M*A*S*H

Den amerikanske hærs tilstedeværelse i Korea er ulig noget andet i historien.

Vores tropper kæmper side om side med 17 andre FN-landes styrker.

Generelt set en unik situation.

Men der er én gruppe, der lider af en uønsket bivirkning:

4077 MASH.

Jeg har modtaget rapporter om, at behandlingen af sårede så tæt på fronten

er ved at slide på folkene.

Jeg sender dig ud til dem for at foretage en psykiatrisk evaluering.

Din anbefaling vil fastslå, om de skal opløses

og sendes til andre enheder.

4077 er under oberstløjtnant Henry Blakes befaling.

En god kirurg - ham Henry. En jævn administrator.

Blakes folk er ham meget hengivne,

og jeg må sige, han tager et stort hensyn til dem.

- Godmorgen, Henry. - Godmorgen, min egen.

- Det bliver lige to kys, tak. - Værsgo.

Her er byttepengene.

Blake assistent hedder korporal Radar O'Reilly.

Jeg må dog indrømme, at til tider

virker det, som om Henry Blake er korporal O'Reillys assistent.

- Underskriv her. - Hvad underskriver jeg?

En anmodning om at rette sidste uges leveringsfejl fra materiel.

- Var der nu fejl igen? - In duplo og in triplo, sir.

De sendte 2000 urinprøveglas ved en fejl.

De kom med samme ordre som de 400 brystpumper.

- Det er vel nok mange... - Brystpumper, ja.

Hvis du vil sætte dine initialer?

Initialerne viser, at du underskrev frem for at sætte initialer.

Tak.

Så er der oversygeplejersken i 4077: major Margaret Houlihan.

En barmhjertighedens engel er hun.

En kvinde viet til at hjælpe andre.

Margaret. Det er skønt.

Major Frank Burns er den højeststående kirurg.

En ganske kompetent læge, men lidt snerpet, hvis du spørger mig.

Når du rører mig, bliver jeg helt blød i knæene.

- Jeg bliver helt fedtet ind. - Du skal i bad, din slemme pige.

Major Burns er indkvarteret med to andre læger, begge kaptajner:

Pierce og Mclntyre.

Utroligt dygtige kirurger,

men i deres fritid kan deres numre være ret så vilde.

Hver for sig er de slemme nok.

Hvem har omskrevet de ti bud?

- Nej. - Jeg kan ikke lade være.

Selv som barn legede jeg med maden.

Sammen udgør Pierce og Mclntyre et fantastisk par.

Giv mig tre.

To, tak.

- Er alle klar? - To konger.

Tre treere.

Fuldt hus. Betal.

Vend ryggen til.

Jeg er bange for, at 4077 arbejder under mere pres, end de kan klare.

Vi må hele tiden bruge uerfarne soldater,

og de har tendens til hurtigt at havne på felthospitalerne.

- Han er blevet skudt. - Han trækker stadig vejret.

Kom så herover! Er du steril? Træk her.

Tag den lange tang.

- Vi er tæt på. - Hold i tarmen.

- Vent lidt. - Det tror jeg ikke, at han kan.

- Flere svampe, for pokker! - Tal lige ordentligt.

Hvis du vil smide mig ud af klubben, så stiller jeg mig ikke imod.

Tal så ordentligt.

- Pierce, det gør du godt. - Om tre-fire krige er jeg helt forrygende.

Vi skal til at sy ham sammen. Lad os få den næste ind.

- Hvad skete der? - Fosforforbrændinger.

Vand, kobbersulfat, hurtigt. Hvordan kan de sende ham sådan?

- De slukkede ham én gang. - Vinden fik gang i ham igen.

- Put noget vand på der. - Sluk først ilden.

- Bær ham derind. - Jeg ordner det. Få ham indenfor. Hurtigt.

Klinger, jeg har sagt, jeg ikke vil se dig i det tøj.

Ikke før jeg bliver sendt hjem.

Din kjole bliver beskidt.

Som psykiater vil du kunne sige, om 4077 stadig kan samarbejde,

og det er nok bedst, hvis du kun informerer oberst Blake om dit ærinde.

Splitte os ad?

Men I kan ikke splitte os ad.

