100.000 forsvarer.

Omfanget og intensiteten af slaget om Berlin -

- ville være ubegribelige uden dokumentationen.

Bare ti år tidligere i 1935 var billedet et ganske andet.

Berlin var sæde for nazimagten.

En kosmopolitansk verdensby og en af Europas kulturhovedstæder.

Hitler og hans arkitekt Albert Speer havde iværksat et ambitiøst byggeri -

der skulle forvandle Berlins skyline.

Adolf Hitler betragtede sig selv som lidt af en kunstner og arkitekt.

Han opfattede sig selv som højkulturel.

Kolossale regeringsbygninger, lufthavne og stadioner -

- blev alle fremvist under de olympiske lege i 1936.

Hitler havde endnu større planer for hovedstaden.

Det skulle være centrum i et tusindårsrige -

- der ville matche romerriget i omfang og levetid.

Hitlers nyskabte Berlin med store kupler og enorme boulevarder -

- bygningsværker i overstørrelse, det er en del af den tyske psyke.

Hitler lægger fundamentet til sit tusindårsrige -

ved at erobre store dele af Europa.

Men britiske og amerikanske tropper går i 1944 i land i Frankrig -

og rykker frem vestfra.

Østpå slår russerne tilbage fra Stalingrad -

- indtil de krydser Oder-floden og står 48 km fra Berlin og Hitler.

De allierede er tæt på at afslutte anden verdenskrig i Europa.

Slaget langs floden kan afgøre Tysklands skæbne.

Alle de våben, I har, er de sidste, vi har.

I må kæmpe fanatisk for at stoppe den russiske offensiv.

Hitler vil aldrig overgive sig.

Han er ekstremernes mand.

Det er enten tusindårsriget eller det totale ragnarok.

Der er ingen mellemvej, som han ser det.

Føreren klynger sig til håbet om, at et vidundervåben vender krigen.

For at købe tid holder han stand i Berlin -

- hvor han skaber en borg af beton og stål -

- og befaler alle tyskere at forsvare den til døden.

Selvfølgelig bliver hovedstaden Berlin en fæstning -

da den er Hitlers sidste skanse.

Hitler vil indeslutte Berlin i fem lag af drabelige konstruktioner.

Første forhindring er 59 kilometer med tankgrave i Seelower Höhen.

En ydre forsvarsring, der inkluderer Teltow-kanalen -

- en inderring ved nazihøjborgen Tempelhof Lufthavn -

- tre enorme flaktårne, et sidste lag af vandveje -

og så fæstningens kerne, citadellet.

Det er her, Rigsdagen og Hitlers bunker ligger.

En parkeringsplads i Berlin, vel nok verdens mest interessante -

da det var her, Hitlers bunker lå.

Otte meter under denne p-plads ligger resterne af førerbunkeren.

De allierede ville ødelægge den, så den ikke blev en nazihelligdom -

men den var for solid.

Det var først i 1988 -

- at toppen af betonkassen blev brudt ned efter et halvt års arbejde.

Historien om dens opførelse og Fæstning Berlin -

- begynder med allierede luftangreb på hovedstaden.

Føreren føler sig ikke længere sikker.

Hitler har altid været besat af at være under jorden.

Det går tilbage til hans skyttegravsoplevelser.

Overlevende fra første verdenskrig føler sig ofte trygge under jorden.

Nazisterne begraver førerbunkeren dybt under kanslerboligens haver.

Der er 13 små rum fordelt på to etager.

Hitlers rum er i den nederste sektion med mest beskyttelse.

40 kilometer syd for Berlin, i byen Zossen -

- liggerne resterne af et andet nazianlæg -

- der giver et enestående indblik i Hitlers bunker.

Tidligere eskadronchef Nigel Dunkley er ekspert i Berlins fald.

Vi befinder os nu i bunkeranlægget Zossen-Wünsdorf.

Anlægget blev bygget af det samme firma, der byggede Hitlers bunker.

Det er det sidste, vi har i Berlin og omkreds -

- som har den samme konstruktion og atmosfære som Hitlers bunker.

Bunkerne dækker et område på næsten 5000 km².

Det var kommunikationscenter for det tyske militær, nazisternes Pentagon.

For at beskytte det mod luftangreb begravede de det 18 m under jorden -

- og gjorde taget ugennemtrængeligt. Det ville Hitler også have.

Det er tre meter beton armeret med stålstænger.

Hitler havde 4,5 meter armeret beton over sin bunker -

- som beskyttede ham mod alt, hvad der kunne bruges mod ham.

Hitlers bunker ligger i fæstningens midte omgivet af vand som en borg.

Spree-floden og Landwehr-kanalen omløber citadellet som en voldgrav.

Det næste lag er de tre flaktårne.

15 meter høje fæstninger med hver 20 antiluftskytsvåben.

Kun ét står endnu, og der er begrænset adgang til dets indre.

Den lokale guide Sion Davies er ekspert i dets konstruktion.

Vi står i den eneste overlevende side af flaktårnet, nordsiden.

Men den giver os et godt indtryk af bygningens omfang.

Flåktårnene bliver hurtigt Berlins vigtigste forsvarsværker.

De kommer i brug, da de allierede styrker begynder at bombe byen.

Ved det første britiske luftangreb var Berlin ret ubeskyttet -

- fordi nazisterne traditionelt ikke havde troet -

- at briterne eller nogen andre ville få held til at bombe Tyskland.

Hitler må bevare Berlin som den fremtidige hovedstad i hans imperium.

