The Tearsmith (Fabbricante di lacrime)

BASERET PÅ ROMANEN TÅREMAGEREN AF ERIN DOOM

UDGIVET I ITALIEN AF ADRIANO SALANI EDITORE

Mor, hvor gør det ondt?

Her.

Her. Det gør det bedre.

Flot, Nica. "En smule ømhed..."?

En smule ømhed kan læge alle sår.

- En ulv! - Han er smuk.

Nej, han er ej. Ulve er skræmmende.

Kun fordi de ofte fremstilles sådan i eventyr.

Men de er ikke altid onde.

Jeg kan ikke se den. Hvor er ulven?

Pas på! En lastbil!

- Pas på! - Nej!

TÅREMAGEREN

Vi fortalte mange historier på Graven.

Hviskende fortællinger. Godnathistorier.

SUNNYCREEK BØRNEHJEM

Legender sagte fortalt i stearinlysets skær.

Den mest kendte var historien om Tåremageren.

Den berettede om en verden, hvor ingen kunne græde.

Folk levede som tomme hylstre

blottet for følelser.

Men skjult fra omverdenen og ganske alene sad en ensom tåremager

indhyllet i mørke, bleg og krumbøjet,

som med øjne så klare som glas kunne lave krystaltårer.

Folk gik til ham og bad om at kunne græde for at føle bare en lillebitte smule.

Tåremageren kom så sine tårer ind i deres øjne.

Så græd folk

i vrede, fortvivlelse, smerte og lidelse,

fulde af brændende lidenskab,

bitre skuffelser og tårer.

Jeg troede ikke, at en sådan verden kunne findes.

Jeg troede ikke, jeg ville savne mine forældre så meget.

Men mest af alt troede jeg ikke, jeg skulle gennemleve den historie selv.

Du må være Nica.

Det er navnet på en sommerfugl.

Sært at opkalde et barn efter et insekt, der kun lever i få dage.

Vi har kun få regler her.

Orden, respekt og lydighed.

Følger du dem, skal det nok gå. Tag hendes kufferter.

Vi deler vores ting her.

Giv mig halskæden. Personlige ejendele er ikke tilladt.

- Den var min mors. - Orden, respekt og lydighed.

Du vil vel ikke bryde reglerne på din første dag? Rigel?

For mig blev det ikke blot et eventyr.

På Graven

skulle jeg møde Tåremageren.

Gråd bringer ikke det tilbage, du har mistet.

Adeline, følg hende til hendes værelse.

Fart på.

Børn, gå indenfor.

Det var Julias seng. Hun blev adopteret i går.

Har du været her længe?

Jeg er for bleg.

Frk. Margaret siger, jeg ser syg ud.

Kan vi være bedste venner?

Nica, så er de her.

- Jeg kommer på besøg. Det lover jeg. - Absolut ikke.

Rejs, og se dig aldrig tilbage.

Jeg havde ikke overlevet uden dig.

Han er din nu.

Graven føltes som et fængsel.

Hver dag i årevis ønskede jeg, at nogen ville komme og hente mig.

De ville se mig i øjnene og vælge mig blandt alle børnene.

De ville have mig, præcis som jeg var, selvom jeg ikke var speciel.

Men ingen valgte nogensinde mig.

Ingen ville have mig eller bemærkede mig.

Jeg havde altid været usynlig.

Er du klar?

Ja.

Jeg er også lidt bange.

Skal jeg bære dine ting ned?

Jeg har kun det her.

Vi opfordrer til at dele her.

Er du kommet til skade?

Hun har for vane at tage sig af dyr. Fingrene er altid forrevne.

Godt, Nica.

Sæt pris på alt det, du har lært her.

Orden, respekt og lydighed.

Og husk, det blot er en prøveperiode.

Adoptionen kan annulleres.

Laver du ballade, henter vi dig, og adoptionen gennemføres ikke.

Det skal nok gå helt fint.

Godt.

Skal vi gå?

De hænder.

De glatte, hvide hænder, der strøg sensuelt hen over tangenterne.

Her er Gravens stolthed.

Favoritbarnet.

Det barn, alle ville have.

Høflig og respektfuld over for alle undtaget mig.

Hvem er det?

Rigel.

Jeg har vist jer drengens journal. Er I virkelig sikre?

