Sharkwater Extinction

Jeg for vild i havet.

Jeg dykkede og blev fanget af strømme.

Da jeg nåede overfladen, var jeg 2,5 kilometer fra mit mål.

Jeg troede, jeg skulle dø.

Min eneste mulighed var ikke at give op.

Det er et godt billede på, hvad vi lige nu oplever.

For giver man op, er man med sikkerhed død.

Den situation står vi i nu.

Man kan ikke give op.

15. FEBRUAR 2016

Vi har sneget os ind i Costa Rica.

For første gang siden 2002, altså efter 14 år...

...vil vi tjekke finne-industrien.

Vi vil se, om vi kan gøre noget.

Vi har en lokal kontakt, som har arrangeret interviews.

Regeringen i Costa Rica ved nu...

...at jeg er her, at Sharkwater er her. At vi laver Sharkwater 2.

Vi har ikke en tilladelse til at filme. De ved ikke, vi er her.

Så vi skal passe på.

For 15 år siden begyndte jeg at redde hajer fra hajfinnesuppe,

en kinesisk delikatesse.

Millioner af hajer blev fanget, deres finner blev skåret af,

hvorefter de blev smidt i vandet for at dø.

Nogle bestande af dette vigtige rovdyr blev udryddet for altid.

Min idé var at ændre folks syn på hajer.

Hvis jeg kunne få dem til at holde af dem, som jeg gør...

Hvis de kunne se deres skønhed, hvor fantastiske de er,

så ville de måske beskytte dem,

som de beskytter pandaer, elefanter og bjørne.

Det tog fem år at lave filmen. Det kostede mig ofte næsten livet.

Vi måtte flygte, mens kystvagten skød på os.

Det blev en vild historie,

der blottede de mange penge, der ligger i udnyttelsen af hajer.

Filmen Sharkwater bragte hajers offer for hajfinnesuppe

ind i rampelyset. Det resulterede i fredningsgrupper,

nye love på området

og en generation af unge, der troede på forandring.

I dag er fjernelsen af hajfinner ulovligt de fleste steder.

Men nu er hajerne mere truet end nogensinde før.

Vi dræber op mod 150 millioner om året.

Men videnskabsfolk kan kun dokumentere 70 millioner.

Firs millioner hajer dræbes hvert år,

og ingen ved hvorfor, eller hvor de hajer ender.

19. FEBRUAR 2016

Hvad har ændret sig i Costa Rica de seneste ti år?

Der er sket meget på grund af Sharkwater.

Vi er blevet førende indenfor bevaringen af livet i havet.

Costa Rica gjorde det godt.

Desværre fik vi en ny præsident...

HAJFORKÆMPER

...og på kort tid blev mange af lovene annulleret.

Costa Rica eksporterede nu 900 kilo finner fra hammerhajer.

Et brud på CITES-konventionen.

De eksporterede to gange.

Regeringen valgte at ignorere dens forpligtigelser

overfor CITES og alle andre.

Costa Rica sagde:

"Vi eksporterer finnerne, da det er i alles interesse."

Og det gjorde de.

De fik tilmed præsidenten

til at underskrive en erklæring om, at regeringen ikke længere værner om hajer

i internationale konventioner.

Det bragte vores sind i kog.

Vores arbejde i ti år med tre forskellige præsidenter

blev på få måneder ødelagt.

Costa Rica valgte en ny vej.

COSTA RICAS PRÆSIDENT

For nogle uger siden blev jeg i aviserne beskrevet som:

"Hajernes fjende."

Jeg vil gerne kommentere på denne betegnelse.

Jeg vil mene, at denne debat har en skinger tone

med bevarelse og forretning sat overfor hinanden.

Vi har et ansvar for at beskytte

både vores værdifulde marine naturressourcer

og det matchende behov

for at have disse ressourcer til rådighed

for vores lokalsamfund

for at gavne deres overlevelse.

Fjernes hajfinner stadig i Costa Rica?

Ja, men uden tilladelse og opbakning.

Og uden regeringens accept.

Det sker, fordi det er ulovligt.

Vi ser det med narkosmugling og på andre områder.

Det bliver ved, hvilket er beklageligt.

Costa Ricas myndigheder gør alt for at forhindre det.

Det er altid den samme sang. De siger noget, gør noget andet.

Vi er på vej til Puntarenas.

Hvis man vil indføre ulovlige finner til Costa Rica,

så skal man få dem ind i en havn i weekenden,

hvor myndighederne, der beskytter fiskene, ikke fungerer.

Vi tager derud, tænder for kameraerne

og ser, om vi kan filme noget ulovligt.

Og filme den manglende kontrol.

-Bruger du dit rigtige navn? -Nej.

