Departures (Okuribito) (おくりびと)

Min barndoms vintre var ikke nær så kolde.

Det er to måneder siden, jeg flyttede fra Tokyo til Yamagata.

Det har været en meget mærkelig og forvirrende tid.

I SORG

Værsgo, det er denne vej.

Goddag.

Vi kondolerer.

Vi er kommet for at lægge den døde i kisten.

- Må vi tænde lidt røgelse? - Ja, endelig.

Mange tak.

Hun ser helt levende ud.

- Selvmord ved trækulsforgiftning. - Hvorfra ved du det?

Det er smertefrit.

Og så har de sikkert fundet hende meget hurtigt.

Hun er ellers virkelig smuk.

Vil du prøve at gøre det?

Ja.

Jeg vil nu forberede den døde til den sidste rejse -

- og gøre hende klar til at blive lagt i kisten.

I må gerne komme tættere på, så I kan følge med.

Jeg vil nu vaske den døde.

- Hun har et vedhæng. - Hvad har hun?

- Du ved nok ... - Hvad?

Et vedhæng ...

- Må jeg spørge om noget? - Ja, hvad?

Når vi har klædt afdøde på, lægger vi makeup.

Vi har makeup til både kvinder og mænd.

Javel ... Lige et øjeblik.

Hvilken makeup skal Tomeo have på? Den til mænd eller den til kvinder?

Hvad siger du?

Havde han været en pige fra starten, ville det her ...

... jo aldrig ... være sket, vel?

- Altså kvindemakeup, ikke? - Jo.

- Kvindemakeup. - Tak for det.

Tomeo ...

DEPARTURES

Der var heller ikke mange i dag. Vi burde reklamere noget mere.

Selvfølgelig. Skal vi ikke lave en hjemmeside?

Min kone er webdesigner. Hun kan gøre det gratis.

- Helt ærligt, hvad med dig selv? - Hvad mener du?

Har du nok opgaver?

Du er nødt til at arbejde meget for at betale den cello.

- Mange tak for i dag, alle sammen. - I lige måde.

Der var ikke så mange tilhørere, men I spillede fantastisk.

Rent faktisk ...

... så har orkesterets ejer, hr. Sonezaki, noget -

- han gerne vil sige til jer, så jeg vil overlade ordet til ham.

Jeg nedlægger orkesteret.

Vi ses.

Det job, jeg endelig havde fået i et orkester -

blev på et øjeblik til fortid.

Og det var jo ikke celloens skyld.

Jeg havde kun lige købt den, og nu havde jeg mistet mit job.

På mange måder var den cello ...

... alt for meget for mig.

Mange tak.

Farvel.

- Så er jeg hjemme. - Hej.

Jeg har fået en blæksprutte. Af naboen ...

Den blev fanget i morges.

Er der noget galt?

- Det er blevet nedlagt. - Hvad?

Orkesteret.

Ja?

- Så må du jo bare finde et nyt job. - Nej, det vil jeg ikke.

Jeg er ikke god nok.

Og jeg skylder penge på celloen.

Hvor meget?

Det skal nok gå. Med mit job kan vi godt betale af på 1 million yen.

- Det er 18 millioner. - 18 millioner?

Det betaler alle professionelle. Det er faktisk billigt.

Hvorfor har du holdt det skjult for mig?

Jeg var sikker på, du ville sige nej.

Noget så vigtigt? Hvordan kunne du skjule det?

Undskyld.

Jeg laver noget mad.

" Alverdens byer vil blive vores hjem."

"Rejs med mig på mine turnéer. "

Sådan sagde jeg, da jeg friede.

Men virkeligheden var hård.

Havde jeg dog bare erkendt mit begrænsede talent noget før.

Hvad sker der?!

Den er stadig levende!

- Du har ret. Den er levende. - Hvad skal vi gøre?

Bliv nu ikke fanget igen.

Hvad?

- Jeg må hellere holde op. - Med hvad?

- Cello ... - Hvad vil du så gøre?

Vende hjem til Yamagata igen.

- Det er jeg med på. - Hvad?

Mener du det?

Vi kan jo bo gratis i huset, du har arvet efter din mor, ikke?

Er du helt sikker?

Det var et katastrofalt vendepunkt i mit liv -

- men jeg var underligt lettet over at komme af med celloen.

Jeg følte mig fri af bånd, der havde strammet meget længe.

Det, jeg altid havde troet, var min drøm -

var det måske slet ikke.

HARMONI

Da mor døde to år tidligere, havde hun kun efterladt mig huset.

Så vidt jeg ved, havde min far drevet en kaffebar her.

Det har jeg dog ikke nogen særlig erindring om.

