Tutto il giorno davanti

Amira!

Mohammed!

Mohammed!

Abdullah!

Ibrahim!

Ibra!

Ibra!

Fatima!

Fatima!

Fatima!

Abdul!

Fatima!

Åh, gud.

Andrea.

-Hej, Adele. -Hvad er der sket?

Hvad mener du? Jeg er her. Åbner du?

-Det er meget tidligt. Hvor er du? -Ved døren. Kom nu.

Fortæl mig lige, hvorfor vi skal bo hver for sig,

når du kommer hjem til mig klokken fem om morgenen?

Kom nu. Luk nu op.

Hvorfor har du ikke de nøgler med, som du beholdt?

Vent. "Jeg har forældremyndighed over migrantbørn. De er mine 480 børn."

Godmorgen, Store Moder.

FORÆLDREMYNDIGHED OVER FLYGTNINGEBØRN

-Godmorgen. Hvad er det? -Læs.

Nåh, interviewet.

Du har flere børn, end jeg har hjulpet til verden som fødselslæge.

Skulle jeg vækkes for det?

Hvis jeg ikke husker forkert, så vækkede du mig for præcis syv år siden:

"Vandet er gået. Vi må ind på sygehuset."

Selvfølgelig. Du kom klokken 5 om morgenen for at fejre din datters fødselsdag.

Jeg har nærmest lige forladt fødestuen. Tvillinger.

Jeg tænkte: "Jeg overrasker Silvia."

Rådkvinde, må jeg komme ind,

eller skal indgangsproceduren for din eksmand og far til dine børn

igennem en længere afklaringsproces?

Kom ind.

Jeg tænder lyset.

Den Store Moder!

Forbered dig på, at alle vil kalde dig "Store Moder".

Jeg er kun værge.

Det er bare noget, journalisterne har fundet på.

-Av. -Har du ondt i nakken?

Skal jeg massere dig? Du ved, jeg er god med hænderne.

Andrea, lægger du an på mig?

Ministeren skulle komme til underskrivelsen af protokollen.

Godt, ikke?

-Jeg må have kaffe. Vil du have? -Jeg har varme croissanter med.

Ministeren er vigtig. Er du ikke glad?

Jo, jeg er vel glad.

Vi har brugt to år på at få en aftale for alle.

De er heldige. De har set dig de seneste to år.

Bortset fra bemærkninger

var der ikke nogen lov for uledsagede mindreårige.

Vi må håbe, det kommer efter underskrivelsen.

Jeg er glad. Det burde alle være.

-Hvorfor er du ikke glad? -Se ikke sådan på mig. Det er jeg da også.

Vi er de første i Europa til at lave et værgesystem

for mindreårige udlændinge.

Forstår du det? Alle vil kunne tage sig af dem.

Desuden får jeg færre unge at tage mig af.

Måske kan jeg så blive lidt mindre "stor mor"

og lidt mere "lille mor" for vores børn.

Mor, er det allerede dag?

Nej, skat. Det er stadig nat. Læg dig og sov.

-Hej, far! -Hej, min skat.

-Tillykke med fødselsdagen. -Dejligt, du er her!

Kom, skat. Det er stadig nat. Du skal sove lidt mere.

Når du står op, fejrer vi dig. Okay?

Op med dig.

Sådan.

-Jeg er ikke søvnig mere, far. -Er hr. Søvn gået?

Sikke en bandit!

Jeg ringer til ham og beder ham komme tilbage.

Sådan, far. Gå ud og led efter hr. Søvn derude.

-Man kan da heller ikke regne med nogen! -Mor, har du bestilt kagen?

-Selvfølgelig. -En med kirsebær?

-Ja. -Kommer du til min fest?

Jeg lover at gøre alt, hvad jeg kan.

Jeg kommer, så snart jeg er færdig med arbejdet.

Det er uretfærdigt.

Du arbejder altid. Selv på min fødselsdag.

Du ved, jeg elsker dig. Jeg ville gerne være sammen med dig altid.

Men også i dag skal jeg gøre byen smukkere.

Hvad skal du?

Jeg tænkte på

at lægge noget meget blødt og frisk græs på fodgængerovergangene.

Så alle, der går over,

kan tage skoene af og mærke det bløde græs under fødderne.

-Kan du lide idéen? -Ja.

Jeg kan ikke vente med at puste lysene ud.

Jeg har et fantastisk ønske.

Men det går ikke i opfyldelse, hvis du siger, hvad det er.

Sov nu, min skat.

Sov,

og når du vågner, er du syv år. Tænk engang.

Nå…

Der.

Silvia og Marco skal helst ikke se det her.

En dag må du fortælle dine børn, hvad du laver.

Ja, men Silvia er for lille til at forstå.

