Friheden

En af jer narrede mig.

I stjal min hest og mine penge.

Hør her, Juan. Det er en stor misforståelse.

- Det er ikke, hvad det ligner. - Hvad laver du?

- I skylder mig to millioner dollars! - Hør på mig!

Jeg er ikke dyrlæge.

Få dem til at fortælle, hvad de ved. Ellers får jeg jo ingen penge.

Simone, sig ikke noget!

Hvor er pengene?

- Simone, stop! - Jeg elsker dig.

Træd tilbage! Og du skal lade ham gå.

Du skal ikke skyde.

Du skal nok få dine penge og din hest!

Hold dig væk! Træd tilbage!

Du skyder ikke! Simone!

Du skyder ikke!

- Jeg har ham! - Nej!

Nej...

Nej. Nej!

Hvad fanden foregår der?

Juan, kom så!

Jeg har dig.

Juan, kom så!

Hold kæft, hvor var du god!

10, 11, 12. Værsågod.

- Simone. - Nej, Simone skal ikke have.

Jeg er gravid.

Tillykke.

Tænk, hvad vi kan gøre med en baby. Det er det perfekte cover.

Jacqueline, vores barn skal ikke vokse op på den måde.

- I stopper. - Vi skal leve et rigtigt liv nu.

Pøj med det.

Det er rasende dyrt at have et boliglån i banken.

Bankerne har hævet gebyrerne, selv om overskuddet sidste år -

var på hele 49,3 milliarder kroner.

Bankerne forklarer det med finanskrisen...

Det er ikke tørt, det der. Der er skum på.

Forbrugerrådet angriber bankerne...

- Du tørrer dem ikke ordentligt. - Du kommer for meget skum i.

- Det skal du bare tørre af. - Du bruger for meget opvaskemiddel.

- Fordi du har købt den billige. - Jeg prøver at spare.

Jeg er er træt af at spare og træt af, opvaskeren ikke fungerer.

Vi er der, hvor vi skændes om opvaskemiddel.

- Kan man det? - Ja, ja. Ork.

Om, hvor meget der skal i, og hvor meget det skummer.

Hvis skyld det er, at det skummer.

- Hvad fanden gør I? - Hvad?

Hvad gør du ved det med Erik? Du må jo gøre et eller andet.

Nej, desværre. Vi kan ikke hjælpe.

Men vi har jo købt en forsikring, hvor I sagde -

- at om vi så gik hjem og ødelagde maskinen selv -

- så ville den tekniske tilkøbsforsikring dække.

Ja, men med det forbehold, at du har monteret en drypbakke nedenunder.

- En drypbakke? - Ja.

- Men vi sælger dem faktisk. - Undskyld, men...

Det kan I da ikke tillade jer.

Det fremgår tydeligt, at der skal ligge en drypbakke under.

Det er der ikke, og så bevirker det jo...

Så I har lokket min kone til at købe det her stykke papir for 1200 kroner?

Jeg synes ikke, vi lokker. Vi informerer jo om drypbakken.

- Ellers så... - Nej, okay.

- Sorry. - Så...

- 1200 oveni? - Ja, det er noget lort.

En anden gang må du købe en drypbakke, ikke?

- Er der andet, jeg kan gøre? - Næ.

Fortsat god dag!

- En drypbakke? - Ja, det skulle der være.

Og det accepterede du bare? Jeg købte en forsikring.

Ja, men der stod i den, at der skulle have været installeret en drypbakke.

Jeg skulle selv være taget derind.

- Hvad skulle det have hjulpet? - Esther, der er mad!

Vi må bare købe en ny.

Så længe du ikke har et job, kan vi ikke bare lige købe en ny.

Jeg skal til jobsamtale i morgen. På Café Bastard som kok.

Ja, okay. Kaj, du skal slukke. Vi skal spise.

- Esther, der er mad! - Tak for opbakningen.

- Hvad vil du have, at jeg skal sige? - Det ved jeg ikke. Hvad siger man?

- Hvad er der? - Vi skal spise.

Kan du ikke komme første gang? Sæt tallerkenerne rundt.

Altså... "Du er en dygtig kok, skat."

Erik, hvis du så får det job -

- så går der tre måneder, og så er det ikke spændende nok.

Vel? Du har haft 17 jobs på 17 år.

Det har du. Du har spildt på maven.

- Spis, Kaj. - Kaj, du skal spise.

- Må jeg så spille bagefter? - En halv time, hvis du spiser.

Så spiser jeg kun halvdelen.

- Det er osso buco, far har lavet. - Det er alle børns livret.

Jeg skal bruge en ny computer. Den, jeg har, kan ikke starte nu.

Jeg vil gerne have en ny iPad. En rigtig en.

Der er meget, vi alle sammen gerne vil have.

I vil have en computer og en iPad, vi vil gerne have en opvaskemaskine.

- Far vil have et arbejde. - Lige nu vil jeg have grøntsagerne.

- Esther, gider du at give mig dem? - Kan du ikke selv nå?

Hvordan har din dag været?

- Hvorfor spørger du? - For at få indsigt i dit liv.

- Fordi vi er en familie. - Er vi det?

- Esther... - Okay, I får fem spørgsmål.

Så jeg dig bag på en scooter uden styrthjelm? Hvem var det med?

