Knightfall

Læg ham her. Forsigtigt.

- Hvad skete der? - Det var Gawain.

- Kan De bøje benet? - Nej.

- Er knæet ødelagt? - Nej, men hævelsen skal ned.

Hold ham nede og hold benet i ro. Tilgiv mig. Det vil gøre ondt.

- Sig, at du har den. - Som lovet.

Mennesket kan nå uanede højder. Kunst, musik, kultur.

Men i stedet går vi så højt op i et overmåde ordinært bæger.

Hvordan har du det, min søn?

Jeg havde håbet, du var rask nok til at rejse.

Vores ven de Nogaret er tilbage i paladset.

Mistede han ikke kongens gunst?

Den har han genvundet, og han har måske fået fingre i gralen.

- Hvad vil de Nogaret med gralen? - Han ved, hvad jeg vil gøre.

Jeg vil samle Europa under én sand Gud.

Isabella skulle vælge England for at skaffe allierede mod mig.

I skal til Paris, før hele verden ved, at kongen har gralen.

Mig? Hvorfor?

De ville dræbe mig.

Jeg talte med en stærk kvinde, som sagde, hun var din moder.

Det er hun.

Hun fik mig til at se det hele i et nyt lys.

- Hvad mener De? - Find gralen, så forklarer jeg det.

En mægtig gave, som bør hjælpe på Deres humør.

Milde gud, de Nogaret. De har fundet den.

Ved paven det?

Han har nok en anelse om, at den er væk.

- Skal jeg forhandle om den? - Både-og.

Ja, forhandl endelig om den, men giv den ikke fra Dem.

For tiden er det nok, at De har den.

Lad dem komme efter den. Lad Landry komme efter den.

Og hvad så?

Jeg hører, der er sket en fejl.

At du er uskyldig, og at Helvede er frosset til is.

- Forklar venligst. - Det kan jeg ikke.

Jeg foretrækker ren besked, ligesom vores folk.

Rigtigt og forkert. Efter eller imod reglerne.

Uden det har vi ingen orden, og så er vi ikke en orden.

Det er jeg med på.

Jeg ved dog ikke, hvorfor paven ændrede mening.

- Jeg handlede i god tro. - Landry ...

Alt det, du gjorde ... i "god tro"?

- Jeg havde Gud i hjertet. - Du havde lyst i hjertet!

I Paris, hvis kongen har gralen, må vi måske tage den med magt.

Han har måske tropper klar.

Jeg anmoder om mobilisering af hele ordenen.

Du har ikke hørt efter.

Hvis jeg hjælper dig, mister jeg mine folks respekt.

- "Hele ordenen"? - Jeg foretrækker også ren besked.

Jeg troede, reglerne foreskrev, at alle brødre står sammen.

- Er det sandt, at vi rider alene ud? - Ja.

Først fordømmer de dig, og så må du ride alene ud efter gralen.

- Det er kompliceret. - Nej.

Skam dig!

Jeg skylder dig en undskyldning.

Min behandling af dig og din tjenerinde ...

Det skulle jeg aldrig have gjort. Tilgiv mig.

Det er sådan, det må være. Alt må ændres.

Jeg må lægge kronen fra mig.

Det skal det være, som da du og din moder bad om hjælp.

- Nej. - Det var lettere dengang.

Lad os glemme kongen og dronningen.

Lad os være Filip og Johanna. Helt enkelt.

Barnet kan være det nye pars barn, og jeg vil elske det som mit eget.

Barnet er ikke dit. Det kan vi ikke foregive.

Jo.

- Det kan Filip og Johanna. - Nej!

Jeg har undskyldt og tilbudt, at vi gik tilbage til en tid -

- hvor vi havde det bedre sammen, og ...

- Du vil ikke samarbejde? - Filip ...

Da min mor havde mig med, var jeg kun tre år gammel.

Så kan fanden stå i det. Du er min kone.

Deres Majestæt.

Hvad nyt om Landry?

Han er på vej tilbage til Paris fra Chartres.

Kan det klares uden for Paris, uden at vække opsigt?

Naturligvis.

