Yakuza Apocalypse (極道大戦争)

Der var engang, hvor man skulle være yakuza for at være en mand.

Sikke en besværlig type!

Dit monster!

Det er mig.

YAKUZA APOCALYPSE

Det liv, jeg levede, var som lunkent vand.

Så mødte jeg den vise mand.

Jeg blev yakuza.

Folk i byen syntes godt om ham. Han passede godt på dem.

Godmorgen! Sikke et smukt vejr, ikke sandt?

Hvad laver I her?

Stop det der!

Hvad laver du, bror? Hold kæft!

Nej, I tager fejl...

Forsigtigt...

Men selv en lille by som vores blev ramt af lavkonjunkturen.

De svære tider var hensynløse.

Masaru?

Far...

Tag den her, og dræb mig.

Jeg burde aldrig være blevet født, vel?

Jeg vil snart gøre dig selskab...

Bror!

Chef!

Trods de hårde tider, forsøgte den vise at hjælpe menneskerne i byen.

En dag ville jeg være ligesom ham.

Velkommen tilbage.

Kom bare ind. Tak.

Det her er Kageyama.

Det er første gang, du tager en af dine mænd med herhen.

Vis mig det. Selvfølgelig.

Du kan vente her. Okay.

Goddag. Goddag.

Stræk højre fod frem.

Din djævel! Jeg slår dig ihjel!

Mist ikke gejsten!

Frøken... Ja.

Sådan her? Ja, det ser fint ud.

Tak.

Godt. Rigtigt godt!

Du bliver mere civiliseret for hver dag. Godt arbejde!

Som belønning får du en cigaret. Jeg er stoppet.

Er du stoppet? Fantastisk!

Så er det tid til at forlade stedet.

Held og lykke, allesammen.

Hvor skal de hen?

Til legelandet.

Som du kan høre.

Hvorfor står du op? Sæt dig.

Bare rolig. Det der er min plads.

Den er godt slidt.

Tak!

Noget at drikke? Ja tak.

Tag det frem. Okay.

Drik det.

Jeg takker.

Måske for tidligt? Men er det okay?

Ja, han ender også med at blive en.

Nej, jeg mener det ikke sådan.

Du burde drikke bedre varer.

Ikke for dit helbreds skyld, men når det er nødvendigt...

Jeg vil ikke skade de civile.

Må jeg få en til? Der kan du se!

Tak.

Bund den! Tak!

Hvad siger du? Ingen reaktion?

Det smagte godt.

Forbandede tøs...

Du er så værdiløs, at du ikke engang kan få en tatovering!

At være yakuza sidder her. Stop med det vrøvl!

Det er ikke vrøvl!

At være yakuza handler om at udholde.

Det er derfor, vi har tatoveringerne.

Jeg har følsom hud! Du ved ikke, hvor meget den har udholdt.

Hvem bryder sig om det? Du bruger vel lotion!

Jeg er træt af at høre på dig!

Så længe jeg har det i min sjæl, behøver jeg ingen tatoveringer.

Den vise er tilbage.

Goddag! Goddag!

Hvad er der sket her?

Han skændtes med Karatanislænget på den anden side af broen.

De ville mishandle en lærer.

Jeg sagde til dem, at de ikke skulle såre civile og lærte dem en lektie.

Og hvem skal stå til ansvar for det?

Læreren. Hasardspil i din alder fører kun til besvær for andre.

Se det som en lærdom, og vend et nyt blad.

Ja! Stik så af!

Jeg går hen og taler med dem.

Vil du møde dem personligt? Ja.

Okay, så siger vi det.

Du virker trist.

Vi går ud, når du er udskrevet. Du og jeg?

Nej, altså, det var den vise, der syntes, det var en god idé.

Må jeg spørge om noget...

Hvis du kunne ønske dig noget, hvad skulle det så være?

En tatovering. Sådan en, som den gamle har.

Og hvad med dig?