Vi har været sammen så længe, at vi er som en familie.

Familier splittes ad også nogle gange.

- Børn vokser op og flytter hjemmefra. - Det forstår jeg godt.

Du skriver ikke alt ned, jeg siger, vel?

- Jeg skal skrive en rapport. - Naturligvis.

- Vil du have en brandy? - Nej, tak.

Gin? Scotch? Whisky? Øl? Jeg har det hele.

Nu skal du ikke tro, at jeg drikker.

Men ind i mellem

er det bare meget stresset at være her.

Ikke at der er meget stress. Det er bare ind i mellem.

Det mindste stress opbygges til, hvor der allerede er masser af stress.

- Vil du komme med lidt brandy...? - Jeg tænkte, du nok ville have brandy.

Det ville være dejligt.

- Kaptajn Hildebrand vil ikke have. - Så kommer jeg ikke med hans glas.

Han er en rigtig spøgefugl.

Men en fremragende assistent.

Sig, hvem du vil tale med, så finder han dem til dig.

Jeg har ordre til diskret at observere.

Der bliver ingen samtaler.

Altså! Jeg ville gerne vide, hvor general Clayton har den tossede idé fra.

4077 er en af de mest engagerede, ansvarlige samlinger af folk,

som jeg har haft den ære at kende.

Undskyld. Hallo? Ja, vis ham bare ind.

Vi har virkelig nogle...

Godmorgen. Røntgenbillederne for patienten med fosforforbrændinger.

- Tak. - Er det det hele?

Det er mere end rigeligt.

- Det kan jeg forklare. - Det kan jeg også.

- Det er ikke, hvad du tror. - Hvad tror du, at jeg tror?

- Jeg tror, det er frygteligt. - Så er det det, jeg tror.

Der er intet i vejen med ham.

- Han er til piger. - Så stjæler han nok deres tøj.

Han prøver bare at blive hjemsendt. Han vil hjem for at være tosset.

Du ved, det er logisk. Tosset.

Jeg kender skam godt ordet.

- Jeg vil gerne starte i morgen tidlig. - Lad mig få anvist et kvarter til dig.

Vil du...?

- Kaptajnen vil bruge en dag... - Eller to.

Eller to. Han vil tilbringe lidt tid sammen med os, før han rejser.

- Javel. - Vil du indkvartere ham iVM-teltet?

Jeg mener, VID-teltet... PIV-teltet... P!

Husk nu...

Ikke et ord. Det lover jeg.

Javel.

Kaptajn?

Hun virkede nu mere som en løjtnant på mig.

Det er mig. Op med dig.

Ud, eller jeg skærer alle nerver i rumpen over på dig.

- Det er oberst Blake. Det er vigtigt. - Er det en patient?

Nej, bare obersten. Du skal komme over i brusebadet.

- Han ved da, hvor alting er. - Jeg ved bare, han siger, det er vigtigt.

Trapper?

Jeg ved, det er dumt at være herinde,

men Clayton har sendt Hildebrandt for at spionere,

og jeg tænkte, det var sikrest at mødes her.

Absolut. Her kommer aldrig nogen.

- Så man ikke kan høre os. - Hvad?

- Så man ikke... - Du har jo galoperende paranoia.

Glem det. Jeg er den eneste, der ved, at manden er psykiater.

Og så går du stadig med den slags?

Glem nu dine vitser et øjeblik.

Sådan er han altid i mændenes brusebad.

Det, jeg vil bede jer om... Jeg mener, det er en ordre.

Bare spørg løs.

Hold op med at opføre jer fjollet, bare mens Hildebrand er her.

Det er sikkert og vist, at han splitter os ad,

og det tror jeg ikke, nogen af os vil have.

Selvom alle er bindegale, så kender vi dem i det mindste, ikke?

- Det lover vi. Ikke? - Jo.

Lover I det?

Din lynlås er lukket.

. Ja? ' Major?

- Hvem er det? - Henry Blake.

Et øjeblik.

Kom ind.

- Vi ser på vagtlisten for i morgen. - Den, der ligger på mit bord?

Han mener i gårs vagtliste i morgen.

Glem det. Jeg har noget alvorligt at drøfte med jer.