Jo Koy: Live from the Los Angeles Forum

EN COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Los Angeles, er I klar?

DIREKTE FRA

Mine damer og herrer...

Jo Koy!

Vi klarede det, Los Angeles!

Det har jeg ventet længe på.

Vi er i Forum!

Endelig! Efter to år!

Det værste var, jeg ikke kan lave andet

end stand-up. Da de tog det fra mig,

så jeg på min søn, og sagde:

"Joe, det er det eneste, jeg kan!"

"Vi dør af sult."

Men lad os dø af grin, mens vi sulter.

Det var frygteligt! Men nu er vi tilbage.

Alle har det sjovt. Vi har fuldt hus!

Der sidder to personer med maske på. Det gør ingenting.

Det er jeres valg. Jeg vil ikke gøre grin med jer.

I må ikke aflyse mig!

Jeg har min egen mening om det.

Bare behold masken på i aften.

I bliver sikkert smittet alligevel.

JOKOY - SJOVT ER SJOVT

Ingen sidder to meter fra hinanden.

I sidder lige ved siden af en person, som griner sådan her...

I har maske på.

Jeg hadede den åndssvage maske.

I må ikke ikke misforstå mig. Alle var bange, alle gik med en.

Jeg mindes den tid, fordi jeg var lukket inde i to år.

Nu kan jeg ikke tale om andet.

Vi var bange allesammen! Vi havde kun masken til at beskytte os.

Vi husker alle den periode, hvor vi så TV,

og pludselig sagde de i nyhederne:

"Sidste nyt! Folk dør overalt!"

"Se denne filmoptagelse!" Så viste de en fyr i Asien,

som faldt om. To mænd i beskyttelsestøj

kom ind, og sagde: "Åh gud!

"Vi kommer tilbage, og fortæller jer, hvad I skal gøre."

Hvad fanden sker der?

Så kom de tilbage: "Nu skal I høre, hvad I skal gøre.

Sæt en papirfirkant over munden.

Så skal det nok gå." Er det rigtigt? "Ja."

"Fyld jeres køleskabe. Vi ved ikke, hvor længe det varer."

Hvad fanden sker der?

Jeg fyldte mit køleskab op til to uger.

Jeg troede, det ville være slut efter to uger.

Mange fædre troede, det ville være slut på to uger.

Men det varede sgu i to år!

Og min søn spiser så meget, at vi løb tør for mad på fire dage!

Jeg taler vist på alle fædres vegne.

Vi følte os som helte, når vi løb tør for mad.

Vi følte os som helte.

Alle fædre sagde til deres familier:

"Jeg henter mad til familien."

"Jeg vil sætte mit liv i fare for at hente

macaroni & cheese til familien

og peanut butter og syltetøj i samme glas."

"Bare giv mig en maske."

I gik med den skide maske.

Vi gik allesammen med maske!

Vi ved ikke, om den beskyttede os.

Men det gik op for os...

Det gik op for mig...

Da jeg tog masken på for første gang,

opdagede jeg, at jeg havde dårlig ånde.

Hold da kæft!

Jeg har aldrig lugtet min ånde på den måde før.

Jeg tror, jeg taler på manges vegne herinde.

Det var første gang, vi kunne lugte vores egen ånde.

Og dem, der sidder herinde med maske på,

tænker sikkert: "Jeg ved, hvad han mener." Ja!

Kan I huske, da I begyndte at gå med maske?

Jeg kan huske, jeg havde den på. Jeg stod i en butik.

Der stod en person ved siden af mig. Jeg kunne lugte det.

Jeg tænkte:

"Han har sikkert huller i tænderne!"

Jeg var ved at brække mig.

"Undskyld mig."

Så gik jeg tilbage til min bil. Jeg kunne stadig lugte det.

Så tænkte jeg: "Lort! Var det mig?"

"Var det mig?"

Den åndssvage maske. Jeg hader den!

Men jeg kan også godt lide den, for nu renser jeg mine tænder hele tiden.

Når folk med masker på siger...

Ved I, hvad det er?

Du har en kotelet i kindtanden.

Få fat i den.

Den er ved at dø.

For at være ærlig var den første måned den værste.

Vi opførte os ens allesammen. Det var skræmmende!

Fuck. Husker I første gang, I gik sådan her?

Ingen ville sidde på række med andre.

2 meter er ikke nok! 20 meter!

Man går ned af gangen og ser en anden person gå ned ad den.

"Undskyld mig!"

"Undskyld, jeg må bede dig holde 2 meters afstand."

"Jeg taler til dig!"

"Vær nu sød."

