The Quietude (La quietud)

Tag dog ansvar, for en gangs skyld i dit skide liv!

Du underskrev de papirer!

Kom nu, det er tid!

Tag din far med, for jeg går ingen steder.

Hold da helt kæft...

Godmorgen, skat.

Hej, far.

Giv mig den.

- Hvad er der sket? - Ingenting.

- Vi kommer for sent. - Nej...

Vi skal nok nå det.

- Ellers må de vente. - Ja, lad dem vente.

Rolig nu.

Bare sæt mig af udenfor, så ringer jeg, når jeg er færdig.

Jeg foretrækker at gå alene derind.

Jeg kan i det mindste følge dig derhen.

Jeg hjælper dig med at finde kontoret, og så venter jeg udenfor.

Fint, men lov mig, at du bliver udenfor.

Ja, jeg følger dig bare derhen.

Jeg venter, og kører dig tilbage til La Quietud og afsted igen, okay?

Det er helt fint.

- Vi er der snart. - Godt.

Du følger mig, og jeg ringer, når jeg er færdig.

Det er vi blevet enige om.

Jeg går med dig derop, vi finder kontoret og det er det.

- Perfekt. - Fint.

Bare så det er helt klart, så vi undgår problemer senere.

Godmorgen, er det anklagerens kontor?

Jeg er her med advokat Augusto Montemayor.

Det er her. Okay.

Det hele skal nok gå.

Tag den for mig. Jeg siger til, hvis jeg får brug for den.

Fint.

- Tag det roligt. - Ja.

Godmorgen.

Godt at møde Dem.

- I lige måde. - Denne vej.

Kom indenfor. Tak for Deres samarbejdsvilje.

Godmorgen.

En ejendom på 2024 Avenida Libertador.

En ejendom på Virrey Arredondo.

To stykker jord, -

med alt dertilhørende...

Benævnes som bilag B og A...

en gård ved navn 'La Quietud'.

Har De noget at bemærke?

Kan jeg få lidt vand?

Kendte De de individer, -

- som gav Dem fuldmagt til at foretage disse transaktioner?

Så De faktisk de mennesker underskrive de fuldmagter?

Vil De svare?

Hvem fik dem til at underskrive papirerne?

- Jeg... beklager... - Far?

Far, hvad er der? Hvad er der galt? Far!

Far, hvad er der galt? Far!

Far! Ring efter en læge!

Far, kan du høre mig? Hvad er der galt?

Far? Far!

Far, hjælp, hjælp os! Far, hvad er det?

Far, svar mig!

Far...

Far, hvad er der sket?

Hej.

Hej!

Undskyld, undskyld, der var så meget trafik.

Undskyld!

- Jeg har savnet dig så meget! - Nu er jeg her.

Du ser så godt ud!

STILHEDEN

Euge!

Mor!

- Euge... - Mor.

Min skat, det er så længe siden!

Min skat.

Et citrontræ, et pæretræ, -

- og hindbærrene. De er så gode!

Du skal smage marmeladen i morgen.

Vores nye have er skøn, og de folk der arbejder der er fantastiske.

Og? din kæreste, ser han lige så godt ud?

Bedre. Jeg hader, at mænd bliver pænere med alderen.

De får rynker, mister håret, og de ser stadig godt ud.

Jeg har ingen af de problemer.

Helt ærligt, og ved du hvorfor?

Jeg er holdt op med at ryge.

Du bør være stolt af din mor.

Rigtig godt, mor.

Lad os skåle.

Vi skåler.

Vand er fint, jeg er træt efter flyturen.

Så skal du klirre med glasset to gange.

Skål.

Det er rigtig godt.

Det er kartoffelpie med kartofler fra haven.

Åh, fint.

I er så fjollede.

Hey!

- Hvad? Jeg sover. - Se det billede.

Du sover ikke. Se nu.

Vi ser så søde ud.

Mor, dig, mig og madame Richelieu.

