Robert Reborn

Hold op med at drikke! Det er fornærmelse mod Gud.

-Begynd ikke på det igen. -Du ødelægger os med din blasfemi!

Og dig? Møgkælling!

Du er aldrig her, jeg har taget mig af vores søn alene!

Du er bare i kirken og flirter med alle mænd! Skide hykler!

Det gør jeg virkelig ikke. Men en ting er sikker:

De mænd som går i kirke og hengiver sig til Gud, er mere mænd end du kan blive!

Robert!

Djævelen har forblændet min mands sjæl.

Herre.

Robert! Hør, må jeg tale med dig?

Hvorfor slog du mor?

Det var ikke meningen. Det var et uheld.

-Lyv ikke! Du gør det hele tiden! -Jeg holder op, det lover jeg!

Det hele skal nok gå!

Tilgiv hans sjæl, for han er en synder, Herre.

Og tilgiv min søn, for han er uskyldig i alt dette.

-Kom ind! -Jeg hader dig. Bare du var død!

Nej, min lille dreng ...

Hjælp Robert til at bevare troen indtil døden ...

... og lad hans sjæl blive genfødt.

Jeg er så ked af det!

Jeg giver dig navnet ... Robert.

SOVJETUNIONEN 1951

Jeg har desværre dårlige nyheder.

Og det er?

Jeg mener, sygdommen er dødelig.

Hvor langt har han igen?

Jeg har set en del mirakler ...

Glem miraklerne! Hvor længe?

Tre måneder. Ikke mere.

Tak, doktor.

Tsaren værdsætter Deres ærlighed.

Men som De sikkert forstår, vil han gerne være alene nu.

Naturligvis.

Doktor!

Hvorfor gjorde du det?

Tsaren ville have en andens mening.

Vodka, tak. To.

Hvad er det her?

Det her ...

Det her er Deres halspulsåre.

Stikker jeg er De død inden nogle minutter.

Så...

... giv mig pistolen.

Fint.

Sådan.

Ser De stolen derovre?

Slå Dem ned.

Langsomt.

-Vil De dræbe mig? -Hvis jeg ville det ...

... havde De allerede været død.

Tving mig nu ikke til at bede Dem igen.

Sid ned.

Hænderne bag ryggen.

Sig mig nu: Hvad er navnet?

-Vladimir. -Vladimir?

Er det morsomt?

Jeg har levet i Sovjetunionen i ti år nu.

Men det er første gang, jeg har mødt en ved navn Vladimir med tysk accent.

De har selv tysk accent, så De burde vide det.

Ja, og De må have mig undskyldt.

På grund af min alder er min hukommelse ikke, hvad den har været.

-Kender jeg Dem? -Det tror jeg ikke.

Hvad hedder De?

Adler.

Nej, De har ret. Jeg kender Dem ikke.

Men De kender åbenbart mig.

Hvad har De hørt om mig? Fortæl.

I Tyskland blev De efterlyst under krigen.

Vi brugte store resurser på at finde Dem.

Det blev betragtet som en af vores mest pinlige fiaskoer.

Og ved De hvordan og hvorfor, jeg blev efterlyst?

De stjal en bog som giver liv til det livløse.

Helt forkert. Jeg stjal den ikke.

Jeg fik fat i den ved et tilfælde.

Og soldaterne De dræbte- var det også et tilfælde?

De var absolut ikke soldater.

Det var onde og beskidte møgsvin.

Så hvad er Deres næste træk? At dræbe mig?

Nej ...

Jeg tror, det er tid til, at vi leger en lille leg.

Kender De "russisk roulette"?

-Ja. -Udmærket.

Så ved De ...

... at jeg affyrer pistolen mod Dem tre gange.

Og skulle De undgå den enlige kugle i pistolens løb ...

... i samtlige tre tilfælde ...

... så lader jeg Dem gå.

Hvordan kan jeg vide, at De holder Deres løfte?

De må stole på, at jeg lader Dem gå ...

... præcis som jeg stoler på, at De lader mig være.

Men vi skal ikke glemme, at De er en nazistisk krigsforbryder-

-og at myndighederne er meget mere interesseret i Dem end mig.

Så hvad bliver det?

Jeg lover det.

De lover det. Godt.

Så kan legen begynde.

Hvad skal det til for?! Jeg har jo sagt, at jeg lader Dem være i fred!

Bare lad mig gå!

Men hvad ville være sjovt med det?

