Ku'damm 56 – Rebel With a Cause (Ku'damm 56)

En, to, tre, fire.

Som tiden dog går. Du er afsat, og snart er det din tur.

- Jeg kommer aldrig til at stå brud. - Jo. Mine veninder kom også før mig.

- Du er uduelig. - Jeg kan danse, mor.

Er du blind?

- De skal være Monikas bordherre. - Klodrianen på stigen?

- Se ham derovre. Han ligner far. - Smil!

- Skal jeg lave en kop kaffe? - God idé, Monika.

Han holdt mig, og jeg ville ikke.

Du havde forestillet dig noget andet. Du gør ikke noget forkert.

- Jeg er ikke normal. - De forgifter deres eget folk!

Find ud af, om hun har familie.

Far?

Det var far!

Vil du med ud at danse, Mone? På Mutter Brause? Det er livsfarligt.

- Goddag. Jeg ville invitere Dem ud. - Så vidt jeg ved, kan du godt.

PIGERNE I BERLIN

De er jo livsfarlig, frøken Monika.

- Er det slemt? - Ja. Det var min yndlingstrøje.

- Skal jeg tilkalde en læge? - Nej tak.

Det var første gang, nogen har prøvet at stikke mig ned.

Tak for denne nye erfaring. Frøken Monika.

Åh nej ... Jeg indstillede den ellers på 'To blødkogte æg'.

- Så hvorfor ... - Helga. Nu bliver alt godt.

Hvis du siger det.

- Evi siger, hun har set far. - Vrøvl!

- Du siger jo selv, han stadig lever. - Ja.

Og at han en dag kan forlade lejren og komme hjem til os.

- Adenauer har løsladt de sidste ... - Hvordan gik det med hr. Franck?

- Opførte du dig ordentligt? - Nej.

Hvad skal det betyde?

Jeg lavede vrøvl. Vrøvl!

Ud med dig!

- Men kan vi ikke ... - Heller ikke mere fra dig. Forstået?

- Jeg må have taget fejl. - Koncentrér dig om din professor.

Så længe han stadig er lunken.

- Han ligner far. - Far?

Er det dig?

Åh, undskyld, jeg troede ...

- Arbejder De på danseskolen? - Den tilhører min mor, ja.

- Det er ikke helt rigtigt. - Hvabehar?

Det er min families danseskole. Eller det var det indtil 36.

Nej, den blev grundlagt i 1906 af min farfar, Heinrich Schöllack.

Simon Crohn. Vil De kende sandheden, finder De mig på Pension Karsunke.

Alle de mange fejl ... Vil du ikke rette op på dem?

Monika, her ser vi så alle de pinligheder på dansegulvet -

som vi for alt i verden bør undgå.

Vi ser, mine herrer, hvordan De aldrig må holde damen.

Som det første har vi 'nakkekloen'.

Vil han mon kvæle damen eller snuppe hendes halskæde?

Og her har vi 'rygdykkeren'. Hånden forsvinder ned i damens kjole.

Og her, min skat, har vi det allerværste:

'Befamleren'.

Så, mine herrer, fra nu af danses der anstændigt.

Mor?

- Siger navnet Crohn dig noget? - Nej. Jeg har aldrig hørt det før.

- Galant, danseskolen med tradition. - Franck. Med længere tradition.

Åh, hr. Franck! Monika underviser lige nu.

- Jeg kunne ... - Nej, jeg ville tale med Dem.

Det drejer sig om den her ... hændelse ved brylluppet.

- Jeg lytter. - Altså ...

Det er rent faktisk muligt -

- at der rent faktisk skete en misforståelse.

- Talte De med fru Hauers mand? - Nej.

Han er målmand og spiller udenbys. Men jeg lagde en besked til ham.

Jeg har et spørgsmål, hr. professor.

Giver det stadig mening at håbe på, at De en dag inviterer mig ud -

- til en kop kaffe eller en is? På Malaga, for eksempel?

Jeg har tænkt over det, De sagde.

Måske er det min far, jeg søger i Dem.

Jeg var kun seks, da han forsvandt, men far var altid ... så stærk.

Og ... klog.

Jeg savner ham sådan.

Jeg har brug for en stærk mand, og det ved jeg, at De er.

Jeg ...

Jeg skal i teatret på søndag. De spiller 'Pygmalion'.

- Er det ikke de der små vildmænd? - Det er pygmæer.

Det er rigtigt.

Vil De med?

Ja. Meget gerne.

Godt.

Der kom en mand i dag, der lignede en krigsfange.

- Vidste han noget om far? - Næppe. Men han sagde sære ting.

Ja, som de fleste, der vender hjem fra lejrene.

Vi må efterlyse ham via Røde Kors, selv om mor er imod.

- Hvad er jeg imod? - Jeg har godt nyt.

Han har inviteret mig ud. Til en græsk tragedie.

Det skal du nok klare, søde Evi. Jeg er allerede stolt af dig.

Og også af dig, Monika. Der er lys for enden af tunnelen.

Franck junior ringede i dag.

Han udviste stor velvilje og medgav, der var sket en lille misforståelse.

Han har jo et pænt ydre -

- og 'fru direktør Monika Franck' lyder fuldkommen tiptop.

- Tak. - Sagde han 'misforståelse'?

Ja.

Og dermed er den lille konflikt mellem jer vist et afsluttet kapitel.

Spis nu noget, Nicki.

Nogle patienter har slået hovedet i deres barndom.

Af og til kan en infektion og høj feber skade nervebanerne -

så lysterne bliver fejldirigeret.