Gus. Fire tilbage.

- Er Gus din kæreste? - Min kæreste kører ikke scooter.

- Hvad kører han så? - Han kører pickup og hedder Patrick.

Hvorfor lader du, som om vi er fuldstændig ligegyldige for dig?

Jeg lader ikke som om. Tak for mad.

- Hvorfor cykler du ikke? - Den er flad igen.

- Så lap den. - Er det ikke en fars opgave?

Nej, det er at opdrage sine børn til at blive ansvarlige mennesker -

- der kan indgå i samfundet og tage beslutninger...

- Altså... - Bare lad hende være, ikke?

- Han er 23. - Er Esther ikke kun 17?

"Arbejder som:."

"Hvor end denne skøre verden fører mig hen."

- Nina? - Hej, Berthelin.

Jeg vil gerne have din opstilling med til forretningsmiddagen i aften.

Kan det nås?

Ja, hvis Niels sender sine tal til mig inden for en time.

Der var noget andet, jeg også ville have med. Dig. Kan du det?

- Ja, meget gerne. - Det kan godt blive sent.

- Det er okay. - Okay.

- "Dig." - Hvad?

- "Det kan godt blive sent." - Hold op.

- Er det dig, der er Erik? - Ja.

Velkommen til. Vi kan bare sætte os herovre.

Nå, Erik. Du er jo en del ældre end vores andet personale.

- Du har to børn. - Ja.

Bliver det et problem i forhold til aftenvagter og weekender?

Nej, slet ikke. Så må ungerne sgu undvære farmand.

- To år på Restaurant Apostrof. - I Nyborg, ja.

Og så lagde jeg mærke til, at du har været på A Tavolo con lo Chef i Rom.

- Si. - Si.

Arbejdede du så med Silvio?

Undskyld, jeg fik ikke lige lært italiensk, da jeg var der.

Arbejdede du med Silvio?

- Vi var rigtig godt venner. - Jeg var der efter ham.

Men han er der jo stadig.

Jeg var der efter... altså før, men efter ham.

Jeg forstår ikke, hvad du prøver at sige.

Nej, fordi det er løgn. Jeg vil bare gerne have jobbet -

og jeg kan lave alt på menukortet.

Øh, Erik...

Prøv at høre her...

Kan du give mig en grund til, hvorfor jeg skulle ansætte dig?

Nej...

Hvad? Nej.

Nej. Ved du hvad? I det mindste er du ærlig.

Det er fint. Tak for nu. Du hører fra os.

Ja, tak.

Undskyld, må jeg spørge om noget? Jeg skal hen til den her biograf.

Jeg skal se en film klokken 14.00.

Kan jeg køre rundt om bygningen? For jeg holder omme bagved.

- Ja, det kan du godt. - Tak. Undskyld, jeg forstyrrede.

- Hvor holder du? - Her.

- Så han dig? - Nej.

Den der?

- Kunne du ikke høre, jeg bankede? - Det lort her...

Nu får far nok et arbejde, så skal du have en ny.

Bare sig det. Du vil have mig til at fortælle om min nye kæreste.

Du vil vide, hvem han er, og hvor gammel han er.

- Men det ved du fra min Facebook. - Jeg vil bare gerne møde ham.

Ikke? Kunne du ikke invitere ham hjem og spise?

- Jo. - Ja.

- Var der mere? - Ja. Nej, det var det.

Han sad og holdt øje med dig. Der holdt en politibil ude foran.

Nå, okay. Tak skal du have, Christian.

Selv tak. Jeg hedder Erik nu.

- Erik? - Ja.

Okay.

Godt at se dig.

- Du ser godt ud, "Erik". - Tak.

Det var meget overraskende. Hold da kæft.

Hvad laver I egentlig? I stak jo af.

Vi lever i hvert fald et helt andet liv nu, ikke?

Nina arbejder.

- Er du ikke sammen med Simone? - Jo, jo. Hun hedder Nina nu.

- Hvad blev det? - En pige. Esther.

Vi har fået en dreng også, der hedder Kaj.

Og et hus, har vi købt.

- Et hus? - Ja, ved Friheden.

Hold da op.

- Hvad laver du? - Du er godt nok nysgerrig.

Nej, jeg spørger bare. Altså...

- Hvad skete der på den restaurant? - Du var til jobsamtale, ikke?

Jeg skulle bare se, om du stadig var skarp.

- Hvad foregår der? - Jeg har brug for jer.

Jeg er ved at sætte noget op imod et medicinalfirma, InvoPharma.

De tjener alt for mange penge på at sælge medicin til ulande.

De skal sælges til en kapitalfond. Vi påstår...

Jeg stopper dig nu. "Vi" skal ikke noget.

- Det er en million euro. - Vi er en familie.

En million euro til din familie.

Vi er færdige med det der. Slut.

- Ja... - Hils Simone, ikke?

- Hvordan gik jobsamtalen? - Godt, tror jeg.

- De vælger nok en anden. - Det var synd.

- Kastede du den derind? - Ja, hvor ellers?

- Har vi et sted til lort? - Det der er ulækkert. Det er et bed.

Jeg løber.

Nina? Jeg vil gerne lige tale med dig.

- Jeg skal løbe. - Må jeg godt lige tale med dig?