Og ham her? Husker du?

- C'est Luc. Luc, blikkenslageren.

Kan du huske, at vi onanerede, mens vi tænkte på ham?

Bedste tid i mit liv. Jeg savner de dage.

Vi var altid lystne.

Du var.

Kom nu, fakede du dine orgasmer?

Du gjorde mig kåd.

- Det var altså min skyld? - Ja.

Det var dig, der fandt på det med gemmelegen.

Jeg tror, han hele tiden vidste, vi udspionerede ham.

- Han kunne se os inde i skabet. - Tror du?

Helt sikkert.

Jeg kunne godt lide at være i skabet.

Mørket gjorde mig liderlig.

Din stemme gjorde mig liderlig.

- Min stemme? - Ja.

Luc bøjer sig ned for at se på rørene.

Men han vil bare vise os sin røv.

Hans mandlige røv. Den er hård.

Som om den er lavet til at blive raget på og klemt!

Stop!

Og nu vender han sig om.

Og kigger os i øjnene.

Han stirrer.

De mørke, brune øjne.

Og vi ved, hvad han vil.

Det samme som os.

- Han trækker sin trøje... - Stop!

Hans mave er perfekt.

Den er våd. Han kommer nærmere.

Så står han tre centimeter væk fra vores munde.

Og han kigger på os.

Han trækker vejret dybt.

Han kommer nærmere.

Stop!

Så åbner han munden som om han vil kysse os.

Men han gør det ikke.

Han bliver der bare.

Vi vil så gerne have, at han kysser os, men det gør han ikke.

Vi ved ikke, hvad han vil gøre.

Pludselig tager han os på brysterne med begge hænder.

Og vi tager hans hånd, -

- for at vise ham, hvordan vi kan lide det.

Blidt.

Blidt...

Og pludselig, nej.

Han er stærk.

Han vender os om.

Fører han sin hånd ind?

Hele vejen ind.

Rigtig dybt.

Jeg beder ham om at lade den være der for altid.

Jeg klemmer sammen, så han ikke kan fjerne den.

Han rører mig og jeg dør.

Jeg beder ham om røre mine bryster med den anden hånd.

Og han går endnu dybere.

Og da han er helt inde, -

kommer han tilbage igen.

Jeg borer neglene i hans hud.

Jeg hiver ham i håret!

Bliv ved!

Nu!

Jeg er så ophidset!

Sådan! Sådan!

Du er så dum!

Det er så rart at være her.

Jeg har savnet det hele.

Landlugten, lyset.

Himlens farve.

Ved du, hvad jeg har lyst til?

Jeg ville gerne gå tilbage til dengang, da vi var små, -

før vi flyttede til Paris.

Da vi sov sammen, -

- og planlagde alt vi skulle lave dagen efter.

Husker du det?

Kom nu, husker du?

Sig det nu.

Mor.

Hvad er der, skat?

- Det siger du ikke! - Hvad?

Det siger du ikke!

- Hvad? - Sig det ikke til mig!

- Hvad er der? - Hvilken glæde, tak!

Det er så skønt, skat! Et barnebarn! Endelig!

Tak, min skat!

Jeg er så glad!

Hvad tror du, det er? En dreng eller en pige?

Ved det ikke, mor. Jeg er kun nogle uger henne.

Jeg ved, hvad det er. En dreng. Mit barnebarn!

Så skønt! Tak! Hvilken glæde!

Hvad med dig? Har du ikke noget at sige?

Jeg forstår bare ikke. Hvorfor har du ikke sagt det før?

Hvorfor siger du det først til mig nu?

Jeg havde lyst til at sige det, men ved ikke, det gjorde jeg bare ikke.

Man skal jo også vente lidt for at være sikker.

Det er ikke vigtigt, Mia.

Det var bare en overraskelse, undskyld. Tillykke.

Du aner ikke, hvor godt det vil være for jer som par.

Det er fantastisk.