Det var den første måned. Vi var bange allesammen.

I skal ikke spille hårde!

Man skulle undgå at nyse den måned.

Kan I huske den måned?

I holdt nyset tilbage.

"Nej!"

"Nej!" Man ser sådan ud under masken.

"Nej!"

Hvad skete der, når man nøs?

"Superspreder!"

"Han er en superspreder!"

"Nej!"

"Min kæreste har katte!"

"Jeg er allergisk over for katte!"

Efter 11 måneder var vi ligeglade med det hele.

11 måneder!

Så tænkte vi: "Jeg dropper masken."

Kan I huske det? Vi gik bare rundt.

Hvis man skulle nyse, gjorde man det under masken.

Så tørrede man bussemændene af med masken.

"Lortemaske!"

"Lortemaske!"

"Nu har jeg gået med den i 11 måneder. Den har kun en snor tilbage."

Jeg vil nyse flere gange.

Jeg vil nyse 11 gange.

Jeg nyser altid mere end en gang.

Jeg kan huske, da jeg var på Home Depot. Jeg nøs.

Lort. En bussemand fløj op.

En bussemand ramte mit øre.

Jeg tog masken af. Jeg så ud som i en pornofilm...

"Fandens også..."

"Der er godt nok meget!"

Mænd, hvis jeres koner ser på jer nu,

og spørger, hvad jeg mener,

skal I ikke sige noget.

Bare lad som ingenting.

"Jeg ved ikke, hvorfor de griner. Det er mærkeligt."

"Jeg ved ikke, hvad han taler om."

I skal ikke svare med det samme! Ellers er jeres aften ødelagt.

Det vil ødelægge turen i byen med kæresten.

"Hvad mener han?"

"Jeg taler om, når mænd kommer samtidig under gruppesex."

"Når elleve mænd kommer samtidig...

Og hun bare tager imod det."

"Hvad fanden ser du,

mens jeg er på arbejde, din klammert?"

"Du er syg i hovedet!"

Nu skal du lyve. "Nej, nej, nej!"

Du er nødt til at lyve. "Jeg Googlede...

En blomsterbuket til dig en dag

og stavede forkert."

Jeg starter mange af mine jokes med: "Kan I huske dengang?"

Kan I huske, hvad sundhedsstyrelsen sagde?

"Hvis du har problemer med lungerne eller din vejrtrækning,

så sig det til sikkerhedsvagten i den bygning, du skal ind i.

Så skal de nok lukke dig ind uden maske."

Jeg tænkte: "Det prøver jeg sgu."

"Lige nu!"

Jeg gik hen til bygningen.

Vagten stoppede mig. "Undskyld, men du skal have maske på."

Og jeg tænkte: "Øh! Mmm...".

"Jeg lider af...

En lungesygdom,

så jeg må ikke have maske på."

Så sagde han: "Hvilken lungesygdom har du,

som forhindrer dig i at have maske på?"

Jeg sagde... Det er en sand historie.

"Jeg troede ikke, du måtte spørge om det."

Han sagde: "Nej. Vi skal spørge dig om det."

"Så vi kan afgøre, om du må komme ind."

Jeg sagde: "Okay. Jeg lider af...

Søvnapnø."

Bare det virker!

Han spurgte: "Hvad er det?"

Jeg sagde: "Det er søvnforstyrrelser."

Når min hjerne falder i søvn,

gør mine lunger det også."

"Når min hjerne siger: 'Godnat', siger mine lunger: 'Vi ses!'"

"Og så ligger jeg der bare."

Så siger han: "Nå, hvad fanden..." Og jeg siger: "Ja, ikke?"

Jeg prøver at gå ind.

Så siger han: "Må jeg stille dig et par spørgsmål til?

Jeg tror dig, men jeg forstår det ikke.

Hvis du ikke sover hele natten,

og du ikke trækker vejret,

hvordan kan du så stå op næste dag

og tage på indkøbstur?"

"Det er da nemt nok", siger jeg. Jeg har en maskine,

der hjælper mig med at trække vejret, og sove om natten."

Så prøvede jeg at gå ind.

Men han sagde: "Jeg har lige et par spørgsmål til."

"Hvad vil du nu vide?"

"Hvad er dit spørgsmål?"

"Hvis maskinen hjælper dig med at trække vejret...

- Ja, maskinen hjælper mig. - Hvordan?

- Står den der bare? - Nej, den har et rør.

Et rør pumper luft i mine lunger, så jeg kan trække vejret.

Jeg må se at komme ind.

Lige et spørgsmål til.

Hvad vil du vide?

Hvordan bliver røret siddende på dit ansigt?"