Marco er teenager og taler knap nok til mig.

-Hvad er der, Caterina? -De lukker Auroracenteret.

-Hvad siger du? -Der er politi. Det manglede vi ikke lige.

-Nej, vi gjorde ej. -Jeg var her klokken fire.

Giv mig et øjeblik. Jeg tager tøj på og kommer.

-Hej, far. -Hej, min dreng.

-Hvorfor er du her nu? -Det er din søsters fødselsdag.

-Klokken fem om morgenen? -Vækkede vi dig?

-Nej, jeg skulle på toilettet. -Jeg går nu.

-Hvor skal du hen? -De lukker centeret.

Vi ses. Kommer du op på rådhuset?

Nej, jeg glemte at sige, at vi ikke laver dokumentaren om dig.

Nå, ikke?

Vi laver den om min vens far, der reparerer knallerter.

Ingen i klassen gider høre om en rådkvinde for socialpolitik.

Godnat!

Jeg skynder mig, så jeg kan nå at følge børnene i skole.

Av…

Du vil ikke have massage, men vil du i det mindste tage det her på?

-Der står morgenmad på bordet. -Perfekt.

-Okay? -Hej. Hav en god dag.

PALERMO, 11. JUNI 2016

Den midlertidige tilladelse er udløbet.

Og bygningen er ikke godkendt til at blive brugt.

Undskyld mig. Lukker I bare det hele ned klokken fem om morgenen?

Der opholder sig 40 personer mere end tilladt.

I aften skal alle børn være ude.

-I aften? -Jeg er ked af det. Det er reglerne.

-Ja, okay. -Farvel.

-Alt okay, Adele? -Ja.

Men måske min nakke skulle sove lidt mere.

Jeg har nogle piller på kontoret, som hjælper.

Tak.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg forstår ingenting!

Hvad er det for en larm?

Hvad er det for en larm? Jeg forstår ingenting.

Hvordan kan jeg hjælpe, hvis jeg ikke forstår, hvad I vil?

Vi vil blive her.

Jeg prøver at finde en løsning. Jeg bestiller ikke andet!

Jeg leder efter… Hey! Lytter I til mig?

-Vi vil ikke væk fra Palermo. -Nej! Vi vil blive.

Venner, der er et problem.

I dag kommer der et skib, og centrene er helt fyldte.

Vi kan ikke tage væk.

-Jeg ved, at I ikke vil væk. -Nej, det er ikke det. Vi kan ikke.

Skolen skal være samlet til finalen.

-Det er vigtigt. -Ja!

Hvad er det for en finale?

Finalen i fodboldturneringen. De er meget opsatte på at vinde.

Vi er i finalen, og vi spiller i næste uge.

-Vi må blive sammen og træne. -Okay. Det er vigtigt for jer.

Jeg har et spørgsmål.

Er det vigtigere at spille fodboldfinalen end at finde et sted at bo?

-Hvad laver du? -Jeg vil ikke slappe af!

Tag det roligt!

-Hvad laver du? -Du forstår det ikke!

Du vil tage dig af alle, men du er ikke god mod nogen.

Vi har knoklet for det her.

-Vi har købt trøjer. -Det ved jeg.

Vi tager kurser! Vi arbejder!

-Og nu vil du sende os væk? -Nej.

Vi flytter ikke!

Vi vil blive!

Vi flytter ikke!

Er du færdig?

For det første, tal aldrig sådan til mig igen.

Sammen med socialarbejderne

vil vi gøre vores bedste, for at I kan blive her i Palermo.

Det er i aften!

Så vi har ikke meget tid.

I stedet for at hjælpe mig spilder I min tid.

-Er det forstået? -Gå bare!

-Gå med dig! -Kom, Adele. Vi går ind til pigerne.

Flot!

Skam dig!

De har ikke fundet ejeren af centeret endnu.

Han er nok i udlandet.

Klart. Han nyder de penge, han tjener her.

-Så snart, han er tilbage… -Hvis han kommer.

Ja. Jeg vil tale med ham.

Jeg vil fortælle hvilket rod, han har sat os i.

-Hej, allesammen! -Hej!

Adele!

-Gethru! Hvordan har du det? -Fint. Hvad med dig?

Fint. Lidt ondt i nakken. Jeg havde mareridt.

-Rania har det skidt. -Har Rania det skidt? Hvor er hun?

Hun blev i sengen og vil ikke stå op.

Vis mig, hvor hun er.

Hun er herinde.

SIG NEJ TIL RACISME

Rania?

Rania.

Lille ven.

Hvordan har du det?

Ikke godt.

Hvornår skal hun føde?

-Om en uge. -Bliver hun tilset?

Ja, hver dag.