Stop, og lad mig gå!

Vi ruller terningen en sidste gang.

Åbn munden.

Åbn munden!

Ja, ja, ja... Ja!

Heldig, heldig dreng!

Og nu slipper De mig fri!

Ja. Det lovede jeg at gøre, ikke sandt?

Ja!

Men sagen er den, forstår De ...

... at Robert ikke afgav det løfte.

Hvem er Robert?!

Hvorfor har du dukker i dit værelse? Er du ikke lidt for gammel til det?

Da jeg voksede op...

... var de dukker de eneste venner jeg havde.

Ja, ja ...

Du skal flyve til Kaliningrad i morgen.

Baltikum? Hvad skal jeg der?

Du skal besøge Ivan Troitsky.

-Hvad har han nu sagt? -Han har talt med en engelsk journalist.

Og han sagde ting som "undertrykkelse af demokrati".

Du skal ordne det.

-Hvorfor mig? -Han har en svaghed for smukke kvinder.

Hvis han aner uråd, er det lettere for dig at charmere ham.

Jeg forstår.

Du rejser i morgen eftermiddag.

FORTRYLLENDE DUKKER

Godaften, mine damer og herrer!

Jeg er yderst taknemlig for, at De er kommet til vores forestilling.

Det er nu med største fornøjelse-

-jeg byder velkommen til de fortryllende dukker.

Robert ... miss Cyclops ...

Og Kalasjnikov!

-Ja? -Hr. Meyerhold?

Ja, et øjeblik, et øjeblik!

-Hvad drejer det sig om? -Godaften.

Mit navn er Olga, og jeg har altid været meget interesseret i dukker.

Deres forestilling er helt vidunderlig.

Mange tak. Det værdsætter jeg virkelig.

Jeg vil ikke forstyrre.

-Jeg har bare et spørgsmål? -Javist.

Hvordan kan De få dukkerne til at bevæge sig så frit?

Jeg så ingen snore eller noget?

Min kære ...

De vil vel ikke bede en magiker om at afsløre sine tricks? Eller?

Nej ... nok ikke ...

Jeg er virkelig træt efter forestillingen, og må se at komme hjem.

Men tak fordi De kom, og det var fint, De nød det.

Tak, fordi De tog Dem tid.

-Godaften. -Godaften, Olga.

Vi bærer ikke grådighed med os fra fødslen.

Vi lever i dette hus, som vi deler.

Men alle mennesker i verden udenfor-

-de kan tænke og sige mange, mange ting om os.

Men jeres far lærte jer aldrig at være grådige.

Vi deler vores mad, vores legetøj.

Og frem for alt:

Vores kærlighed.

Nå ... far er ikke vred nu-

men han kan blive rasende.

Robert-sørg for lidt te til far.

Og en kage til.

-Hvordan var rejsen? -Interessant.

-Og Troitsky? -Han taler ikke med nogen mere.

Godt.

Meget fint.

Du kom tilbage en dag senere end planlagt.

-Er der nogen særlig grund? -Ja.

Jeg bestemte mig for at se en teaterforestilling. For egne penge.

Det er forståeligt, at man vil slappe af efter arbejdet.

Nej, du forstår ikke. Det var ingen almindelig forestilling.

Hvad mener du?

Den hed "De fortryllende dukker".

Dig og dine dukker igen, hvad?

Disse var meget anderledes.

De bevægede sig selvstændigt, uden snore.

Det lyder som om du fik for meget at drikke.

Jeg var helt ædru!

Forestillingen blev afholdt af en mand-

ved navn Sergej Meyerhold.

Jeg prøvede at tale med ham på teatret-

men han var ikke så meddelsom.

Jeg fulgte efter ham hjem-

og så ham interagere med dukkerne.

De bevægede sig, som om de var levende væsener.

Det lyder helt ... uvirkeligt. Hvorfor fortæller du mig det?

Hvis han kan give dukker liv ...

... kan han måske bruge sine kræfter...

... til at hjælpe Tsaren med at undgå døden.

Virker det med livløse objekter ...

... må det vel også kunne fungere med mennesker?

Interessant tanke.

Men du må forstå, at jeg er skeptisk.

Det kan helt enkelt være et magisk trick, en illusion.

Jeg ved, hvad jeg så, og det var ikke en illusion.

Og han hed Meyerhold, sagde du?

Det interessante var, at han havde tysk accent.

Et sovjetisk navn og tysk accent?

Okay ...