Amphibia

- Hvad i...? - Hvad er det for en tingest?

- Hvad er dét? - Utroligt. Er jeg hjemme?

- Din verden larmer, Anne. - Vi er på motorvejen. Løb!

Drømmer jeg? Det må vi finde ud af.

Jeg er hjemme!

- Ben, ben, ben. - Manner.

Hvad er det?

Knapper overalt!

Hjælp! Det fangehul lugter fælt!

Pas nu på. Den her verden kan være farlig.

Hvad gør vi nu, Anne? Der er sket så meget.

- Er Marcy...? - Hun er i live. Hun er fanget.

- Vi må finde tilbage. - Fed plan.

Men først skal vi lige noget.

- Anne, er det...? - Mit hus. Jeg ser mine forældre.

Er det for tidligt at kalde dem mor og far?

Skal jeg sige mr. og mrs. Boonchuy? Giver de tunge?

I tre gemmer jer herinde. De skal høre det stille og roligt.

I kommer første ud, når I hører det her kald.

Og jeg siger ikke, jeg vil standse Andrias.

Eller at han forrådte os. Eller at Marcy og Sasha gjorde.

Og ikke et ord om mine blå kræfter. Der sker godt noget meget.

- Du kan regne med os, Anne. - Rolig, Frobs. Vi ordner dig.

Annes verden er avanceret.

Så sker det.

Jeg kommer.

Hej, mor.

- Hvad var det for en lyd? - Far!

- Anne, du er hjemme igen. - Domino! Kom, skat!

Hvor har du været? Har du spist?

- Dit hår er uglet. - Det er en vildt lang historie.

Og vi er plantarer. Den herlige frøfamilie, Anne har fortalt om.

- Det var ikke signalet. - Det lød godt nok sådan.

Hej, hr. og fru Annes forældre. Navnet er Sprig Plantar.

Annes bedste ven og talende frø.

Hvor var jeg? Det tredje tempel.

Da vi opladte den sidste sten, røg jeg tilbage til Jorden.

Før der kunne ske mere. Men plantarerne røg også med.

- Og nu er de også fanget her. - Vent lige lidt.

Findes der en verden med talende frøer, som hedder Amfibaland?

- Det hedder Amfibia. - Lavede du så god maddikesalat?

Det kunne du godt have sagt stille og roligt.

Må plantarerne bo hos os, indtil vi får dem hjem?

- Mener du det? - Mor! Far, sig noget.

Anne, det er vanvid. Jeg tror kun på det, fordi frøen sparker mig.

- Nye ben. Du kender det. - Nu er du hjemme, Anne.

- Myndighederne tager dine venner. - Politiet og staten?

- De bliver brugt i forsøg! - Må vi lige få den igen?

- Anne, de må ikke tage os! - Jeg skal nok passe på jer.

Jeg boede i en grotte, da I fandt mig.

- De må gerne blive her lidt. - Tak!

Vi må passe på. Ingen må vide, at I findes. I har karantæne.

I har karantæne. Er I med? Hvad?

Kom. Lad os more os i jord-karantænen.

Jeg er lukket inde og må ikke være fræk

Mit tøj.

Jeg prøver alt mit tøj som ikke er væk

Mandags-katten

Hvad pokker? Orv.

Jeg kommer bogen i mikroovnen

Jeg bader indenfor Orv

Koger kartofler, ser på fugle Se, det er Domino

Så'r der karantæne, ja Karantæne

Polly!

Søger på Doogle Ryd historikken

Så'r der karantæne, ja Karantæne

- Pas på! - Sprig!

Karantæne, luk Karantæne, nej

Karantæne, karantæne Godt forsøg

Jeg vil gerne ha' lidt plads, mor

Så'r der karantæne, ja Karantæne

Er det den her, du leder efter?

Mor!

- Det er sikrest i par. - Hun krænker mine grænser!

Skal vi også med? Og har du mere af det her slik?

Mor, far. Jeg er så glad for at være hjemme.

Jeg ved, jeg var længe væk, og I ikke vil miste mig igen.

Men jeg har brug for privatliv, før jeg bliver gak. I pylrer om mig.

Du overdriver. Huset er stort. Vi har alle sammen god plads.

Undskyld! Jeg øver mig i flyvespark.

- Jeg lytter. - Vi er trætte af at være inde.

Luk os ud i en time. Jeg passer på dem. Vi bliver i nærheden.

- Ikke tale om. - Må jeg ikke være ude i en time?

Sidst blev du fanget i en anden verden i fem måneder.

- Hun siger noget. - Knyt!

- Vi skal på marked. Vi tales ved. - Fint. Vi går med.

Vi må ikke tage plantarerne ud, men der kommer kun gamle på markedet.

- Jeg forklæder dem og tager ansvar. - Kan du passe hele familien?

Du skyr ansvar som pesten. Se, hvad du tegnede som barn.

Jeg hader ansvar!

Ja, men jeg er forandret.

Jeg er også forælder og ved, hvordan Anne var.

- Så jeg kender det godt. - Det hjælper ikke.

Men hun blev byens beskytter.

En helt og valgt som Årets Frø af frøer, der hadede hende!

Der var da problemer undervejs, og hun brændte byen ned.

Og vi var også flere gange ved at blive ædt af store dyr.

- Har hun...? Hvor kom jeg fra? - Den gamle har fat i noget.

Siden hun kom, har hun virket lidt mere moden.

Før tryglede hun om ikke at komme med på marked.

- Okay, Anne. Vi prøver. - Men du går ikke fra os.

Går det galt, går vi hjem igen.

Tak! Jeg lover, I ikke vil fortryde det. Fedt!

- Det her er nemmere end Amfibia. - Er det rigtigt?

Ja. Små insekter og fugle. Og ingen prøver at slå os ihjel.

Min plan virker. Vores styrker vokser, og snart kan vi invadere.

Jeg mangler kun én modstander.

Anne Boonchuy.