River Runs Red

-Far, hvem var Muhammad Ali? -Han var den største.

-Den største? -Han var fars første helt.

Jeg troede, han var bokser.

Han var bokser, men han var også meget mere.

Han holdt fast i det, han troede på

selv om det kostede ham alt, han havde arbejdet for.

-Sig det, far, sig det. -Er du parat?

-Dans som en sommerfugl... -...stik som en bi.

Kæmp, unge mand, kæmp.

Jeg har noget til dig.

Et sted herinde.

-Okay. Er den til mig? -Mm.

Har du tegnet den?

Ikke dårligt, min dreng. Hvem er det?

-Det er mig. -Okay, er det der mor?

-Og hvem er det? -Dig.

-Far, er sorte bedre end hvide? -Ja.

Ja og nej.

Der er gode hvide og gode sorte.

Der er dårlige hvide og sorte. Det er det samme for begge.

-Hvordan ved du det? -Hvordan? Det ved men egentlig ikke.

Man ved det ikke, før det er for sent.

Vi vil ikke gøre mor bekymret over det, der skete i dag, vel?

Hej, mor!

Mr Coleman?

Mr Coleman?

Vil du opsummere retssagen staten og Johnson, tak.

Undskyld, miss Maxwell.

Jeg skulle passe min søn i går aftes, så jeg nåede ikke så langt.

Pudsigt. Det var faktisk den første sag i opgaven.

Du vist har glemt, at det her er jurastudiet og ikke folkeskolen

hvor forældrene kontrollerede lektierne. Kom herop.

Kom.

Kom nu!

Jeg vil bede sig læse sagen højt for alle dine klassekammerater.

Ligesom du gjorde i skolen.

Charles?

Charles? Klokken er ti i.

Okay.

Er du okay?

-Du er meget stille i dag. -Ja, jeg...

Jeg har meget at tænke på.

Uanset hvor meget jeg tænker over, hvad der gør mig lykkelig...

-Du er nummer 1 på alle listerne. -Det ved jeg.

For jeg kan såre dig, hvis jeg vil.

-Er det CJ? Har han stadig en nøgle? -Han er stadig vores søn.

-Hej, skat. -Davs med jer.

"Davs med jer." Har du ikke andet at sige?

Hej mor, hej far. Jeg elsker jer.

Tak, fordi jeg må tømme køleskabet, selv om jeg ikke bor her længere.

-Hej, far. -Jeg er sent på den. Jeg går nu.

-Vi ses, mor. -Jeg ser dig først.

Det der var ikke cool, mor.

-Vi ses i aften. -Ja.

-Vi ses i aften. -Elsker dig.

Pas godt på dig selv.

Hej, drenge.

-Stor dag i dag, hvad? -Ja, og det var også på tide.

Ja.

-Jeg er stolt af dig. -Uh, oh.

-Hvad er der? -Det blik.

Hvad taler du om?

-Du ved godt, hvad jeg taler om. -Jeg gav dig ikke noget blik.

-Er der ikke noget, du grubler over? -Nej, hvad grubler du over?

Hvor er du på nakken af mig? Jeg har ingen...

Kom nu, far. Jeg kender dig.

-Jeg kender det blik. -Du tror, at du kender mig?

-Jeg ved, hvad den mine betyder. -Okay, du kender mig altså.

-Hvor gammel er du 20, 21, 22? -Du ved, at jeg er 23.

Du er 23. Og du tror, at du er parat?

-Hold nu op, far. -Læg kniven fra dig. Nu skal vi se.

Føler du dig heldig i dag...? Har du ikke brug for held?

Lås grebet og tæl ned.

-Bliv ikke ked af det, hvis jeg vinder. -I lige måde.

Nu tæller jeg ned. Er du parat?

Tre, to...

...en!

-Kom nu. -Jeg er ikke en lille dreng længere.

-Jeg havde ikke varmet op. -Du er ved at blive for gammel.

-Du, far... -Hvad er der?

Eftersom vinderen snupper puljen, må jeg så tage BMW'en i dag?

-Bare denne ene gang? -Det kunne du li', hvad?

Hej!

Jeg satte Brie af til den første dag på sidste år i gymnasiet.

-Hvordan går det med hende? -Det går bedre.

Hendes mentor mener, at hun stjæler på grund af følelsesmæssige problemer.

Som om vi ikke vidste det.

-Er det på grund af skilsmissen? -Ja, måske.

Børn er uforudsigelige, uanset hvor meget vi gør for dem.

Hvad mener du?

-Det er CJ's første dag på politiskolen. -Han er en god dreng.

Ja, helt sikkert.

-Det siger jo sig selv. -Hvorfor siger du det så?

Jeg tager mig af ham.

-Jeg skulle tage Carter med hertil. -Hertil?

-Med de unger? -Han ville elske det.

Find nogle bedre børn, som Carter kan være sammen med.

-Du er en skiderik. Ved du det? -Ja... det gør jeg.

Nu går vi.

-Du er en god far, Von. -Tak.

Hvordan har din far det?

Det er det samme.