HAJFORKÆMPER, AKTIVIST

-Jeg er "Laura." -Og hvis de beder om id?

Skal jeg forfalske mit id?

Jeg vil bare passe på dig, Regi.

Folk forstår ikke, hvor mange penge der er i finner.

Det er en milliardindustri.

Multimillionærer styrer mafiaringe, som var de dukker,

så de kan udnytte ressourcen.

Det er bare løgn.

Det overrasker mig ikke.

Vi skal mødes med Williams Flores, som sidste gang fortalte

om mafia-lagerbygninger, hvor hajfinnerne tørres.

Nu er vi tilbage,

så vi skal snakke med ham om, hvordan situationen har ændret sig,

hvor de nu tørrer finnerne.

Og hvad vi måske kan gøre for at redde hajerne i Costa Rica.

-Goddag. -Hej.

-Går det godt? -Ja. Kom ind.

Hajfinnefiskeriet opererer stadig, det er blot gået under jorden.

Taiwanske virksomheder har betalt store summer i dollars for havneanlæg her.

FISKER

De har investeret i de her millionaftaler,

så de frit kan arbejde.

-Tak. -Det er din.

En redningsvest er bedre.

-Hvorfor? -Så vi ligner turister.

-Ja, god idé. -Ja.

De har tusindvis af både, der fisker i det tropiske østlige Stillehav.

De bringer deres fangst til Costa Rica via disse private havne.

Det bliver så sendt videre via lufthavnen.

De er en meget stærk mafia.

De sidder inde med millioner af dollars.

De har købt denne siddende regering,

og de forrige med.

-Hvilken en er Varadero? -Den der. Franju.

Hajer er mange penge værd. Det er primært finnerne.

Et halvt kilo finner går for mere end 200 amerikanske dollars.

Så fiskere rundt om i tredjeverdenslande

kan fange en haj, skære finnerne af,

smide hajen i igen og tørre finnen.

Det kræver ikke kølesystemer.

Selv de mest usle kuttere kan sejle ud og tjene store summer.

Hajer bliver fisket overalt.

Se, han har noget. Hvad er det?

Det ligner en hammerhaj.

Vil du købe den? Han ligner en, der gerne vil...

-Ja, han vil sælge. -Ja?

Sorttippede hajer?

Nej, en lille hammerhaj.

Er det en sorttippet haj eller en hammerhaj?

Det er en sorttippet.

Det er det samme.

De er det samme.

Den lille finne er den vigtige.

De har 30 af dem.

Tredive? Det er sorttippede, ikke?

-Jo. -Ja.

Okay.

I skal passe på.

-Ja. -Okay.

Det er et must. I kan ikke...

Især ikke, hvis I filmer i Puntarenas.

I ved, hvor farligt det er der.

ADVOKAT I COSTA RICA

I skal løbe for livet. Jeg husker en skudepisode...

I gik ind i en lagerbygning, tror jeg,

og I så finnerne på taget.

I løb. Bogstaveligt talt.

Så I skal passe på.

Costa Rica er et dejligt land.

Men der er desværre onde kræfter.

Klar, Rob.

Problemet her er et stort lokalt firma,

der ejes af en costaricansk millionær.

Han ejer to skibe.

De lander fem ton hajfinner hver uge.

Han losser om natten, for der er myndighederne ikke på arbejde.

Han tørrer finnerne for så at sælge dem til Singapore eller Taiwan.

Han har helikoptere, lejligheder, hoteller.

Alt sammen takket være hajfinner.

Hold da kæft. Der er sikkert finner i det panel.

Da vi indså, hvor stor økonomien er i handlen med finner,

hvor mange penge der kom til landet for finneindustrien...

Det var en øjenåbner.

Det er mange finner.

Costa Rica får en til at tænke på fredning og bevaring.

Man venter ikke at møde det syn i et så progressivt land.

Jeg kan ikke fortælle jer denne forretningsmands navn.

Ikke for at beskytte hans identitet, men for at beskytte min.

Han har stor magt og kan få mig slået ihjel.

Vi skal væk. Nu.

-Hvad nu? -Okay.

Hotellet tilhører ejeren af Mariscos Wang.

Diego. En af de store mafiaer i Puntarenas.

Det giver god mening.

Vi har sovet her. Det er ikke rart.

Det er gået indtil videre.

Men vi fløj ikke med droner i går.

HAVLIVSAKTIVIST

Hvad mener I?

Vi var lidt mere iøjnefaldende i dag.

KAMERAMAND, DRONEOPERATØR

Vi fløj med fjernstyrede helikoptere fra taget og fløj hen over havnen.

Nu har nogen set os gøre det.

-Vi bør dele os op. -Helt sikkert.

Bagefter fik jeg dødstrusler. Jeg måtte forlade Costa Rica.