Huset er stort,

og Nica vil være mindre nervøs.

Det er svært at tage sig af en teenager, for slet ikke at tale om to.

Rigel er en meget problematisk dreng,

og kun vi ved, hvordan han skal håndteres.

Bare rolig, frk. Margaret. Vi ved, hvad vi laver.

Det er det, prøveperioden er til for, ikke?

Godt.

Tak.

Jeg havde længtes efter en familie,

et hjem,

et liv uden for Graven.

Nu, da det endelig skete,

kunne jeg ikke tro, at han sad ved siden af mig.

Af alle mennesker var Rigel den sidste, jeg ønskede der.

Og dog kunne jeg ikke hade ham.

En del af mig havde vænnet sig til ham.

Jeg følte ikke længere trang til at være kølig over for ham.

Kom indenfor.

Så er vi her.

Det er intet palæ, men vi mangler ikke noget.

I skal vide, at Anna holder meget af orden.

Det kan jeg ikke sige om dig.

Spiller I klaver?

Vores søn spillede.

Jeg viser jer værelserne.

- Norman, tager du dig af Rigel? - Klart.

Skal vi?

En ven hjalp med at indrette det.

Jeg håber, du kan lide det.

Jeg har ikke haft eget værelse i meget lang tid.

Jeg ved ikke, om du spiller det.

NODEHÆFTE

Hvis det er okay, kan du have den her på i skole i morgen.

Størrelsen passer vist. Den tilhørte...

Vi køber en ny til dig senere.

Ikke nødvendigt. Den er sikkert perfekt.

Det er din uniform til i morgen.

Og det er Klaus.

Han er noget af en enspænder.

Men han kan være kærlig, når han har lyst.

Må jeg komme ind?

Rigel, nu da vi er...

Nu da vi er hvad?

Nu hvor vi er her sammen,

vil jeg gerne have det til at gå godt med Anna og Norman. Med adoptionen.

Hvis det skal gå godt,

så hold dig fra mig.

Og kom aldrig ind på mit værelse. Aldrig nogensinde.

Er det en trussel?

Det er et godt råd...

...møl.

Det er mit drivhus derude.

Jeg dyrker og sælger blomster og planter.

- Arbejder du også med blomster, Norman? - Nej, jeg er skadedyrsbekæmper.

Biller, myrer, kakerlakker, mus.

Men kun skabninger, der allerede er døde eller meget farlige.

Kom I to godt ud af det på børnehjemmet?

Vi voksede op sammen.

Vi er som søskende.

Ja, vi kender hinanden rigtig godt. Vi er som søskende.

Jeg skal på wc.

Naturligvis.

Rigel er navnet på en stjerne, ikke?

Dine forældre må have været glade for astronomi.

Frk. Margaret gav mig navnet. Jeg har aldrig...

...kendt mine forældre.

Undskyld, jeg må også lige ud lidt.

Jeg kunne stadig mærke hans fingres berøring,

som var det brændt ind i huden på mig.

Hans giftige charme var overvældende. Han var overvældende.

Du skulle ikke være faret ud.

Vores kommende forældre er bekymrede.

Det er en leg for dig, ikke?

Bare en leg.

Du ønskede det her, møl.

Hold dig fra mig.

Hvad, hvis Anna og Norman så, hvor meget du hader mig?

At alt ikke er så perfekt, som de tror?

Så ændrer de måske mening.

En dag ser de, hvem du i virkeligheden er.

Hvorfor? Hvem er jeg?

Du er Tåremageren.

Har du grædt?

Nej.

Lyv ikke, ellers kommer Tåremageren og tager dig.

Tror du virkelig, han findes?

Hvem?

Tåremageren.

Det ved jeg ikke.

Måske siger de det bare, fordi de ikke ønsker, at vi føler noget.

Vi bliver aldrig som dem.

- Peter! - Rigel er syg igen. Kom hurtigt!

- Hvad? - Hørte du det?

Tilbage i seng med jer! Nu!

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Klokken er mange, venner!

Forstår I, hvordan I kommer hjem?

- Det er let. - Bare over jernbroen.

Okay.

Bare rolig.

- Farvel. - Vi ses i aften.

Du bør passe bedre på, møl.

Førstedagsfoto.