Som barn styrtede jeg på min fars cykel og fik hjernerystelse.

Udlever De Deres sygdom? Det er jo strafbart.

Hvad gør vi helt konkret?

Lystimpulserne i Deres hjerne skal tilbage i deres normale baner.

- Med en elastik? - Det kan hjælpe i hverdagen.

Så snart De mærker, Deres tanker begynder at afvige ...

Giv mig Deres hånd ... Så påfører De Dem selv smerte.

Sådan.

Ikke bøje venstre hånd, de herrer. Koncentrér jer om venstre hånd.

En, to, tre. En, to, tre ...

En ... De gør fremskridt.

Hvordan har Wolfgang det? I to har vel fundet melodien nu?

- Du tænker kun på én ting. - Ja. Jeres fremtid.

- Hvad var det der med Eva og far? - Ikke noget. En hallucination.

Hvis det virkelig var far, ville han jo komme hjem, ikke?

En buket til frøken Schöllack.

"Rigspressebal 1937".

Monika! Der er kommet noget til dig.

- Monika? - Ja, mor?

Der er også et lille kort.

Han vil tage på udflugt med dig på søndag.

At vise sig med dig i dagslys er stort set det samme som et frieri.

- Men mor, jeg føler mig så beskidt. - Så gå da i bad.

Selv om det kun er onsdag.

Lad mig være! Jeg skal have et barn!

- Nej! Nej! Nej! - Fru Langer, De er i sikkerhed.

Det ved De da godt. Kom De med mig.

Se derude, det er sommer, solen skinner, himlen er blå ...

- Solen skinner. - Ja.

Hallo?

Ja, lige et øjeblik.

- Er hun her? - Goddag.

Ja, undskyld ... Goddag. Min kone, Christa Hauer. Er hun her?

- Ja, hun er her. - Hvad er der galt?

- Må jeg se hende? - Der er besøgstid fra kl. 15 til 17.

- Men jeg vil gerne se min kone ... - Nej, det går ikke.

Hun tror, at vores regering forgifter os gennem drikkevandet.

Nogle dage drikker hun ikke en dråbe.

- Hvor længe har det stået på? - Et stykke tid. Cirka tre år.

- Er hun i behandling? - Nej.

Kan De hjælpe hende?

Vi har gode erfaringer med elektroterapi.

Bruger De elektrochok?

Det er det mest effektive middel til helbredelse af sindslidelser.

Åh nej! Pokkers.

Mange tak. Tak, jeg klarer det.

- Hvor skal De hen? - Bare lige rundt om hjørnet. Hjem.

- Må jeg hjælpe Dem? - Nej, det kan jeg ikke tage imod.

Det kan De godt. Kurt Reinhard.

- Han instruerer? - Ja, reklamefilm. Hos Teutonia.

Han sagde, jeg ville være perfekt i en reklame.

- Du er jo ikke skuespiller. - Nej ...

Men jeg skal heller ikke spille. Bare være mig selv. En husmor.

- I en reklame for hvad? - Prontofix.

- Hvad er det? - Jeg ved det ikke.

Han sagde, honoraret var godt, og at alle ville se mig i tv.

I en reklame for et afføringsmiddel? Det kommer ikke på tale.

- Kødet er vellykket. - Tak.

Altså, programmet er som følger:

Wannsee. Sejle. Så ... Solnedgang.

Tie.

Ved De, hvad jeg tit gjorde som barn? Jeg forsøgte at skrive lyden ned.

Lyden af sten, der falder i vandet.

Klon-ging! Ikke?

Bo-blitsch! Det var en sachser.

En frøken som Dem, Monika ... Hvad drømmer De om?

Schöllack er ved at være i mål.

Godaften, Joachim. Kommer du steder som dette?

Du plejer ellers at gemme dig i fugtige jazzkældre. Som en tæge.

Din charme er intakt.

Udkommer din store roman snart? Jeg spørger jævnligt min boghandler.

Jeg synes, De er fantastisk, fru Lundi.

- Og De er? - Jeg ...

- Jeg er bare ... - Bare Monika.

Der kan man bare se. I må have en hyggelig aften.

Tak.

- Tænk, at De kender Sonja Lundi. - Dejligt at høre Deres stemme.

Hvad er det for en stor roman?

Jeg bildte mig engang ind, at jeg kunne skrive.

Skal vi danse?

- Er det en foxtrot? - En slowfox.

Jeg vidste, det var noget med ræve. Selv om ræve slet ikke kan danse.

Fjern Deres beskidte hænder!

Kommer du ikke snart i seng, skat?

Jeg skal have fundet nogle sager, der kan danne præcedens.

Drabsdomme. Her er kun kvinder, der har slået deres mænd ihjel.

Og hvorfor slår kvinder deres mænd ihjel?

Griskhed. Som oftest pengegriskhed.

Så er du jo i sikkerhed.

- Hvad skal det betyde? - Ikke noget. Jeg mener bare ...

Så længe du ikke er tjenestemand ...

- Du vidste, at min løn er beskeden. - Ja, jeg mente jo bare ...

Du vidste, at min familie ikke længere er velhavende.

Og nu bebrejder du mig det på den der luskede måde?

- Wolfgang, hvad er det med dig? - Det manglede bare.

Bebrejdelser fra dig.

Vil De have et lift ind til byen?

- Hvor kender De Joachim fra? - Jeg kender ham knap nok.

- Og De? - Jeg var forlovet med hans bror.

- Harald. Han faldt under krigen. - Det gør mig ondt.