Procession

Da vi modtog storjuryens rapport fra Pennsylvania,

var den chokerende og sørgelig.

Jeg satte mig for at finde ud af, hvor mange præster i Kansas City

og St. Louis, der havde begået lige så mange overgreb.

Vi kender til over 230 præster,

som har begået seksuelle overgreb her.

Problemet forsvinder ikke, og der skal sættes en stopper for det.

Jeg var et offer i Saint Elizabeth sogn,

hvor fire pædofile præster delte præstebolig.

Jeg gik i tredje klasse, da det startede.

Det stoppede, da jeg gik i ottende klasse og flyttede væk.

Jeg er nu 62 år

62 år gammel.

Jeg lever stadig med smerten på grund af det, som overgik mig,

da jeg gik i grundskolen.

Det er simpelthen for ringe,

at forældelsesfristen er den katolske kirkes kronjuvel.

Hvad mener Gud og Jesus om det?

Efter at have set dette pressemøde

kontaktede filmskaberne advokat Rebecca Randles

med henblik på et samarbejde med mændene.

Det følgende dokumenterer tre års samarbejde

mellem filmskaberne, en professionel dramaterapeut

og overleverne.

EN NETFLIX-DOKUMENTAR

Hvad ønsker I af kirken?

- Dåb. - Dåb.

Faddere, vil I hjælpe barnets forældre med at opdrage ham i kirkens tro?

Lad os skride.

Ja, vi vil.

Den kristne menighed tager imod dig.

Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

- Amen! - Amen!

Må Gud, som giver alt liv, menneskeligt og guddommeligt,

velsigne barnets forældre.

Vi skal have jer på plads. Du skal stille vievandet på bordet.

- Ja, fader. - Okay.

Du skal tage Bibelen i skabet derovre, okay?

- Læg den på bordet. - Ja, fader.

Og du skal bære korset.

Ja, fader.

Du skal vide, at kun helt særlige messedrenge får det her, okay?

Ja, fader. Tak.

Lad det evige lys lyse på ham.

Saml det op.

Jeg har en Simon & Garfunkel-koncert på video. Kan du huske.

Den er ikke vildt gammel, måske ti år.

Hej med jer.

Godmorgen. Hvad er nu det?

- Hej, min ven. Alt vel? - Fint.

- Goddag, søde. - Hej, søde ven.

- Hvad er det? - Jeg plager bare min kone.

- Hej! - Tak, fordi du kom.

Jeg hedder Rebecca Randles og er advokat.

Jeg har ført alle sager om sexmisbrugte børn i Kansas City, på nær en.

- Hej. - Vi har ikke sagt goddag.

Hej. Rebecca.

Jeg er Monica, dramaterapeuten.

- Dejligt. - Godt at se dig.

Vi har repræsenteret over 400 ofre for sexmisbrug i den katolske kirke.

- Hvordan har du det? - Godt. Og du?

Da du henvendte dig vedrørende medvirkende til filmen, var jeg loren.

Vi to talte om, hvordan vi kunne gøre det, og om vi skulle gøre det.

Og de parametre, vi valgte,

var først at se på dem, som havde talt offentligt om det,

som havde deltaget i pressemøder og den slags og havde sagt noget.

Mit navn er Ed Gavagan.

Jeg er kommet fra New York City, hvor jeg bor nu.

Jeg voksede op i Wyoming.

Jeg føler mig meget skamfuld,

og jeg har aldrig før været i lokale

med så mange med den samme historie om misbrug.

Jeg hedder Dan Laurine. Jeg er overlever fra Kansas Citys Stift.

Jeg arbejder med reklamefilm og film her i Kansas City.

Jeg blev kontaktet via Rebecca

og spurgt, om jeg ville hjælpe, og det vil jeg rigtig gerne.

Jeg er så fuld af vrede og had, at jeg ikke kan sætte ord på.

Det skyldes ikke præsterne, som gjorde det mod mig,

men den katolske kirke, undersøgelsesudvalget og ærkebiskoppen.

Deres behandling af mig de seneste seks år.

De har løjet helt skamløst. Løjet, løjet, løjet.

Hvis jeg må sige det, så har du en skøn stemme.

Du kunne lave en voiceover.

"I en verden, hvor fem unge mænd mødes."

Som Darth Vaders stemme.

Mit navn er Monica Phinney.

Jeg er autoriseret dramaterapeut og bor her i Kansas City i Missouri.

Dramaterapi gør brug af

ekstemporalspillets teknikker med et terapeutisk formål.

Især traume betragter jeg som noget, der sætter sig fast

og bliver siddende i en del af hjernen, og det er meget svært.

Vi slipper af med det ved at skildre det på den måde, som nu giver mening.

Vi ved ikke altid, hvorfor vi maler det, vi maler,

eller spiller rollespillet, som vi gør.

Men når det er lagt frem på en eller anden måde,

kan vi bearbejde det med de logiske og fornuftige dele af hjernen.

Når en dramaterapeut

anvender teater og rollespil for at opnå et terapeutisk mål,

lader man kunsten virke i nogle rammer, hvor vi kan gøre det trygt,

og det er en stor del af grunden til, at jeg er her.

