The Terror

Nobuhiro!

Kazu?

Er det dig?

Det er 75 år siden!

Hvor utroligt, at vi er blevet genforenet i dette efterliv.

Efterlivet?

Ja.

Selvfølgelig.

Men jeg kan ikke huske...

Er jeg lige ankommet?

Os begge to.

Hvad blev der af dig?

Min far besluttede at flytte til Hiroshima.

Jeg begyndte at arbejde for jernbanen som 16-årig

og blev der i 50 år.

Jeg giftede mig i Hiroshima,

og vi fik to børn,

tre børnebørn

og et oldebarn.

Hele din familie?

Er de i efterlivet?

Er det 4. juli?

- Nej, det er august. - Jeg går og ser efter.

Nej, gå ikke ud alene. Vent.

Yamato-san...

Yamato-san, sænk farten.

Hallo! Søn!

- Hvad foregår der? - Vi gjorde det.

- Hvad? - Vi fik dem!

Vi bombede japserne!

Vi ramte Hiroshima!

Señora, har du brug for hjælp?

Aguayo?

Aguayo?

Vi kan køre dig derhen.

Det er vores datter, Esperanza.

Få hende ind.

- Hvad er der sket? - Yuko fandt os.

Hun har taget Luz og barnet.

- Vi må få hende i seng. - Lad os få hende ind.

Hector, må vi låne din bil?

Ja, selvfølgelig. Skal jeg ikke tage med?

Bliv hos din bedstemor.

Chester, pas på militæret i aften.

Det er ikke klogt for japanere at være så tæt på Los Alamos.

Er der sket noget her til aften? I krigen?

Ved du, hvor Hiroshima er?

Jeg havde skolekammerater fra Hiroshima.

Jeg besøgte stedet som barn.

At så mange mister livet den samme dag...

...der... her...

Stop.

Luz er i live.

Barnet er i live. Der er stadig håb.

Jeg kan ikke se noget mere. Kun mørke.

Tidligere tilstod jeg alt for Yuko.

At jeg skulle giftes med Furuya-san,

og at hun skulle giftes med dig.

Da hun hørte det, blev hun helt vild af arrigskab.

Hun ville flænse mig i småstykker.

Hvorfor gjorde hun det ikke?

Det ved jeg ikke.

Hvis vi finder hende, slår hun mig ihjel.

Jeg er sikker på det.

Klokken 8.15 lokal tid udløste USA en bombe

over den japanske havneby Hiroshima.

Efter sigende den største bombe i mennesket historie...

Luz...

Luz!

Yuko-san!

Giv mig barnet!

Jeg ved, det er dig!

Giv mig barnet!

Du godeste.

Luz.

Yurei...

- Hun har taget ham. - Hvor har hun taget ham hen?

I bilen.

Se!

Verden går i opløsning, og folk fejrer det.

Som om et barn i Hiroshima havde noget at gøre med krigen...

Jeg ville have hævn en gang.

Det opslugte mig.

Jeg troede, det ville lindre,

men jeg fik det ikke bedre.

Major Bowen ville slå dig ihjel.

Det var enten ham eller dig.

Du gjorde det eneste, du kunne.

Men jeg... Hvordan ved du...

Kun vores folk ved det.

Det er okay.

Hvis WRA ikke har fundet ud af det nu,

så gør de det aldrig.

Ser du...

...det er nemt at ville have hævn.

Naturligt som døden.

Hvad med dig?

Jeg har grædt mere efter lejren

end i lejren.

Alt, vi havde...

...er væk.

Væk.

Giv ham til mig. Giv mig mit barn

Vi bliver hos hende. Bare rolig. Find barnet.

Jeg går nu. Jeg henter ham tilbage.

Jeg tager med dig.

Læg dig ned. Chester henter ham.

Har du ikke ringet til politiet om parret i bilen?

- Nej. - Godt.

Du må bringe mig tilbage dertil.

Var der andre i bilen?

Kun dem.

Jeg gjorde det ikke.

Det var kvinden.

Med... et barn.

Vi bringer dig til lægen, okay?

Vær sød at fortælle hvad der skete.

Din mor... må se perfekt ud til sin begravelse.

I dag er der en ny måne.

Ligesom den dag vi skiltes.

Hvor heldigt!

Alt er perfekt.

Vores perfekte verden...

Det var en god dag, ikke?

Jo, det var.

Det er rart at tænke på andre ting.

Asako-san, jeg vil gerne have mere bouillon.

Ja, selvfølgelig. Jeg kommer straks.

Hvad laver du?

Søster! Det gør ondt!

WAKAYAMA PRÆFEKTUR, JAPAN

Det er moderne.

Du er en brud, ikke en fiskerkone.

Sådan.

Se her. Som Bambusprinsessen.

Furuya-san vil tro, at jeg er kommet fra månen.

På den anden side af havet, kan du være, hvem du vil.

Er det ikke sådan, USA er?

Så mange historier. Hvem ved, hvad der er sandt?

Det vil du vide om to måneder.

Skriv til mig.

Jeg hører, floderne flyder med guld.

Åh!

Furuya-san sendte mig den her.

Billeder. Se.

Er han ikke gavmild?

Jeg har hørt, at han er en gavmild mand.

Og kærlig.

Det bliver en perfekt dag for mor.

Jeg bliver en yndig brud,

og hun får dig helt for sig selv derhjemme.

Måske støder jeg til dig en dag.

Du har altid været heldig.

Du har en sommerfugls ånd.

Jeg vil se til mor.

Sikke et syn.

Sikke en heldig mand, der får dette billede.

Okay. Se på mig.

Bliv her.

Jeg går selv ind.

Og hvad så? Giver hun dig barnet?

Mit barn er ikke Taizo.

Barnet, hun vil have, er fra 25 år siden.

- Har du stadig billedet? - Jeg har ikke glemt det.

Du skal bare gøre det.

Hun må have skjult sig her i månedsvis.

Forberedt sig.

Skåret sten ud. Ventet på barnet.

Sutraer på væggene.

Nej.

Ikke sutraer.

Navne.

"Kazutoyo Tanabe."

"Haru Tanabe."

Hendes forfædre.

Dine forfædre.

Dusinvis af dem.

Hun forbereder en begravelse.

- Jeg er nødt til at gå. Nu. - Hvorhen?

Kalkgraven. Stenene er fra den anden side af skoven.

- Jeg kender vejen herfra. - Nej. Hør her, dreng.

Der er en bedre udvej. Vi har bare brug for tid.

Der er ingen tid. Hun har taget mit barn.

Hør nu.

Lov mig, at du giver billedet til Luz' abuela.

Fanden tage dig.

Træerne i billedet af dig i Japan.

Det er de samme som her.

Hun er her, jeg ved det.

Hvor meget længere?

Åh, Taizo... En rigtig begravelse er en storslået affære.

Der er folk til at give choji, Howa og til at fremsige sutraer.

Men vi har ingen.

I det mindste kan jeg give dig dit fremtidige navn.

I efterlivet vil du ikke være Taizo.

Dit fremtidige navn vil være Shaku Tai Chou.

Så du aldrig bliver tilbagekaldt til denne verden.

Yuko-san.

Jeg er kommet for at hente min søn.

Du kan ikke få ham.