Da far forlod mor for en anden kvinde -

- åbnede mor en lille bar i stedet -

og tog sig af mig helt alene.

Så er der mad.

Kommer!

Jeg troede, du ville hade at bo på landet.

Alt er så friskt. Selv vandet er anderledes, så risen smager bedre.

- Måske skulle jeg åbne en butik. - Med hvad?

Der er den!

Hør lige ... "Alder ingen betydning. God løn."

- Det er en fuldtidsstilling. - NK-agent?

- Hvad er det for et firma? - Det er noget med afgange ...

- Måske er det et rejsebureau. - Kan det være rejseleder?

"Erfaring ikke nødvendig." Jeg prøver at ringe.

Det er her.

NK-AGENT

Goddag.

- Er det her NK-agenten? - Ja ...

Jeg ringede i formiddags. Kobayashi.

Nå, du skal til samtale. Chefen er straks tilbage. Sæt dig.

Ja ... Mange tak.

Jeg var faktisk imod det, da chefen ville sætte en annonce i avisen.

- Ja? - Vi har svært ved at få folk.

Men ... hvad er det her egentlig for et firma?

Kommer du uden at vide det?

Der stod noget om hjælp ved afgange.

Er det helt forkert?

Chef, det er ham med jobsamtalen.

Goddag. Jeg hedder Kobayashi.

Nå, er det dig?

- Du er da et opmuntrende syn. - Tak for det.

Godt, jeg satte den annonce i. Laver du noget te?

- Jeg har taget mit cv med. - Tak. Værsgo.

- Er du arbejdsom? - Hvad? Ja!

- Så er du ansat. Hvad var navnet? - Daigo Kobayashi.

- Får du lavet visitkort? - Ja!

Vent lige lidt. Vi har jo ikke ... Hvad med løn og sådan?

Det er da også rigtigt. Hvad siger du til en hånd?

En hånd?

- 50.000 yen? - 500.

- 500.000? - Er det for lidt?

- Nej. Giver det så meget? - Ja, udbetalt i kontanter.

Hvad går arbejdet ud på?

Tja, hvad går det ud på?

Man kan vel sige, at du skal være min assistent.

- Lidt mere specifikt. - Mere specifikt?

- Nokan. - Nokan?

Jeg lægger lig i kister.

- Den har jo blomstret. - Mener De døde mennesker?

Du har virkelig humor.

Altså ... i annoncen stod der assistance ved afgange ...

Jeg troede, der var tale om et rejsebureau.

- Det er en trykfejl. - En trykfejl?

Der skal ikke stå assistance ved 'afgange'

- Der skal stå 'afdøde' - Afdøde?

NK står for 'nokan' som betyder kiste-ilæggelse.

Skæbnen har bragt dig herhen, så giv det nu en chance.

Hvis ikke du kan lide det, kan du jo bare holde op igen.

- Det er løn for i dag. - Nej ...

- Tag dem nu. - Nej, det er alt for ...

Så er jeg tilbage!

Hej!

- Her! - Hvad er det?

Skulle vi ikke have sukiyaki, når vi flyttede?

- Yonezawa oksekød? - Bedste kvalitet.

- Har det ikke været vildt dyrt? - Jeg fik et lønforskud.

- Fik du jobbet? - Ja, det tror jeg da.

Så vi har noget at fejre!

Hvad var det så? Rejseleder?

- Ikke helt. - Salg?

Hvad er der galt?

- Det er ikke et rejsebureau. - Hvad er det så?

- Det er noget med ceremonier. - Bryllupper og den slags?

Så kunne du måske spille cello for dem.

Jeg gør klar til sukiyaki med det samme.

Hvor ser det lækkert ud.

Godt ... mon vi har shirataki-nudler i huset?

Jeg tror ikke, det bliver sent.

- Hav en god dag. - Vi ses.

- Godmorgen! - Godmorgen.

Du kan sidde ved chefens skrivebord, indtil det nye kommer.

Dine visitkort er færdige. Uden trykfejl.

- Er de virkelig så mærkelige? - Jeg har aldrig set en kiste før.

Er det sandt?

Jeg husker ikke mine bedsteforældres død.

Min mor døde og blev begravet, mens jeg var i udlandet.

- Hvad med din far? - Han forlod mor, da jeg var seks.

Det må have været svært og ensomt for din mor.

DAIGO KOBAYASHI

Tror du ...

... at en, der aldrig har set en død, kan klare det her job?

Du vænner dig til det.

Til lig?

Der er ikke så meget at lave her om sommeren -

men når årstiden skifter ...

Lad mig hjælpe.

... får vi bare job på job.

- Hvor får vi arbejde fra? - Bedemændene.