Jeg kan ikke risikere ikke at blive troet

eller at virke, som om jeg udnytter det, der overgik mig.

Eller at virke ynkelig. Jeg vil ikke virke som et ynkeligt vrag.

- Ja. - Det er ikke fair.

Klip til den flæbende fyr.

Nu har han kone og børn og styr på tingene.

Sarkastisk bifald. Og.

Jeg er typen, som Jeg driver forretning i New York City.

Jeg kan give en organiseret elektriker tørt på og få mine penge igen,

men ikke tale om mine oplevelser som 13-årig

uden at få en klump i halsen.

Det er stadig smertefuldt for dig.

Og det er det, men jeg tænker: "De får ikke lov at vinde."

Sådan håndterer jeg det. De får ikke lov at vinde.

Og jeg kan fortrænge det, så det går.

Jeg tror, vi vil komme ud for nogle svære ting

rent følelsesmæssigt.

For os er det vigtigste, at alle har det godt.

Og jeg ved, at når vi ringer og siger:

"Vil du deltage i et pressemøde? Vil du det og det?",

så vækker vi det til live hos alle, vi ringer til.

Men er det for smertefuldt, skal vi ikke gøre det.

Og Sasha Sanders har været limen,

som har holdt sammen på de fleste af mændene under retsforløbet.

Jeg har arbejdet i kulisserne bag Rebecca de sidste 24 år,

og jeg tror, at det kan hjælpe at tænke på, at I kæmper

for den lille dreng, som ikke kunne.

Det skal være, som når Marvels superhelte besejrer mørkets skide kræfter.

Hvis jeg kan.

Thors hammer. Det ville være skønt.

FؘRSTE DAGS SESSION

Vi arbejder os langsomt henimod konceptet.

Det lokale giver mig kvalme.

Det gør det. Jeg hader det pis. Jeg hader det fandeme.

Vi snakkes ved.

Vi ses. Hyggeligt at møde dig.

- Vi ses. - Ja.

Tak for al din hjælp.

Har I det godt med

at give udtryk for de bekymringer i løbet af processen?

Hvis det ikke giver mening, gælder det for os begge.

- Men jeg kun kendt ham i et par timer. - Fordi vi er i samme båd.

- Jeg vidste ikke, I ikke kendte hinanden. - Vi mødtes i dag.

- Okay. - Vi har Rebecca tilfælles.

- Og nu skal du. - Sådan.

- Kysse korset. - Det gør jeg ikke.

Det er utroligt, hvordan tøj kan påvirke en.

Er der noget, du kan forestille dig til din rolle?

Nok det grønne.

Vil du tage det?

Der er et symbol. Alt med et symbol betyder noget.

Dem husker jeg.

Røgelseskarret.

Den dag i dag er det en duft, som.

Man lugter den aldrig, men når man gør.

Jeg ved ikke, om der findes en anden genstand,

jeg ikke har holdt i 45 år.

Jeg betragter mit 13-årige jeg som en dreng, jeg kendte engang,

men ikke som mig.

Og mit problem er, at jeg ikke føler, jeg er forbundet med ham.

Så jeg kan ikke passe på ham.

Så da jeg gik ned ad gangen med de andre, smeltede jeg sammen med drengen.

Og nu.

Det er en usædvanlig form for terapi.

Jeg er med på at prøve en anden indfaldsvinkel,

for historien er blevet fortalt mange gange på samme måde.

Jeg tror, at hvis jeg kan hjælpe, og I mener, at I kan,

så kan vi hjælpe, og det er det, vi vil.

Men jeg vil ikke pine mig selv foran et kamera

for at få det resultat.

Efter den første dags optagelser

besluttede gruppen at forsøge sig med scener med individuelle manuskripter

baseret på deres oplevelser med kirken.

- Hallo. - Rick?

Jeg arbejder på en dokumentar, som vi optager her i Kansas City,

om overleverne efter sexmisbrug i Kansas Citys katolske stift.

Vi er samlet og forsøger at dele vores minder og det, som plager os mest.

Hver overlever skriver sit eget manuskript.

Men nogle scener kræver en kirke,

og det katolske stift er selvsagt ikke til megen hjælp.

- Det er den oprindelige kirke. - Er det?

Vi har udskiftet væggene og vinduerne.

En af de gode opgaver i forbindelse med filmproduktion er at finde locations.

Det har jeg gjort i over 20 år.

Jeg finder locations, som scener kan optages i,

men det er lige så vigtigt, når vi besøger stederne,

at vi får mulighed for

at fjerne stedernes magt over os.

For vi var så unge, små og skrøbelige dengang.

MT. ARARAT BAPTISTKIRKE

Vi lejer den ud til bryllupper.

Et par af mine nære venner blev gift her.

- Hvor er der elstik, de kan bruge? - De sidder ude i foyeren.

Det vil de spørge mig om. Kan vi få strøm? Kan vi dit og dat?

Jeg var begejstret. "Ja, den dokumentar vil jeg lave,"

da du ringede og spurgte mig.

Men da jeg opsøgte den allerførste præst.

Så dukker det op til overfladen igen.

Der er nok et stort håb om, at det her kan gøre en ende på det.

Fader Hugh Monahan, som misbrugte Dan, er flygtet til Missouri