Nazisterne iværksatte straks et byggeprogram -

- og opførte beskyttelsesrum og fæstningsværker -

- for at beskytte byerne mod fremtidige bombeangreb -

og det involverede Hitler sig i.

Flaktårnenes udformning er udtænkt af Hitler -

- som hyrer sin yndlingsarkitekt til at forestå projektet, Albert Speer.

Sådan ser jeg de nye flaktårne. Er planerne gennemførlige?

Ja, selvfølgelig. De er ugennemtrængelige -

- og vil bevogte vores nye, skønne by i århundreder.

Speer er en interessant figur -

- fordi han tror på Hitler og det, som nazisterne repræsenterer -

- men samtidig er utrolig dygtig, begavet og motiveret.

Hitlers tegninger kræver over 100.000 tons beton og stål.

Hver dag fragtes 3700 tons til Berlin bare for at bygge flaktårnene.

Togplanerne ændres for gøre plads til den evige tilstrømning af materialer.

Trods deres omfang opføres hver af bastionerne på blot otte måneder.

Flaktårnenes formål var at hæve de kraftigste tyske kanoner -

- over byens tage, så de fik det bedst mulige skudfelt.

Den kvadratiske bygning har fire tårne med to 128 mm antiluftkanoner.

Kraftige våben bygget til at nedskyde allierede bombefly.

Men når russerne kommer, vil kanonerne pege ned i gaderne.

En af soldaterne, der bemandede tårnkanonerne var Dieter Borkowski -

som førte dagbog over sine bedrifter.

- Giv agt! - Heil Hitler!

I 1945 -

- var det typisk teenagere som Dieter, der måtte forsvare Berlin.

- Kan jeg hjælpe Dem? - Jeg skal søge om weekendorlov.

- Jeg skal besøge min mor. - Deres navn?

- Dieter Borkowski - Næsten som mit. Inge Dombrowski.

- Hvor er De fra? - Jeg er fra Berlin.

Som blot 18-årig har Dieter aldrig kendt andet end Nazityskland.

Snart må han forsvare sin familie, sin fører og sin nation.

I februar 1945 planlægger russerne ved Oder-floden angrebet på Berlin -

- mens der støder forstærkning til fra Rusland.

De allierede sender bombefly -

- for at jævne Berlin med jorden og afhjælpe russernes invasion.

Fra denne højde kan vi se til den nordlige indfaldsvej til Berlin.

Og antiluftskytset kunne selvfølgelig pege i en hvilken som helst retning -

- som de fjendtlige bombefly skulle vælge at flyve ind over Berlin.

Fra flaktårnenes toppe beskød antiluftskytter de allierede fly.

Med kanoner med en skudvidde på 13 km kan de dække 360 grader.

Selve våbnenes kraft må indregnes i bygningskonstruktionen.

Hvert affyrede skud skabte et tryk på bygningen på omkring 40 tons.

De allierede bombefly rammer flaktårnene adskillige gange -

men Albert Speers konstruktion virker.

Materialemængden i sig selv gør dem umulige at ødelægge.

Manden med ansvaret for resterne af tårnene er Sascha Kiel.

Her kan man virkelig se, hvor tyk muren var.

Her er to meter beton, og jeg står inde i muren.

Forestil jer, at loftet er dobbelt så tykt, over fire meter armeret beton.

Byen bombes konstant, og berlinerne søger i sikkerhed i de enorme tårne.

Over 15.000 stimler sammen i hvert af dem.

I citadellet søger Hitler også ly.

Han er nødt til at flytte kommandocentralen under jorden -

i sikkerhed i hans bunker.

Hitler vil kæmpe til det sidste og vil ikke forlade Berlin.

Han vil forskanse sig i bunkeren til den bitre ende.

Nazieliten har adgang til andre beskyttelsesrum.

Vi er i et "luftschutzraum", et beskyttelsesrum mod luftangreb.

Det er et af de mindre, men det ville være fyldt i slutningen af krigen.

Her er en lettere humoristisk vægudsmykning -

- men det gør måske stedet lidt mere hjemligt.

Efter luftangrebene kom berlinerne ud -

- og fandt deres skønne by bombet til ukendelighed.

Ser man billeder fra Berlin i 1945, er det en dommedagsverden.

En verden af ruiner, hvor der knap nok er en intakt vinduesrude tilbage.

Der er murbrokker overalt, uhyggeligt afmagrede mennesker -

- sygdom og kloakindhold i gaderne. En storby, der allerede er ødelagt -

- inden sovjetrusserne er kommet inden for skudvidde.

Berlinerne frygter de fremrykkende russere, der har et skrækkeligt ry.

Tidligere i krigen var nazihæren nået helt til Moskvas byporte -

- og havde begået grusomheder mod folk undervejs.

Men da krigen vendte, og russerne rykkede frem til Berlins bygrænse -

havde de kun én ting i hovedet.

Sovjethæren havde kæmpet sig gennem områder -

- fra Stalingrad til Berlin og set, hvad nazisoldaterne havde gjort -

- undervejs i de territorier, som det tyske rige havde besat.

Og da de nåede frem, ville de have hævn.

Flygtninge østfra kommer til byen -

- med beretninger om, hvad der venter berlinerne.

Stille!

- Hvad sagde hun? - Ikke noget.

Lyv ikke for mig!

Hun sagde, at når russerne kommer -

- bliver vi ført til Sibiriens miner, og de gør vores kvinder til ludere.

Marts 1945. Efter at have ligget i lejr ved Oder i to måneder -

- har russerne oplagret over syv mio. Granater til beskydning af Berlin.