Vores lejesvende kan tage ham i skoven ved Versailles.

Det er bedst, indtil barnet kommer, at De bliver i sengen.

Deres Majestæt.

De Nogaret beder Dem og Deres assistenter gøre klar til at rejse.

Hans tropper skal kæmpe mod tempelriddere nær Versailles.

- De får brug for Deres hjælp. - Jeg må blive hos dronningen.

Min herre forventer kun en kort kamp.

- Deres Majestæt. - Du hidkaldte lægen?

- Der var ikke noget. - Gid, det var så vel.

Måske skulle du have taget mangeløv.

Jeg har forivret mig. Du rakte hånden frem, og jeg afslog for hastigt.

Måske er der noget i det, du sagde.

Se! Kristi bæger, den hellige gral. Har du set noget mere storslået?

- Hvordan fandt du den? - Spøjst, ikke?

Hele verden leder, og så finder din mand den.

Den vil give dig stor indflydelse. Magt uden blodsudgydelser.

Du har ret. Jeg behøver aldrig gribe til sværdet mere.

Jeg behøver ikke sende lejesvende ud mod tempelridderne -

- og få bugt med dem og din elsker, én gang for alle.

Var det ikke det, du ville? Redde dit barns fader med smiger?

- Filip, det er unødvendigt ... - Snart får vi triste nyheder.

Vores tempelridder-venner blev dræbt på landevejen.

De bliver begravet med alle æresbevisninger og stor sorg.

Vi vil især sørge over min lærer og betroede ven -

Landry, ordenens mester.

- Du er ondskabsfuld. - Jeg tager styringen.

Sådan bliver det fremover. Du afslog selv alternativet.

Du tilbød en fremtid bygget på løgn, hvor Landrys barn...

Men det var en fremtid. Du burde takke mig. Jeg er konge!

Man vrager mig ikke ustraffet!

Gid jeg kunne slette de øjeblikke, vi har tilbragt sammen.

Gid jeg kunne vaske enhver rest af dig af og fjerne din edder ...

Det giver jeg dig ikke lov til. Først skal du begrave din elsker.

Så kan du skrige efter ham, mens du føder hans barn, og til slut se til -

- mens jeg skærer bastardens hjerte ud.

Se så, dér har du en fremtid bygget på sandheden.

Skynd jer! Kongen er besvimet. Hjælp ham!

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor paven lod mig leve.

Hvad fortalte min moder ham? Hvad?

Der er ting, jeg ikke må fortælle.

- Er det vigtigere end vores venskab? - Ja.

Der er ting, jeg ikke må sige, og ting, jeg ikke må gøre.

Finder vi gralen, kan jeg ikke støtte, at du giver paven den.

Det slipper du for. Han får den ikke. Jeg kan ikke stole på paven.

Hvad så? Beholder du den og fører din egen hellige krig?

Førhen ønskede jeg en ny krig. Jeg drømte om det.

Jeg troede, hellig krig definerede en tempelridder.

Det er ikke vores formål.

Vores ni grundlæggere ville beskytte pilgrimme, ikke føre religiøs krig.

Vi gør det på Godfreys måde. Vi giver Broderskabet gralen -

og sikrer den for bestandig.

Brødre! Til Paris!

- Til Paris! - Paris!

Hvad er det?

Det er dronningen!

- Landry! Filip ved besked. - Hvordan det?

Lige meget. Der er lejesvende på vej, der vil dræbe dig.

Hvor mange? Johanna?

En båre til dronningen!

- Det er farligt for dig at rejse. - Jeg måtte advare dig, min elskede.

- Vi er under angreb! - Brødre! I formation!

Vi har en loge mod vest. Tag dronningen. Jeg kommer.

Brødre, gør klar til kamp!

- Kom med. - Jeg må blive her.

- Vores barn har brug for en far. - Det får det også.

Bare rolig. Det er snart ovre, og så finder jeg dig.

Sæt båren her.

Landry. Jeg har gralen med.

Hold det hemmeligt.

Landry? Vi må af sted.

Landry? Vores mænd er klar.

Brødre!

Frankrigs konge sender lejesvende ud for at dræbe os.