Det fortæller jeg næste gang.

Jeg vil i hvert fald give dig noget, når du bliver udskrevet.

Har du brug for noget?

Vi ses.

Goddag.

Hvad fanden laver du her? Undskyld.

Hvorfor er du ikke hos chefen? Han bad mig se til dig.

Hvorfor? Det kan du vel godt gætte.

Han vil se dig sammen med Kyoko. Hun vil aldrig vælge en yakuza!

Chef!

Nu har jeg et ærinde. Du må have mig undskyldt.

Hvad er der med ham?

Chef...?

Han kommer. Han skal nok komme.

Chefen reddede os. Ja, han åbnede vores øjne.

Vi fortsætter kampen, selv om det er svære tider.

Masaru har sine problemer, men det har vi alle.

Ja.

Forretningerne har klaret sig takket være dig, chef.

Du holder opkøberne væk.

Det moderne er ikke noget for mig. Selv om du er meget moderne?

Gå herfra.

Af sted!

Jeg sagde til dig, at du aldrig mere skulle komme her.

Jeg spørger for sidste gang: Kommer du tilbage til syndikatet eller ej?

Jeg er så lykkelig, som jeg kan blive.

Jeg brød med jer for at leve på min egen måde.

Som yakuza.

Nuvel, det er bedst at dø, når man er mest lykkelig.

Undskyld... Er det her Akihabara?

Hvad?!

Er det her Akihabara...

Chef!

Masaru! Masaru...

Dit afskum!

Chef!

Dit svin!

Dit svin!

Han var alligevel ikke så hård.

Chef...

Tag mit blod

og lev dit liv som yakuzavampyr!

Hej!

Hvor er Hogen? Han er her ikke.

De har strikkekursus i kælderen.

Hvad fanden laver I? Hvad er det?

Det er mad. Mad?

De bruger deres blod til Kamiura. Hvad?!

Hvad er det her? En sushiskål.

Jeg går ud fra, at japanske vampyrer sover i sådan en.

Hvad?!

Var chefen vampyr?

Har vi viet vores liv til en vampyr?

Vi må tale om fremtiden.

Det er for tidligt!

Hej, Gataro. Hvordan går det?

Det går.

Fy for...! Hej med jer!

Stop jeres triste ansigtsudtryk. Ja, jeg er en kappatrold!

Der kan I selv se: En kappatrold.

Hyggeligt at møde dig.

Jo, altså, jeg vil diskutere fremtiden med dig.

Jeg har været med i organisationen længere, så tiltal mig ordentligt!

Vi har et stort problem.

Hvad er det?

Han kommer!

Han? Du lyver!

Hvem kommer, siger... du?

Så vidt jeg ved

er han den mægtigste terrorist af alle moderne monstre i verden!

Er du sikker? Jeg tog Kyoken med, så vi ikke skulle have problemer.

Kyoken er også mægtig, men der er ingen sammenligning.

Han er så skræmmende, at man kommer til at grine.

Hvorfor kommer han? Chefen er jo allerede død!

Angående grunden er mit næb forseglet.

Men det bliver hårdt for os, hvis vi ikke kommer af med ham...

inden han vågner.

Hvem?

Hvad er det, der sker med mig?

Lever han?

Hvad er det her for noget?

Jeg føler en sult.

Og en tørst.

Prøver du at flygte, din djævel? Følg med her!

Sæt dig ned!

Tilgiv ham! Jeg beder dig!

Hører du, hvad jeg siger?

Elskede!

Kageyama?!

Din djævel...

Civile...

skal ikke komme til skade. Det var chefens regel.

Vent nu...

Det var jo dig, der ikke kunne beskytte ham, ikke sandt?

Mig? Ja.

Det skal du få lov at betale for.

Med dit liv!

Det brænder...

Det brænder!

Civile må ikke komme til skade!

Kageyama...?

Elskede!

Civile må ikke komme til skade.