-Har du besøgt ham? -Ja... det gør jeg altid.

RÅDHUS

Tak, advokat. Sir, har du noget at tilføje?

Høje dommer, nogle siger undskyld, når de bliver fanget.

Andre siger ikke undskyld, når de bliver fanget.

Så undskyldningen spiller ikke nogen stor rolle. Forstår du mig?

Men hvad jeg kan sige, er, at du aldrig vil se mig her igen.

Det har du mit ord på.

Jeg har brug for den chance.

Jeg værdsætter din ærlighed, mr Jackson. Og jeg har set dine fremskridt.

Tillykke.

Med det sagt må jeg desværre afslå ansøgningen om prøveløsladelse.

Især når dommen lyder på 10 år.

Men det betyder ikke, at der ikke er noget formildnende.

Domstolen dømmer dig til husarrest i 12 måneder

efterfulgt af prøveløsladelse, varetægten medregnet. Retten er hævet.

Jeg er meget stolt af dig. Du har jo os utrolig stolte.

I dag er den første dag i din karriere, og dit nye liv.

Vi ønsker dig al lykke. Vi kan ikke gøre mere.

Da du var ni år, ville du være skraldemand og holde gaderne rene.

Nu skal du udrette meget mere.

Husk hver dag, at selv om du er voksen og du ikke kan se os

så er vi der og råber til dig:

Vil vi altid elsker dig!

Den skiderik gav mig fingeren. Tænd sirenen.

-Slap af, Carter. -Sirenen.

Ingen anmeldelser. Ingenting på føreren.

Jeg har en dårlig fornemmelse med det her.

-Du overdriver, Carter. -Jeg har en date med en cubaner.

Jeg må forsvare mit navn og hans smukke mor.

-Er der problemer? -Nyder du at give politiet fingeren?

-Hvad mener du? -Rolige hænder. Registreringsbevis.

Jeg kørte ikke stærkt og havde sele på.

-Har jeg spurgt om andet? -Nej, sir.

-Kørekort. -Før I siger, hvorfor I standsede mig...

-Nægter du at adlyde min ordre? -Nej, sir.

Pistol, pistol!

-Er du okay, Carter? -Ja, hvad med dig?

POLITISKOLEN Optagelse

Sikret. Der er ingen våben. Fandens!

-Hvad fanden sagde du? -Ingen våben.

-Fandens! -Han rakte ud efter sin tegnebog.

Vi fikser det. Det skal nok gå. Vi fikser det.

Det gør mig frygtelig ondt, Eve.

Det her er min søn! Det er min søn!

Jeg vil bede Dem identificere ham, sir.

Charles!

-Charles, kommer du ud? -Ja, jeg kommer om lidt.

Jeg holder op med at arbejde.

Okay.

Vi kan begge leve af min løn.

Du burde også stoppe.

Det kan jeg ikke.

Jeg kan ikke.

Vil du arbejde for dem, der skød din søn?

Jeg har arbejdet for hårdt.

Jeg er den eneste sorte dommer, denne by har haft.

-Hvis jeg stopper, vinder de. -Det handler ikke om at vinde.

Det handler om mord.

Hændelse efter hændelse, undskyldning efter undskyldning.

Hvornår er det nok, Charles?

Tror du ikke, det plager mig?

Tror du ikke, det plager mig?

Jeg får dårligt af det her. Virkelig dårligt.

Hver gang jeg tænder for tv'et og ser, at en sort mand er blevet skudt...

Det får mig til at...

Men så husker jeg...

...at jeg selv kom fra gaden, og jeg kan ikke...

Jeg er dommer nu.

Jeg må handle anderledes.

Jeg skal være bedre til mit arbejde.

Jeg må få dem til at se mig.

-Jeg kan ikke stoppe. -CJ var også anderledes.

-Ja, det var han. -Han fulgte i dine fodspor.

Han kørte i din bil.

Han blev dræbt af dit politikorps. Ligesom de andre mænd.

Og gerningsmændene går fri.

Og du bliver ved med at arbejde for dem.

Tillykke.

-Javier! De har skudt Diego. -Hvad er der sket?

Han kørte til Paramour for at besøge en dame.

Jeg havde sagt det til ham.

Diego, du ved godt, at våbenhvilen ender ved Paramour.

-Han forbløder. Kør ham på sygehuset. -Nej, jeg er efterlyst.

Vill du havne i fængsel, eller vil du dø?

Jeg kan ikke ordne det der. Okay...

Jeg funder en advokat. Det ordner sig. Men dø nu ikke.

Kør ham til sygehuset.

Dø ikke!

Karen White uden for rådhuset, hvor I alle husker

politiets tragiske skuddrab i sidste uge.

Ifølge en anonym kilde skal domstolen

mødes med dommer Coleman angående sønnen, Charles Coleman Jr's død.

Hændelsen har splittet byen.

Black Lives Matter er ankommet og...

-Hvorfor gjorde du det? -CJ er ikke en sag.

Han er vores søn.

Glemte du, at din sorte kappe ikke skjuler din sorte hud?